I nogle situationer vil smertelindring være hensigtsmæssigt for både fødselsoplevelsen og fødslens forløb.
Valget omkring smertelindring foretager du i samarbejde med jordemoderen. Vi tager udgangspunkt i, hvad der i en given situation er bedst for dig og dit barn.
Du kan foruden nedenstående finde afslappende og smertelindrende øvelser, herunder bl.a. massage og akupressur. Dette kan øves i graviditeten og ligeledes bruges hjemme under fødslens opstart.
Du hjælper dig selv bedst muligt ved at være bevidst om din vejrtrækning under veerne. På den måde får du mere kontrol over dine veer, og du kan bedre arbejde med veerne og klare vesmerten. Når veen starter, skal du trække vejret langsomt ind gennem næsen, dybt ned i maven, hvorefter du puster langt ud gennem munden. Jo kraftigere veerne bliver, jo mere tryk kan du have brug for at have på udåndingen.
Det kan være en god ide at øve denne form for vejrtrækning sidst i graviditeten, når du slapper af eller laver afspændingsøvelser. Denne kontrollerede vejrtrækning kan bruges under hele udvidelsesfasen.
Sidst i fødslen kan du i nogle tilfælde blive bedt om at bruge din vejrtrækning anderledes under veerne, nemlig ved at gispe. Det gør du ved at trække vejret overfladisk og hurtigere, så luften ikke kommer særlig dybt ned i maven. Forsøg så vidt muligt at trække samme mængde luft ind, som du udånder, da du ellers vil hyperventilere og bliver utilpas. Denne form for vejrtrækning kan også anbefales, hvis du oplever for tidlig pressetrang. Desuden kan det være en fordel at gispe under de sidste presseveer for at barnets hoved kommer roligt frem og for at skåne dit mellemkød.
Jordemoderen vil hjælpe dig med at bruge vejrtrækningen under fødslen.
Har du som førstegangsfødende en meget langvarig opstartsfase, inden du går i aktiv fødsel, kan du have brug for ro og hvile for at samle kræfter til resten af fødslen.
I det tilfælde kan du evt. tilbydes et "sovesæt", som består af 1 g Pinex til at tage toppen af smerterne og en "indslumringstablet" - en mild for for sovetablet.
Vurderer jordemoderen, at du ydermere har brug for medicin til at få ro på din livmoder, kan du i nogle tilfælde få en indsprøjtning med medicin, der gør at livmoderen slapper af, og du dermed får mere ro til at hvile dig.
Bivirkningerne ved dette "sovesæt" kan være hjertebanken, kvalme og sjældent opkast.
Morfin er et præparat, der kan tage toppen af smerte, angst og spænding ved at påvirke hjernens smerteopfattelse. Det anvendes kun i sjældne tilfælde, og altid tidligt i fødslen.
Morfin hæmmer ikke normal veaktivitet. Det gives som en indsprøjtning i låret, og virker i 1-3 timer.
Bivirkningerne kan være kvalme, opkastninger, svimmelhed, hudkløe og kan forsinke amningen. Bør ikke gives sent i fødslen, da det kan påvirke barnets vejrtrækning de første 4-5 timer efter indgivelsen.
Kan gives under hele forløbet. Særlig ved lændesmerter kan massage virke lindrende, dog kan enkelte kvinder føle ubehag ved berøring under veerne.
Kan gives under hele forløbet. Er velegnet til smerter over lænden eller skambenet.
Du kan allerede tidligt i fødslen, mens du er hjemme, anvende varmepude som smertelindring. Har du ikke en varmepude, kan du meget let lave en. Du skal blot gøre et lille håndklæde vådt og vride det. Herefter lægges det i en pose, der kan tåle mikrobølgeovn. Posen med håndklædet varmes i mikrobølgeovnen i ca. 1 minut, hvorefter det lægges i et omslag, fx et hovedpudebetræk eller en stofble. Så har du en varmepude klar til brug. Vær dog opmærksom på, at varmepuden ikke bliver så varm, at du brænder dig på den.
Hvis du har en elektriks varmepude hjemme, må du meget gerne medbringe den til fødsel, da den er let at regulere og kan varme ubegrænset tid.
På mellemkødet kan lindre for den spænding, der opstår, når barnets hoved presser på indefra under presseperioden.
Kan benyttes under hele fødslen. Det varme vand giver en afslappende effekt, hvorved toppen af veerne vil fortage sig.
Irriterende plukkeveer og småveer kan dulmes ved vandets afslappende og smertestillende effekt, dette kan gøres allerede i graviditeten og i begyndelsen af fødslen. Anvendes badekar meget tidligt i fødslen, kan der dog opstå pause i veerne, og der kan gå nogen tid, før veerne igen bliver effektive.
I følgende link kan du læse meget mere om brug af vand under fødsler, bl.a. flere fordele og fødendes oplevelser med vand.
Akupunktur som smertelindring kan gives under hele fødslen. Der er stor forskel på, hvor god effekt fødende har af akupunktur, men størstedelen oplever dog en mærkbar effekt.
