DR laver i perioden januar til juni 2023 TV-optagelser på Hammel Neurocenter til en serie om hjerneskade, genoptræning og livet efter hjerneskaden.

En journalist og en fotograf følger udvalgte patienter og pårørende i perioden, og du kan derfor til tider observere dem herude.

Formålet med serien er at kaste lys over både den faglige og menneskelige proces i et genoptræningsforløb efter en hjerneskade. DR ønsker at give danskerne et indblik i, hvordan det er at få vendt op og ned på sit liv på et splitsekund – og hvad det kræver af vilje, styrke og tålmodighed at finde en ny måde at leve livet på.

Hvis du ønsker at få mere information om projektet, er du velkommen til at kontakte DR-journalist Louise Sloth på 28 54 74 38 eller lohs@dr.dk.