Klinik for Ernæring | Regionshospitalet Viborg og Skive
Praktiske oplysninger
Hvordan bliver du henvist?
Du bliver henvist til klinikken fra en afdeling på et sygehus/hospital.
Afbud
Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, beder vi dig hurtigst muligt kontakte os på telefon 7844 7510 og få ændret din tid. Herved kan vi bruge din tid til en anden der venter.
Henvendelse
Du bedes melde din ankomst til sekretæren, hvis det er dit første besøg her eller du har nye oplysninger om f.eks. adresse, telefonnumre, emailadresse og lignende oplysninger.
Møder du til en opfølgende samtale, skal du blot skanne dit sundhedskort ved ankomstskanneren.
Kørsel
Sekretæren kan være behjælpelig med, at arrangere transport til og fra hospitalet, hvis du er berettiget hertil.
Hvis du er berettiget til kørselsgodtgørelse kan du få udleveret en kørselsseddel af sekretæren. Nederst på sedlen er angivet adressen, hvortil den skal sendes. Pengene overføres til din NEM-konto.
Parkering
Find vej - Regionshospitalet Viborg
Når du har parkeret din bil, skal du registrere din bil i vores system. Det gør du ved at indtaste din bils registreringsnummer (nummerplade) på en tablet på hospitalet. Du finder tablets til registrering indenfor på alle afsnit/klinikker.
Når du har parkeret bilen, har du 30 minutter fra du har stillet bilen til at få bilen registreret. Husk derfor at stille p-skiven.
Ventetid
Der kan opstå ventetid på grund af akutte patienter. Vi vil forsøge at orientere dig, hvis ventetiden skønnes at blive af længere varighed.
Hvad er en klinisk diætist?
Klinik for ernæring har i alt fem diætister ansat. Under fanen "Diætbehandling" længere nede på siden kan du se hvilke specialer diætisterne beskæftiger sig med.
Betegnelsen klinisk diætist kræver en autorisation udstedt af Sundhedsstyrelsen i følge "Lov om kliniske diætister".
Kliniske diætister er den eneste faggruppe i Danmark, der har en naturvidenskabelig uddannelse i behandling af ernæringsrelaterede sygdomme.
Kliniske diætister har en specialviden om sammenhængen mellem ernæring og sygdomme. Diætister giver individuel diætvejledning ved forskellige sygdomme som diabetes, overvægt, cøliaki, nyresygdomme samt underernæring. Se evt. under "Diætbehandling" for yderligere info.
Diætisterne går desuden tilsyn på sygehusets sengeafdelinger. Her hjælper de blandt andet med udarbejdelse af sondeplaner og planer for parenteral ernæring.
Cøliaki
Vejledning i glutenfri diæt er til dig, der har fået konstateret cøliaki hos en speciallæge i mave-tarmsygdomme.
Har du hudsygdommen dermatitis herpetiformis, anbefales du også at følge en glutenfri diæt. Gluten er et protein, som findes i kornsorterne hvede, rug og byg samt i levnedsmidler, der indeholder disse kornsorter. Alle øvrige kornsorter og specialfremstillet renset havre er glutenfri.
Diætprincipper
Har du fået konstateret cøliaki anbefales livslang glutenfri diæt. Du anbefales at:
- Undlade rug, hvede og byg samt produkter der indeholder disse kornsorter
- Glutenfri hvedestivelse kan anvendes
Da glutenfri diæt let bliver fiberfattig er det vigtigt at:
- vælge glutenfri fuldkornsprodukter f.eks. fuldkornsmajsmel, fuldkornsrismel, quinoa, boghvede, hirse, samt kikærtemel
- spise grove grønsager og frugt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, dvs. mindst 600 g dagligt, heraf mindst 300 g grønsager
Diabetes type 1
Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Ved type 1-diabetes producerer din krop ikke længere insulin, og du er selv nødt til at give din krop insulin flere gange dagligt. Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen.
Dit behov for insulin afhænger blandt andet af, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. For at finde den rette dosis, skal du måle dit blodsukker og justere doseringen i forhold til dine blodsukkerværdier.
Diætprincipper
Hvis du har type 1 diabetes, anbefaler vi, at du:
-
Vælger magert pålæg, kød og ost og begrænser mængden af fedtstof på brødet og ved tilberedning, især det mættede fedt
-
Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
-
Spiser fisk, gerne 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk
-
Spiser grøntsager flere gange dagligt og mindst 300 g i alt. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer og løg
-
Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen
-
Spiser/drikker op til 1/4-1/2 l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen
-
Slukker tørsten i vand, danskvand, evt. light saftevand eller sodavand og undgår sukkerholdige drikkevarer f.eks. sodavand, saftevand og juice, medmindre blodsukkeret er for lavt
Diabetes type 2
Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og udgør ca. 80 % af det samlede antal diabetikere. Tidligere blev den kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre. I dag er betegnelsen misvisende, da type 2-diabetes også rammer yngre personer.
