Klinik for Ernæring | Regionshospitalet Viborg og Skive

Klinik for ernæring har i alt fem diætister ansat. Under fanen "Diætbehandling" længere nede på siden kan du se hvilke specialer diætisterne beskæftiger sig med. 

Betegnelsen klinisk diætist kræver en autorisation udstedt af Sundhedsstyrelsen i følge "Lov om kliniske diætister".

Kliniske diætister er den eneste faggruppe i Danmark, der har en naturvidenskabelig uddannelse i behandling af ernæringsrelaterede sygdomme.

Kliniske diætister har en specialviden om sammenhængen mellem ernæring og sygdomme. Diætister giver individuel diætvejledning ved forskellige sygdomme som diabetes, overvægt, cøliaki, nyresygdomme samt underernæring. Se evt. under "Diætbehandling" for yderligere info. 

Diætisterne går desuden tilsyn på sygehusets sengeafdelinger. Her hjælper de blandt andet med udarbejdelse af sondeplaner og planer for parenteral ernæring. 

Den Nationale Kosthåndbog

Alt om kost 

Diabetesforeningen

Kræftens Bekæmpelse

Hjerteforeningen 

Astma-Allergi Danmark

Dansk Cøliaki Forening

Vejledning i glutenfri diæt er til dig, der har fået konstateret cøliaki hos en speciallæge i mave-tarmsygdomme.

Har du hudsygdommen dermatitis herpetiformis, anbefales du også at følge en glutenfri diæt. Gluten er et protein, som findes i kornsorterne hvede, rug og byg samt i levnedsmidler, der indeholder disse kornsorter. Alle øvrige kornsorter og specialfremstillet renset havre er glutenfri.

Diætprincipper

Har du fået konstateret cøliaki anbefales livslang glutenfri diæt. Du anbefales at:

• Undlade rug, hvede og byg samt produkter der indeholder disse kornsorter
• Glutenfri hvedestivelse kan anvendes

Da glutenfri diæt let bliver fiberfattig er det vigtigt at:

• vælge glutenfri fuldkornsprodukter f.eks. fuldkornsmajsmel, fuldkornsrismel, quinoa, boghvede, hirse, samt kikærtemel
• spise grove grønsager og frugt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, dvs. mindst 600 g dagligt, heraf mindst 300 g grønsager

Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Ved type 1-diabetes producerer din krop ikke længere insulin, og du er selv nødt til at give din krop insulin flere gange dagligt. Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen.

Dit behov for insulin afhænger blandt andet af, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. For at finde den rette dosis, skal du måle dit blodsukker og justere doseringen i forhold til dine blodsukkerværdier.

Diætprincipper

Hvis du har type 1 diabetes, anbefaler vi, at du:

• Vælger magert pålæg, kød og ost og begrænser mængden af fedtstof på brødet og ved tilberedning, især det mættede fedt

• Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta

• Spiser fisk, gerne 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk

• Spiser grøntsager flere gange dagligt og mindst 300 g i alt. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porrer og løg

• Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen

• Spiser/drikker op til 1/4-1/2 l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen

• Slukker tørsten i vand, danskvand, evt. light saftevand eller sodavand og undgår sukkerholdige drikkevarer f.eks. sodavand, saftevand og juice, medmindre blodsukkeret er for lavt

Graviditetsdiabetes opstår i graviditeten hos 2-3 %, og for de flestes vedkommende forsvinder den igen efter fødslen. Graviditetsdiabetes giver sjældent symptomer hos den gravide, men behandles den ikke, er der øget risiko for komplikationer under og efter fødslen.

Formålet med diæten er at holde blodsukkeret så stabilt som muligt og derved muligt at mindske risikoen for komplikationer væsentligt. Blodsukkermålinger før måltider skal være under 6. De øvrige målinger under 8.

