Som patient eller pårørende finder du herunder en række praktiske oplysninger i forbindelse med dit besøg i Klinik for Lungesygdomme.
Henvisning
Du bliver henvist fra din egen læge, andre hospitaler, eller fra andre afdelinger på hospitalet.
Du vil få en indkaldelse pr. telefon, brev eller en elektronisk indkaldelse via e-boks.
Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.
Når du har en aftale i klinikken
Du bedes melde din ankomst til sekretæren, hvis det er dit første besøg her eller du har ændringer til f.eks. din adresse, telefonnumre, emailadresse osv.
Møder du til en opfølgende samtale, skal du blot skanne dit sundhedskort ved ankomstskanneren.
Selve besøget
Undersøgelses- og behandlingsprogrammet vil blive sammensat alt efter den sygdom, du henvises for.
Et typisk besøg varer ca. 30-60 min., hvor du får foretaget en lungefunktionsundersøgelse og bagefter har en samtale med en læge og/eller en sygeplejerske.
Samtidig vejledes du om håndtering af din sygdom og forholdregler herved, hensigtsmæssig livsstil, medicinsk behandling, forløb osv.
Du skal medbringe en medicinliste og din inhalationsmedicin, såfremt du anvender dette.
Ved afbud
Hvis du er forhindret i at komme, beder vi dig give besked hurtigst muligt, så tiden kan komme en anden til gavn. Kontakt klinikken på 7844 8010.
Transport og parkering
Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme til og fra behandling på hospitalet. I særlige tilfælde kan du få et tilskud til dine kørselsudgifter eller blive kørt med Region Midtjyllands patientbefordring. Manglende adgang til offentlig transport giver ikke ret til kørsel eller tilskud til kørsel.
Hvis du er berettiget til kørselsgodtgørelse udleveres kørselsseddel af sekretæren. Nederst på sedlen er angivet adressen, hvortil den skal sendes. Den kan dog også afleveres i receptionen på Regionshospitalet Skive. Pengene overføres til din NEM-konto.
For yderligere information: Region Midtjyllands kørselskontor, telefon 7023 6248.
Rygning
Hospitalet er totalt røgfrit - både indendørs og udendørs. Der er med andre ord rygeforbud for alle på hele hospitalets område / grund. Dog er det tilladt for patienter og pårørende at ryge i det udendørs rygeskur - følg skiltene.
Yderligere information om Ret og pligt som patient