Vær dog opmærksom på, at svarene kun er vejledende. Det er stadigt vigtigt at informere blodbanken om udlandsrejser, akupunktur, tandlæge, etc. Spørg evt. inden du møder op til tapning - så undgår du at gå forgæves.

• Læs mere om karantæneregler 
• Læs mere om rejsekarantæner
• Læs mere om medicinfortegnelsen

Efter 9 uger kan du indkaldes til din første tapning. Under "Tapning" kan du se, hvordan en tapning foregår. 

Hyppigheden af indkald vil dog afhænge af din blodtype. Nogle donorer vil blive indkaldt ofte, da vi bruger jeres blodtype meget. Andre donorer vil blive indkaldt meget sjældent, da vi gerne vil have jer i beredskab til at ringe til i akutte situationer.

Det er vigtigt, at du har spist og drukket godt, inden du kommer til tapning.

Først skal du udfylde et elektronisk spørgeskema, der gennemgås inden tapningen. Det er vigtigt for os at vide, om du har været syg, været ved læge af anden grund, været ude at rejse uden for Norden/Tyskland, fået foretaget akupunktur, tatovering eller piercing, eller om du får nogen former for medicin. 

Se evt. Karantæneregler, Medicinfortegnelsen og Rejsekarantæner (vær dog opmærksom på, at reglerne kan være ændret, så hvis du er i tvivl, ring til blodbanken).

Selve tapningen varer ca. 10 minutter og er næsten smertefri bortset fra det lille prik i armen. Vi tapper ca. 500 ml. Efter tapningen skal du hvile i mindst 10 minutter. Du vil få tilbudt noget at drikke samt et stykke chokolade ved afslutningen. 

Hvis du er buschauffør, togfører, pilot, dykker, skibsfører eller lignende, skal du være opmærksom på, at der skal gå 12 timer mellem tapningen og din genoptagelse af aktiviteten.

Du kan højst give blod 4 gange om året. Dog vil antallet af gange afhænge af din blodtype. Nogle donorer vil blive tappet meget sjældent, da vi ikke bruger ret meget af jeres blodtyper, men når det virkeligt gælder, vil vi gerne kunne kalde jer ind.

Som bloddonor har du mulighed for at tilmelde dig Det Danske Knoglemarvsdonor-register. Læs mere på Knoglemarv og stamceller - Dansk StamCelleDonorer på Aarhus Universitetshospitals hjemmeside.

Hvis du ønsker at vide mere, vil vi meget gerne fortælle dig om det, næste gang du er i blodbanken

I Danmark er afgivelse af blod frivillig og ubetalt, og opfattes som en selvfølgelig humanitær hjælp til det danske samfund. Blodet anvendes til behandling af patienter på danske sygehuse. Det afgives og anvendes uden hensyntagen til nationalitet, religion, politisk holdning eller social status. Ingen har økonomisk fortjeneste på det afgivne blod. Der er sikret anonymitet mellem donor og patient. 

Før tapningen 

Før tapning oplyser du efter bedste overbevisning om dine helbredsforhold. Dette gøres for at sikre, at du ikke selv tager skade af tapningen, og for at sikre, at den patient der får blodet, ikke tager skade. Du afgiver en erklæring om at du føler dig rask og ikke er vidende om adfærd, der kan give anledning til overførsel af smitte til patienten. 

Efter tapningen 

Efter tapningen bliver dit blod undersøgt for, om det kan smitte med leverbetændelse eller HIV. Er du blevet smittet med leverbetændelse eller HIV, kan smitten føres videre med blodet efter 1 til 2 uger. Blodbanken kan imidlertid først påvise smitten i det tappede blod efter et stykke tid. 

Det er derfor utroligt vigtigt, at du ved tapning oplyser om adfærd, der kan medføre smitte. 

Undersøgelse for smitte

Du må ikke under nogen omstændigheder anvende blodbanken som et sted til anonymt at blive undersøgt for smitte. Har du haft adfærd, der kan indebære risiko for smitte, og derfor føler dig urolig, kan du, ligesom alle andre personer, gratis og anonymt blive undersøgt for smitte hos enhver praktiserende læge, også selv om det ikke er din sædvanlige læge. 

Hvis du ønsker at blive undersøgt for HIV, kan dette også ske af de her nævnte klinikker, som har specialiseret sig i denne opgave. Her kan du også få råd og vejledning. Undersøgelsen på klinikkerne kan ske anonymt og er gratis. Lægehenvisning er ikke nødvendig.