Diætprincipper

Hvis du har graviditetsdiabetes, anbefaler vi, at du:

• Spiser 3 mindre hovedmåltider og 2-3 mindre mellemmåltider

• Vælger fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta

• Spiser grøntsager flere gange dagligt og mindst 300 g i alt. Vælg især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg

• Spiser ca. 3 stykker frugt om dagen

• Spiser eller drikker 1/4-1/2 l mager syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen og fordeler det over dagen

• Slukker tørsten i vand, danskvand, evt. light saftevand eller sodavand og undgår sukkerholdige drikkevarer f.eks. sodavand, saftevand og juice

• Undgår sukker i form af slik, kage, strøsukker

• Vælger magert pålæg, kød og ost og begrænser mængden af fedtstof på brødet og ved tilberedning, især det mættede fedt

Kost til småtspisende er til dig, der har brug for ekstra energi og protein. Du kan typisk ikke spise ligeså meget, som du plejer, enten fordi du har symptomer som nedsat appetit, kvalme, madlede, opkast og/eller tygge-synkevanskeligheder eller også kan der være en anden underliggende sygdom, der forhindrer dig i at spise, ligesom du er vant til.

Diætprincipper

Hvis du er småtspisende, anbefaler vi, at du:

• Spiser lidt men ofte. Gerne 6-8 måltider dagligt

• Vælger energi- og proteinrige drikkevarer som sødmælk, kærnemælk med fløde, kakaomælk med flødeskum og ernæringsdrikke (proteindrikke)

• Spiser meget pålæg på brød, gerne 2 skiver pr. ½ skive rug-/franskbrød. Anvend også gerne smør, mayonnaise, remoulade og pålægssalater. Fed ost (45+) og fed fisk er også et godt valg, når du er småtspisende

• Vælg mellemmåltider som har et højt indhold af fedt og/eller sukker. Det kunne eksempelvis være kage, flødeis, frugtgrød med fløde, fyldte chokolader og kiks med ost

• Brug gerne fedtstof i rigelige mængder, dvs. godt med smør på brød, smørklat på havregrøden og fløde i sovsen

• Spar på frugt og grønsager, da disse fødevarer har et forholdsvis lavt energi- og proteinindhold. Spis i stedet en multi vitamin-mineraltablet dagligt

Nedsat nyrefunktion kan bl.a. opstå som følgesygdom til diabetes, forhøjet blodtryk eller være en følge af arvelige sygdomme. Dette er bare nogle af årsagerne til nedsat nyrefunktion.

Affaldsstoffer fra nedbrydning af protein og andre næringsstoffer fra kosten udskilles via nyrerne. Når nyrefunktionen nedsættes, sker der derfor en ophobning af affaldsstoffer i blodet. Det kan f.eks. være saltene kalium og fosfat .

De hyppigste symptomer på nedsat nyrefunktion er træthed, kvalme, madlede, opkastning, hudkløe, ændret smagsoplevelse og væskeophobninger.

Behandlingen består af en kombination af medicin, diæt og evt. dialyse eller transplantation.

Diætprincipper

Diæt ved nyresygdom er individuel og afstemmes efter ens blodprøver.

• For personer der ikke er i dialyse kan det være nødvendigt at begrænse indtagelsen af protein, og det er ofte en fordel af vælge vegetabilsk protein fremfor animalsk

• Personer i dialyse har derimod et højere proteinbehov end raske

Ved forhøjet kalium anbefales du f.eks. at:

• Begrænse frugt, juice og rå grønsager

• Koge grønsager og kartofler og kassere kogevandet

• Begrænse mejeriprodukter

• Begrænse kakao og chokolade samt kaffe

Ved forhøjet fosfat anbefales du f.eks. at:

• Begrænse mejeriprodukter, såsom ost, mælk og surmælksprodukter

• Begrænse indtagelse af skaldele dvs. fuldkornsris, fuldkornspasta og knækbrød

• Vælge vegetabilske proteinkilder

• Undgå tilsætningsstoffer der indeholder fosfat

Det er vigtigst, at du ikke foretager kostændringer, før du har fået besked på det af din læge eller diætist.