Der findes endnu ikke en kur mod diabetes 2, men det er muligt til en vis grad at forebygge sygdommen, hvis du spiser sundt, bevæger dig hver dag, undgår rygning og overvægt.
Har du diabetes 2, kan en sund livsstil sammen med din medicin være med til at udsætte eventuelle følgesygdomme.
Den mad, du spiser, omsættes til energi i kroppen. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet (sukkerstoffer er nedbrudte kulhydrater og altså ikke kun det sukker, du spiser).
Insulin hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor de fungerer som brændstof. Har du type 2-diabetes formår din krop imidlertid ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi.
Diætprincipper
Hvis du har type 2 diabetes, anbefaler vi, at du:
-
Vælger magert pålæg, kød og ost og begrænser mængden af fedtstof på brødet og ved tilberedning, især det mættede fedt
-
Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
-
Spiser fisk, gerne 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk
-
Spiser grøntsager flere gange dagligt og mindst 300 g i alt. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer og løg
-
Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen
-
Spiser/drikker op til 1/4-1/2 l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen
-
Slukker tørsten i vand, danskvand, evt. light saftevand eller sodavand og undgår sukkerholdige drikkevarer f.eks. sodavand, saftevand og juice
-
Sukker kan indgå i kosten i små mængder. Det anbefales, at sukkeret fordeles på dagens måltider. Hvis du vil undgå en stigning i blodsukkeret, bør du lade sukkeret erstatte en tilsvarende mængde andet kulhydrat.
Fedmekirurgi
Forløbets indledning
Forløbet indledes typisk med en forundersøgelse ved læge af ca. 30 min. varighed. Her foretages vejning og gennemgang af helbredstilstanden og derefter en foreløbig vurdering af, om man er egnet til kirurgisk behandling for overvægt (gastrisk bypass eller gastrisk sleeve operation). Efterfølgende gennemgår man et diætistforløb mhp. hjælp til at opnå et vægttab på 8 % af udgangsvægten.
Forløbets afslutning
Diætisten er primær tovholder på vægttabsforløbet, som vanligvis varer mellem 3- 6 måneder. Herunder vil der blive taget endeligt stilling til muligheden for fedmeoperation. Såfremt man findes egnet og målvægten er opnået, vil der blive sendt en henvisning til Mave-Tarmkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, hvor operationen foregår. Efterfølgende følges man med jævnlige ambulante kontroller og blodprøver i 2 år i Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme.
For yderligere information om operationstyperne, samt mad og drikke efter operationen se følgende link:
Operation for svær overvægt (Gastric Bypass og Gastric Sleeve)
Patienter i vægttabsforløb
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme modtager som udgangspunkt ikke patienter til almindelig vægttabsforløb uden sigte på efterfølgende operation. Disse skal foregå ved egen læge/kommunalt tilbud eller privat diætist.
Forhøjet kolesterol
Kolesterol er en form for fedtstof, som findes i blodet. Du skal have en vis mængde kolesterol i blodet, fordi det indgår i forskellige funktioner i kroppen, men har du for meget kolesterol i blodet, aflejres det langsomt i kroppens blodkar. Denne åreforkalkning kan med tiden indsnævre karrene og føre til blodpropper.
Hvis du har for højt kolesteroltal eller hjertekarsygdom, har det stor effekt på din sundhed og dit kolesteroltal, hvis du omlægger dine spisevaner til en hjertevenlig kost.
Hjertevenlig kost nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjertekarsygdom – både i sig selv, men også hvis du tager kolesterolsænkende medicin. Den hjertevenlige kost har nemlig i sig selv en forebyggende effekt på hjertekarsygdom uafhængigt af effekten på kolesteroltallet. Du kan forvente en gennemsnitlig sænkning af det skadelige LDL-kolesterol på 5-15% ved omlægning af kosten. Den personlige effekt er dog meget individuel, og den afhænger bl.a. af dine hidtidige madvaner.
Diætprincipper
Hvis du har forhøjet kolesterol eller hjertekarsygdom, anbefaler vi, at du:
-
Spiser mindre mættet fedt. Vælger planteolier fx raps- og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine
-
Vælger magert kød og kødpålæg med maks. 10 % fedt
-
Vælger skummet, – mini eller kærnemælk, surmælksprodukter med højst 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+)
-
Spiser 600 gram frugt og grøntsager om dagen, mindst halvdelen skal være grønsager. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer og løg.
-
Spiser nødder og mandler. En lille håndfuld (30 g) er en passende portion, og det er bedst med nødder og mandler uden salt, sukker og fedtstof.
-
Spiser mere fisk - 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk. Har du hjertekarsygdom er anbefalingen også 350 g om ugen, men mængden af fed fisk bør være 300 g.
-
Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
-
Spiser mad med mindre salt
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes opstår i graviditeten hos 2-3 %, og for de flestes vedkommende forsvinder den igen efter fødslen. Graviditetsdiabetes giver sjældent symptomer hos den gravide, men behandles den ikke, er der øget risiko for komplikationer under og efter fødslen.