Som donor er du med i et lokalt donorkorps, der igen er medlem af organisationen Bloddonorerne i Danmark (BiD). BiD er det styrende organ for de danske bloddonorer.

Som donor på Regionshospitalet Viborg samt tappestederne i Bjerringbro, Karup og Kjellerup "tilhører" du donorkorpset "Bloddonorerne ved Regionshospitalet Viborg". Som donor på tappestederne i Glyngøre eller Skive "tilhører" du donorkorpset "Bloddonorerne i Skive

Se kontaktoplysninger på Donorkorps i Region Midtjylland.

Hvor stammer oplysningerne fra?

Bloddonor 

Regionen indsamler personoplysninger direkte fra dig eller via din tilmelding hos Bloddonorerne i Danmark.

Desuden indsamler regionen personoplysninger om dig fra regionens elektroniske patientjournal (midtEPJ) og egen læge, hvis du har givet samtykke hertil.

Stamcelledonor (register)

Regionen indsamler personoplysninger direkte fra dig eller via din tilmelding hos Bloddonorerne i Danmark.

Hvad bruges oplysningerne til?

Bloddonor

De indsamlede personfølsomme oplysninger (f.eks. blodtype, blodprøvesvar, hæmoglobin (blodprocent) etc.) bruges til at matche dig med en patient, der har behov for blodtransfusion.

Blod fra tapning anvendes til blodtransfusion eller produktion af lægemidler ud fra blodkomponenter.

I forbindelse med donation oprettes en donorjournal i en særskilt database i blodbanken (ProSang). Laboratoriesvar opbevares også i særskilt database (ProSang).

Retsgrundlaget følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9, databeskyttelseslovens § 11 og blodforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Stamcelledonor (register)

De indsamlede personfølsomme oplysninger (f.eks. vævs- og blodtype, blodprøvesvar etc.) bruges til at matche dig med en patient, der har behov for donation. Oplysningerne opbevares i registret, Danske StamcelleDonorer, hvor regionen er dataansvarlig for Danske Stamcelledonorer Vest.

Retsgrundlaget følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9, databeskyttelseslovens § 11 og vævsloven med tilhørende bekendtgørelser.

------------------

Uanset donortype anvender regionen de indsamlede oplysninger i anonymiseret form til udarbejdelse af statistik med henblik på at målrette rekruttering af donorer.

Retsgrundlaget følger af databeskyttelseslovens § 10.

Hvilke typer oplysninger behandles?

Bloddonor

Regionen behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig under forudsætning af, at behandlingen er saglig, nødvendig og relevant:

• Almindelige personoplysninger: navn, kontaktoplysninger
• Almindelige fortrolige personoplysninger: CPR-nr.
• Særlige (følsomme personoplysninger): Blodprøver, blodtype, vævstype, resultater fra undersøgelse for HIV, hepatitis B og C, blodprocent og jerndepoter, helbredsinformation fra diverse spørgeskemaer og (hvis du har givet samtykke) fra regionens elektroniske patientjournal (MidtEPJ) samt unikt ID-nummer.
  
  

Stamcelledonor (register)

Regionen behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig under forudsætning af, at behandlingen er saglig, nødvendig og relevant.

I forbindelse med din tilmelding registreres følgende oplysninger om dig:

• Almindelige personoplysninger: navn og kontaktoplysninger
• Almindelige fortrolige personoplysninger: CPR-nr.
• Særlige følsomme personoplysninger: Blodprøver, blodtype, vævstype, resultat fra CMV-analyse (forkølelsesvirus), helbredsinformation fra diverse spørgeskemaer og unikt ID-nummer.
  
  

Overføres oplysninger til andre?

Bloddonor

Regionen videregiver blod til lægemiddelformål med henblik på produktion af lægemidler ud fra blodkomponenter. Du kan ved henvendelse til Aarhus Universitetshospital, Blodbank og Immunologi, (sekretariat tlf. 7845 5090, e-mail auh.blodbank.og.immunologi@rm.dk) få yderligere oplysninger om det konkrete lægemiddelfirma.

Det kan forekomme, at tappet blod matcher et behov for blodtransfusion i en anden region. Regionen kan i så fald videregive tappet blod til den konkrete region. 

Som bloddonor er du medlem af landsorganisationen Bloddonorerne i Danmark (BiD). Regionen  videregiver dine kontaktoplysninger til organisationens medlemsvaretagelse.

Flytter du bopæl kan regionen videregive relevante oplysninger til nyt tappested, hvis du beder om det.

