Klinik for Ernæring | Regionshospitalet Viborg og Skive

Hvordan bliver du henvist?

Du bliver henvist til klinikken fra en afdeling på et sygehus/hospital. 

Afbud

Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, beder vi dig hurtigst muligt kontakte os på telefon 7844 7510 og få ændret din tid. Herved kan vi bruge din tid til en anden der venter.

Henvendelse

Du bedes melde din ankomst til sekretæren, hvis det er dit første besøg her eller du har nye oplysninger om f.eks. adresse, telefonnumre, emailadresse og lignende oplysninger.

Møder du til en opfølgende samtale, skal du blot skanne dit sundhedskort ved ankomstskanneren lige inden for døren. 

Kørsel

Sekretæren kan være behjælpelig med, at arrangere transport til og fra hospitalet, hvis du er berettiget hertil.

Hvis du er berettiget til kørselsgodtgørelse kan du få udleveret en kørselsseddel af sekretæren. Nederst på sedlen er angivet adressen, hvortil den skal sendes. Pengene overføres til din NEM-konto.

Parkering

Klinikken er fordelt på to adresser: Søndersøparken 14, 1. sal og Banevejen 7, 13. sal. I dit indkaldelsesbrev vil det fremgå, hvilken adresse du skal møde op på.

Ved Søndersøparken 14 finder du parkeringspladser bagved bygningen (væk fra søen). Parkeringspladsen overfor bygningen må du ikke benytte, da det kan udløse en bøde. Der er handicapparkering ved hoveddøren.

Ved Banevejen 7 kan du med fordel parkere på P4 og gå til Indgang C. Tag herefter Blå trappe eller elevator til 13. etage. 

Når du har parkeret din bil, skal du registrere din bil i vores system. Det gør du ved at indtaste din bils registreringsnummer (nummerplade) på en tablet på hospitalet. Du finder tablets til registrering indenfor på alle afdelinger.

Når du har parkeret bilen, har du 30 minutter fra du har stillet bilen til at få bilen registreret. Husk derfor at stille p-skiven. 

Ventetid

Der kan opstå ventetid på grund af akutte patienter. Vi vil forsøge at orientere dig, hvis ventetiden skønnes at blive af længere varighed.

Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og udgør ca. 80 % af det samlede antal diabetikere. Tidligere blev den kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre. I dag er betegnelsen misvisende, da type 2-diabetes også rammer yngre personer.

Der findes endnu ikke en kur mod diabetes 2, men det er muligt til en vis grad at forebygge sygdommen, hvis du spiser sundt, bevæger dig hver dag, undgår rygning og overvægt.

Har du diabetes 2, kan en sund livsstil sammen med din medicin være med til at udsætte eventuelle følgesygdomme.

Den mad, du spiser, omsættes til energi i kroppen. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet (sukkerstoffer er nedbrudte kulhydrater og altså ikke kun det sukker, du spiser).

Insulin hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor de fungerer som brændstof. Har du type 2-diabetes formår din krop imidlertid ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi.

Diætprincipper

Hvis du har type 2 diabetes, anbefaler vi, at du:

• Vælger magert pålæg, kød og ost og begrænser mængden af fedtstof på brødet og ved tilberedning, især det mættede fedt

• Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta

• Spiser fisk, gerne 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk

• Spiser grøntsager flere gange dagligt og mindst 300 g i alt. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer og løg

• Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen

• Spiser/drikker op til 1/4-1/2 l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen

• Slukker tørsten i vand, danskvand, evt. light saftevand eller sodavand og undgår sukkerholdige drikkevarer f.eks. sodavand, saftevand og juice

• Sukker kan indgå i kosten i små mængder. Det anbefales, at sukkeret fordeles på dagens måltider. Hvis du vil undgå en stigning i blodsukkeret, bør du lade sukkeret erstatte en tilsvarende mængde andet kulhydrat.

Forløbets indledning

Forløbet indledes typisk med en forundersøgelse ved læge af ca. 30 min. varighed. Her foretages vejning og gennemgang af helbredstilstanden og derefter en foreløbig vurdering af, om man er egnet til kirurgisk behandling for overvægt (gastrisk bypass eller gastrisk sleeve operation). Efterfølgende gennemgår man et diætistforløb mhp. hjælp til at opnå et vægttab på 8 % af udgangsvægten.

Forløbets afslutning

Diætisten er primær tovholder på vægttabsforløbet, som vanligvis varer mellem 3- 6 måneder. Herunder vil der blive taget endeligt stilling til muligheden for fedmeoperation. Såfremt man findes egnet og målvægten er opnået, vil der blive sendt en henvisning til Mave-Tarmkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, hvor operationen foregår. Efterfølgende følges man med jævnlige ambulante kontroller og blodprøver i 2 år i Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme.

For yderligere information om operationstyperne, samt mad og drikke efter operationen se følgende link:

Operation for svær overvægt (Gastric Bypass og Gastric Sleeve) 

Patienter i vægttabsforløb

Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme modtager som udgangspunkt ikke patienter til almindelig vægttabsforløb uden sigte på efterfølgende operation. Disse skal foregå ved egen læge/kommunalt tilbud eller privat diætist.

Kolesterol er en form for fedtstof, som findes i blodet. Du skal have en vis mængde kolesterol i blodet, fordi det indgår i forskellige funktioner i kroppen, men har du for meget kolesterol i blodet, aflejres det langsomt i kroppens blodkar. Denne åreforkalkning kan med tiden indsnævre karrene og føre til blodpropper.

Hvis du har for højt kolesteroltal eller hjertekarsygdom, har det stor effekt på din sundhed og dit kolesteroltal, hvis du omlægger dine spisevaner til en hjertevenlig kost.

Hjertevenlig kost nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjertekarsygdom – både i sig selv, men også hvis du tager kolesterolsænkende medicin. Den hjertevenlige kost har nemlig i sig selv en forebyggende effekt på hjertekarsygdom uafhængigt af effekten på kolesteroltallet. Du kan forvente en gennemsnitlig sænkning af det skadelige LDL-kolesterol på 5-15% ved omlægning af kosten. Den personlige effekt er dog meget individuel, og den afhænger bl.a. af dine hidtidige madvaner.

Diætprincipper

Hvis du har forhøjet kolesterol eller hjertekarsygdom, anbefaler vi, at du:

• Spiser mindre mættet fedt. Vælger planteolier fx raps- og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine

• Vælger magert kød og kødpålæg med maks. 10 % fedt

• Vælger skummet, – mini eller kærnemælk, surmælksprodukter med højst 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+)

• Spiser 600 gram frugt og grøntsager om dagen, mindst halvdelen skal være grønsager. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer og løg.

• Spiser nødder og mandler. En lille håndfuld (30 g) er en passende portion, og det er bedst med nødder og mandler uden salt, sukker og fedtstof.

• Spiser mere fisk - 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk. Har du hjertekarsygdom er anbefalingen også 350 g om ugen, men mængden af fed fisk bør være 300 g.

• Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta

• Spiser mad med mindre salt