Definitionen beskrives således ”Meningsfuldt liv: Det indhold i hverdagen og den deltagelse i samfundet, som er vigtig og meningsfuldt efter borgerens egen vurdering. Borgeren og dennes nærmeste har sin egen personlige livsførelse i dagligdagens forskellige sammenhænge. Denne livsførelse er forskellig fra person til person og forandrer sig undervejs. Borgerens særlige livsførelse var der før funktionsnedsættelsen, vil være der under rehabiliteringens forandringer og vil blive ved med at være der i fremtiden.
Den konkrete livsførelse og de daglige vaner kan selvfølgelig ændre sig, men på det givne tidspunkt er det stadig borgerens særlige livsførelse. Derfor er det borgeren der skal afgøre, hvilke aspekter, indsatser, mål m.m., der giver mening og indhold i hans fremtidige liv; for det er kun borgeren, der reelt kan have en oplevelse af og mening om disse personlige aspekter.
En borger med funktionsnedsættelse skal altså have mulighed for en rehabiliteringsproces, der sigter mod, hvad han eller hun finder er vigtigst og centralt for det videre liv.
Fagfolk skal efterspørge og bidrage til, at borgeren kan formulere sine ønsker og fokus for fremtiden, så meningsfuldheden opnås både i rehabiliteringsprocessen, indsatstyper og de endelige resultater” (kapitel 2, s. 19-20)