Du har vandafgang, når der går hul på dine fosterhinder. Det kan ske undervejs i fødslen, eller fødslen kan starte med vandafgang. Hvis fødslen starter med vandafgang i hjemmet, kan man sommetider være i tvivl, da der ikke nødvendigvis kommer en stor mængde vand.

Hvis det siver, kan det føles som at tisse i bukserne, men du kan ikke selv styre det. Ved tvivl anbefales du at tage et hygiejnebind på og gå omkring for at kunne kontrollere, om der siver fostervand, eller om det eventuelt kunne være urin eller vandigt udflåd.

Hvis du har mistanke om vandafgang, skal du kontakte Vagthavende jordemoder eller din Kendte Jordemoderordning, hvis du er tilknyttet en sådan.

Skal du ind til vurdering, så medbring gerne et hygiejnebind med væske i, da det kan være med til at afgøre, om det er fostervand og samtidig kan farven på fostervandet ses.

Er fødslen starte med vandafgang, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at sætte fødslen yderligere i gang, hvis der ikke kommer spontane veer. For mere information, se øvrigt vores patientvejledning Hvis din fødsel skal sættes i gang.

Kan begynde som en murrende smerte over skambenet eller over lænden. Smerten vil tage til og blive som meget kraftige menstruationssmerter. Smerten vil komme turevis, det vil sige, at smerten vil være meget stærk, hvorefter smerten vil fortage sig, for derefter at vende tilbage med fornyet styrke efter en vepause. 

Nogle kvinder, særlig de der har født tidligere, vil opleve at have tiltagende plukkeveer op mod termin. Plukkeveer er, når maven bliver meget hård for derefter at slappe af og blive blød. Normalvis er plukkeveer ikke forbundet med smerte, men jo tættere du er på fødslen, kan plukkeveerne være kombineret med ovennævnte smerter over skambenet eller lænden. 

Slimprop

Enkelte kvinder vil i forbindelse med smerter over skambenet eller lænd bemærke afgang af slim fra skeden. 

Slimproppen kan bestå af klart eller brunligt slim, eller den kan være blandet med frisk blødning. Slimproppen kan variere i konsistens og mængde. 

Slimproppen kan komme dage eller uger før fødslen, og den er således ikke et sikkert tegn på, at du er i fødsel.

Tegnblødning

Er en mindre mængde frisk blod, der kommer fra små blodkar i livmoderhalsen. Livmoderhalsen begynder langsomt at blive kortere, hvorved blodkarrene brister. 

Når en eller flere af de ovennævnte ting sker, kan der stadig være lang vej igen. Din livmoder er begyndt at ”øve” sig, og du og din partner kan kun vente. 

Det kan anbefales, at I tager det roligt, selvom det kan være svært. Få lidt at spise, hvil jer og prøv at trække vejret roligt og dybt ned i maven, når det gør ondt. Tager smerterne til, kan varme lindre, eks. i form af varmedunk/-pude eller et varmt bad.

Regelmæssige veer

Både smerterne over skambenet og lænden samt plukkeveerne begynder at komme mere regelmæssigt, det vil sige, at du kan se på klokken og vide, hvornår smerterne cirka vil være der igen. Med tiden skal smerterne komme oftere og tiltage i kraft - så kalder man det veer. 

Når veerne kommer oftere, kan du begynde at tage tid på, hvor lang tid der går fra én ve starter, til den næste ve starter. 

Er det første gang du skal føde, skal veerne gennem 1-2 timer have været regelmæssige med 3-5 minutters interval - altså fra vestart til vestart. Den enkelte ve vil typisk vare 60-90 sekunder. 

Har du født før, ved kroppen hvad der skal ske, og ofte vil fødslen gå hurtigere end første gang. Derfor bør du være opmærksom, allerede når der er 5-7 minutter mellem veerne. Har man først regelmæssige veer, vil der blive kortere mellem veerne. 

Er veerne som ovenfor beskrevet kontaktes Vagthavende Jordemoder. Det er vigtigt ALTID at ringe til Vagthavende Jordemoder, før I kommer ind, således at en jordemoder kan være klar til at tage sig af jer.

Så skal tasken pakkes - gerne i god tid før fødslen. Der er nogle ting du skal have med, og der er nogle ting, som kan være praktiske at have med - især hvis du kommer til hospitalet om aftenen eller natten.