Akupunktur udføres af jordemødre. Via et antal akupunkturnåle, der stikkes ind i forskellige punkter på kroppen, stimuleres energibaner i kroppen og derved ændres smerteoplevelsen.
Alle fødende kan få akupunktur, og der er ingen påvirkning af barnet. Som udgangspunkt gør det ikke ondt at få akupunktur.
I nogle tilfælde kan det være gunstigt at benytte akupunktur som vestimulerende, hvilket også er en mulighed.
Se hvordan akupunktur udføres
Er små depoter af sterilt vand, som sprøjtes ind under huden i det område, hvor smerten sidder.
Indsprøjtningen kan give en sviende fornemmelse, idet den anlægges. De virker næsten øjeblikkeligt og de efterfølgende 1-2 timer. Effekten sker ved at kroppen frigiver endorfiner til området (kroppens eget smertelindrende hormon). Der er ingen bivirkninger for mor eller barn.
Lattergas er en mulighed gennem udvidelsesfasen. Det virker meget afslappende, let brusende og smertelindrende. Lattergassen virker hurtigt og er hurtigt ude af kroppen igen. Du trækker vejret igennem en maske både under veerne og i vepauserne. Du kan blive bedt om at holde pause med lattergas under fødslen.
Under presseperioden må du ikke anvende lattergas, da du skal være klar i hovedet til at samarbejde om presseveerne og klar til at møde dit barn.
Bivirkningerne kan være hovedpine, svimmelhed og kvalme. Der er ingen bivirkninger for barnet.
Er en lokalbedøvelse, der anlægges øverst i lænden af en narkoselæge. Den virker ved at nerverne fra livmoderen og fødselsvejen blokeres, inden de når rygmarven.
Epiduralblokaden giver en god smertelindring i udvidelsesperioden og benyttes, når anden smertelindring ikke er tilpas effektiv eller kan bruges.
Bedøvelsen føres gennem et tyndt kateter ind i ryggen. Dette kateter klistres fast til ryggen og bibeholdes under hele fødslen. Den virker efter 10-20 minutter fra anlæggelsen.
Den fødende skal forvente at forblive primært i sengen efter anlæggelsen, da følelsen i benene kan blive påvirket af bedøvelsen. Der vil i en periode efter anlæggelsen være ekstra observation af den fødende med hyppig måling af blodtryk og observation af barnets hjertelyd gennem CTG-kurve.
Langt de fleste har god effekt af epiduralblokaden og kan tåle medicinen. Der er ingen direkte risiko for barnet.
Bivirkninger såsom blodtryksfald, kvalme, opkastning og hudkløe kan forekomme. Følelsen af fyldt urinblære hæmmes, derfor kan det være svært at mærke vandladningstrangen, hvorfor det kan blive nødvendigt med katerisering af din blære. Kraftig hovedpine 1-3 dage efter fødslen kan forekomme, og oplever du dette, er det vigtigt, at du henvender dig til os, da det kan behandles meget effektivt.
De mere sjældne bivirkninger kan være infektion i indstiksstedet, snurrende fornemmelse eller smerter, evt. rygsmerter hvor epiduralblokaden har siddet.
Bedøver den nederste del af fødselsvejen (nederste del af skeden og mellemkødet, mindsker udspilingsfornemmelsen og deraf smerten).
Bedøvelsen anlægges af en jordemoder. Den lokalbedøvende medicin indsprøjtes i hver side af skeden. Bedøvelsen virker ganske kort tid efter og varer i 1-2 timer. Langt de fleste kan få denne form for bedøvelse, medmindre barnet forventes at blive født inden for ganske få presseveer.
Alligevel benyttes pudendusblokaden sjældent, da den kan hæmme/svække pressetrangen og dermed forlænge presseperioden.
Pudendusblokaden kan benyttes ved tidlig pressetrang, hvis der skal klippes i mellemkødet, lægges sugekop samt evt. efter fødslen, hvis der skal syes. Der findes desuden en ny og anden form for pudendusblokade, som er meget effektiv til bedøvelse i forbindelse med syning. Den kaldes en 'transcutan pudendusblokade', da bækkenbunden bedøves udefra gennem huden.
Bedøvelsen kan i sjældne tilfælde strække sig ud i benene, og give den fødende en sovende fornemmelse i benene 1-2 timer efter anlæggelsen.
Meget sjældent kan medicinen gå i blodbanen og påvirke kvindens hjerterytme. Hvis dette sker, kan den fødende behandles med anden medicin.
Er lokalbedøvelse, der virker lokalt, hvor det lægges, fx i mellemkødet, i skeden eller i skamlæberne.
Benyttes, hvis der er behov for at klippe i mellemkødet, og der ikke er mulighed for at give en pudendusblokade. Efter fødslen kan bedøvelsen anvendes til at sy en evt. bristning. Der er ingen bivirkninger, og barnet påvirkes ikke.
Fødsel