Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken for brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning.
Betændelsestilstand udløser anfaldsvise krampe i luftvejenes muskler samtidig med, at slimhinden hæver og afgiver øget mængde slim. Alt dette bevirker, at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres og hermed formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne.
Undersøgelse og behandling af astma:
Du udredes for astma i Klinikken ved bl.a. forskellige former for lungefunktionstests samt eventuelt provokationstests.
Får du konstateret astma, bliver du sat i medicinsk behandling - oftest med inhalationsmedicin.
Du vil desuden oftest blive tilbudt et forløb i klinikken, hvor din medicinske behandling af din astma tilpasses og du vil i de fleste tilfælde samtidig blive oplært i, at anvende en individuel tilpasset selvbehandlingsplan og du vil blive tilknyttet vores astmasygeplejersker, som du kan kontakte ved spørgsmål vedrørende din sygdom og behandling.