Dette skal du medbringe:

• Oplysningsseddel til fødselsanmeldelsen (udleveres ved første jordemoderbesøg)
• Vandrejournal
• Toiletsager
• Tøj til barnet og til mor (til brug under indlæggelsen)
• Skjorte/cardigan til både mor og far til efter fødslen (det letter hud-mod-hud-kontakt)
• Babydyne og 2 dynebetræk

I øvrigt - godt at have med:

• Behagelige sko/klip-klappere
• Ammeindlæg (uld, frotte, uld/silke, bomuld)
• Evt. mad og drikke til partner
• Musik (I-pod eller lignende)
• Kamera/telefon
• Kontanter (til brug i hospitalets automater)
• Autostol til hjemturen

Vi stiller følgende til rådighed:

• Hygiejnebind til mor
• Bleer, stofbleer og vaskeklude til barnet
• Sengelinned og håndklæder til forældre

Til efter hjemkomsten:

• Det er en god idé at anskaffe smertestillende som Pamol og Ipren til efter hjemkomsten. De virker godt mod efterveer og smerter efter en evt. bristning.

OBS: Vi vil meget gerne, at I ikke medbringer alt på fødestuen, da der skal være god plads til både jer og personale. Autostol og bagage til ophold på Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende (Patienthotel), bedes blive i bilen og først hentes, når I flyttes på afsnittet. I får mulighed for at parkere i p-kælder under Patienthotellet, og herfra er det let at hente jeres bagage. 

Ved ankomst til Fødeafsnittet bedes du ringe på klokken i venteværelset og tage plads, indtil du bliver taget imod af en jordemoder.

Når du har aftalt med Vagthavende Jordemoder, at du skal vurderes på hospitalet, vil du blive inviteret på Fødeafsnittet, hvor du vil blive undersøgt for, om du er gået i fødsel. 

Ved ankomst vil du blive undersøgt udvendigt på maven for at vurdere, hvordan barnet ligger. Jordemoderen vil lytte til barnets hjertelyd, og derefter undersøge dig indvendigt for at vurdere, om din livmoderhals og livmodermund er begyndt at åbne sig. 

Ved undersøgelsen vurderer jordemoderen, om du er i aktiv fødsel og dermed skal videre på Fødestue. Er du endnu ikke i aktiv fødsel, vil du i de fleste tilfælde blive sendt hjem igen, såfremt alt skønnes normalt.

Vi vil meget gerne, at I lader bagage stå i bilen, indtil I har aftalt med jordemoder, at I kan hente det. 

Du vil typisk være i aktiv fødsel, når du har smertefulde og regelmæssige veer (i interval og styrke). Når jordemoderen undersøger dig indvendigt, skal din livmoderhals være helt afkortet (udslettet) og din livmodermund være åbnet 3-4 cm, før du er i aktiv fødsel.

På tegning A ses livmoderhalsen, inden du går i fødsel. Den vil være bevaret og have en længde på ca. 3 cm. Livmodermunden, som barnet skal fødes igennem, vil være helt lukket.

 

 

 

 

På tegning B ses livmoderhalsen udslettet, dvs. helt afkortet, og livmodermunden er begyndt at åbne sig. Barnet vil kunne passere igennem og fødes, når livmodermunden er fuldt dilateret (10 cm åben).

Når du er i aktiv fødsel bliver du indlagt på Fødeafsnittet. Du behøver således ikke at have haft vandafgang for at være i aktiv fødsel.

• støtte med vejrtrækning, være tilstede, holde hånd og opmuntre
• sørge for, at du får koldt at drikke
• kold klud på panden
• massage på lænden
• fotografere under forløbet

I nogle situationer vil smertelindring være hensigtsmæssigt for både fødselsoplevelsen og fødslens forløb. 

Valget omkring smertelindring foretager du i samarbejde med jordemoderen. Vi tager udgangspunkt i, hvad der i en given situation er bedst for dig og dit barn. Af muligheder kan bl.a. nævnes: lindring i varmt vand, massage, akupunktur, epidural mv.

Læs om alle former for smertelindring, som vi tilbyder og find øvelser, du kan benytte hjemme.

Barnet kommer straks op på mors mave, hvor der er dejlig varmt og barnet kan høre mors hjerteslag, en lyd som barnet kender og er tryg ved. Den første hud-mod-hud-kontakt er vigtigt, særlig i forbindelse med amning.

Nyfødte børn er sjældent lyserøde over hele kroppen i det øjeblik, de bliver født. De kan se lidt blå ud, men vil oftest efter et par minutter få den fine lyserøde farve.

Jordemoderen sætter elastikker om barnets navlesnor kort efter fødslen, mens barnet er på mors mave. Ofte tilbydes faderen at klippe navlesnoren, hvis han har lyst. Vi anbefaler 'sen afnavling', når det er muligt, så barnet får så meget blod som muligt med sig fra moderkagen.