Formålet med diæten er at holde blodsukkeret så stabilt som muligt og derved muligt at mindske risikoen for komplikationer væsentligt. Blodsukkermålinger før måltider skal være under 6. De øvrige målinger under 8.
Diætprincipper
Hvis du har graviditetsdiabetes, anbefaler vi, at du:
-
Spiser 3 mindre hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider
-
Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
-
Spiser grøntsager flere gange dagligt og mindst 300 g i alt. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg
-
Spiser ca. 3 stykker frugt om dagen
-
Spiser eller drikker 1/4-1/2 l mager syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen og fordeler det over dagen
-
Slukker tørsten i vand, danskvand, evt. light saftevand eller sodavand og undgår sukkerholdige drikkevarer f.eks. sodavand, saftevand og juice
-
Undgår sukker i form af slik, kage, strøsukker
-
Vælger magert pålæg, kød og ost og begrænser mængden af fedtstof på brødet og ved tilberedning, især det mættede fedt
Kost til småtspisende
Kost til småtspisende er til dig, der har brug for ekstra energi og protein. Du kan typisk ikke spise ligeså meget, som du plejer, enten fordi du har symptomer som nedsat appetit, kvalme, madlede, opkast og/eller tygge-synkevanskeligheder eller også kan der være en anden underliggende sygdom, der forhindrer dig i at spise, ligesom du er vant til.
Diætprincipper
Hvis du er småtspisende, anbefaler vi, at du:
-
Spiser lidt men ofte. Gerne 6-8 måltider dagligt
-
Vælger energi- og proteinrige drikkevarer som sødmælk, kærnemælk med fløde, kakaomælk med flødeskum og ernæringsdrikke (proteindrikke)
-
Spiser meget pålæg på brød, gerne 2 skiver pr. ½ skive rug-/franskbrød. Anvend også gerne smør, mayonnaise, remoulade og pålægssalater. Fed ost (45+) og fed fisk er også et godt valg, når du er småtspisende
-
Vælg mellemmåltider som har et højt indhold af fedt og/eller sukker. Det kunne eksempelvis være kage, flødeis, frugtgrød med fløde, fyldte chokolader og kiks med ost
-
Brug gerne fedtstof i rigelige mængder, dvs. godt med smør på brød, smørklat på havregrøden og fløde i sovsen
-
Spar på frugt og grønsager, da disse fødevarer har et forholdsvis lavt energi- og proteinindhold. Spis i stedet en multi vitamin-mineraltablet dagligt
Nyresygdomme
Nedsat nyrefunktion kan bl.a. opstå som følgesygdom til diabetes, forhøjet blodtryk eller være en følge af arvelige sygdomme. Dette er bare nogle af årsagerne til nedsat nyrefunktion.
Affaldsstoffer fra nedbrydning af protein og andre næringsstoffer fra kosten udskilles via nyrerne. Når nyrefunktionen nedsættes, sker der derfor en ophobning af affaldsstoffer i blodet. Det kan f.eks. være saltene kalium og fosfat .
De hyppigste symptomer på nedsat nyrefunktion er træthed, kvalme, madlede, opkastning, hudkløe, ændret smagsoplevelse og væskeophobninger.
Behandlingen består af en kombination af medicin, diæt og evt. dialyse eller transplantation.
Diætprincipper
Diæt ved nyresygdom er individuel og afstemmes efter ens blodprøver.
-
For personer der ikke er i dialyse kan det være nødvendigt at begrænse indtagelsen af protein, og det er ofte en fordel af vælge vegetabilsk protein fremfor animalsk
-
Personer i dialyse har derimod et højere proteinbehov end raske
Ved forhøjet kalium anbefales du f.eks. at:
-
Begrænse frugt, juice og rå grønsager
-
Koge grønsager og kartofler og kassere kogevandet
-
Begrænse mejeriprodukter
-
Begrænse kakao og chokolade samt kaffe
Ved forhøjet fosfat anbefales du f.eks. at:
-
Begrænse mejeriprodukter, såsom ost, mælk og surmælksprodukter
-
Begrænse indtagelse af skaldele dvs. fuldkornsris, fuldkornspasta og knækbrød
-
Vælge vegetabilske proteinkilder
-
Undgå tilsætningsstoffer der indeholder fosfat
Det er vigtigst, at du ikke foretager kostændringer, før du har fået besked på det af din læge eller diætist.
Kontakt Klinik for Ernæring
78 44 75 10
Telefontid: kl. 8.00 - 13.00
Klinik for Ernæring er delt på to adresser:
Banevejen 7C
8800 Viborg
Parkering P4
Indgang C
Blå trappe/elevator
Etage 11
Send sikker e-mail til Klinik for Ernæring.
(åbner borger.dk hvor du skal logge ind med nemID)