Retsgrundlaget for videregivelse følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9 samt blodforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Stamcelledonor (register)

Der overlades en blodprøve til analyse på laboratorium hos firmaet Histogenetics i USA. Analysen skal bestemme din blod- og vævstype, hvorefter regionen kan matche dig med en patient, der har behov for donation. Blodprøven mærkes med laboratorienummer, men herudover ingen yderligere oplysninger, som umiddelbart kan identificere dig.

Der er udarbejdet såkaldt databehandleraftale med firmaet.

Herudover videregiver regionen personoplysninger om dig i form af ID-nummer, blodtype, vævstype, alder, køn og CMV-analyse til det internationale stamcelleregister, World Marrow Donor Association og alle de stamcelleregistre som findes i EU og udenfor EU. Videregivelsen sker med henblik på at kunne matche dig med patienter fra hele verden, som har behov for donation.

Retsgrundlaget for videregivelse følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9 samt vævsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Hvor længes opbevares oplysningerne?

Bloddonor

Som donor opbevares donorjournal i mindst 15 år. Oplysninger, der er nødvendige for den fulde sporbarhed, skal opbevares i mindst 30 år efter sidste tapning.

Når du stopper som donor, gøres du inaktiv i systemet. Af hensyn til patientsikkerheden bliver du IKKE slettet i systemerne. Vi opbevarer dine oplysninger, så længe vi er forpligtede til det i henhold til lovgivningen (se ovenfor).

Når regionen fastlægger opbevaringstiden for personoplysninger om dig, lægges der vægt på at kunne opbevare oplysningerne så længe, det er nødvendigt for at opfylde formålet med at have indsamlet oplysningerne. Samtidig inddrages relevant lovgivning, som bl.a. af dokumentationshensyn forpligter offentlige myndigheder til bestemte opbevaringsperioder.

Retsgrundlaget for opbevaringen følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og blodforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Stamcelledonor (register)

Som stamcelledonor opbevares oplysningerne i 30 år af hensyn til den fulde sporbarhed. Du vil være registreret til og med det år, du fylder 61 år. En blodprøve overladt til analyse hos eksterne parter opbevares i 4 måneder, hvorefter den destrueres.

Hvis du ikke længere ønsker at være donor, og ikke forinden er blevet udvalgt som donor, slettes personoplysningerne.

Når regionen fastlægger opbevaringstiden for personoplysninger om dig, lægges der vægt på at kunne opbevare oplysningerne så længe, det er nødvendigt for at opfylde formålet med at have indsamlet oplysningerne. Samtidig inddrages relevant lovgivning, som bl.a. af dokumentationshensyn forpligter offentlige myndigheder til bestemte opbevaringsperioder.

Retsgrundlaget for opbevaringen følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, journalføringsbekendtgørelsen og vævsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Kan regionen undlade at informere mig?

Regionen kan i visse tilfælde undlade at underrette dig, hvis;

• du allerede har fået den information, som regionen er forpligtet til at give,
• en underretning er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig,
• regionen er lovgivningsmæssig forpligtet til at overføre oplysninger til andre, og dine rettigheder bliver varetaget på anden måde, fx ved at modtageren har oplysningspligt over for dig, eller
• dine interesser i at modtage informationen må antages at vige for afgørende private eller offentlige interesser.
  
  

Hvilke rettigheder har jeg?

Du har ret til:

• At få indsigt i de personoplysninger, som regionen behandler om dig,
• At få rettet urigtige oplysninger om dig selv,
• I visse tilfælde af få begrænset vores behandling af oplysninger om dig og
• I visse tilfælde at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine oplysninger.

Se mere under Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke (til at indhente oplysninger fra MidtEPJ og/eller egen læge) tilbage ved at rette henvendelse til din blodbank. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af regionens behandling af personoplysninger om dig på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor virkning fra dette tidspunkt.

Dine klagemuligheder

Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du mener regionen ikke behandler dine oplysninger korrekt i forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Du bør altid først tage kontakt til regionen, hvis du mener regionen udsætter dig for en behandling af oplysninger i strid med databeskyttelseslovgivningen.

Du kan læse mere om muligheden for at klage på Datatilsynets hjemmeside.

Kontaktoplysninger

Hvis du vil vide mere Region Midtjyllands behandling af personoplysninger, kan du kontakte Region Midtjyllands hjemmeside  www.data.rm.dk eller Region Midtjyllands DPO-funktion:

Databeskyttelsesrådgiver
Tlf. 2135 9030

Juridisk specialkonsulent
Tlf. 2966 9495

Sikkermail: Digital Post

dpo@rm.dk