Afbud
Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, beder vi dig hurtigst muligt kontakte os og få ændret din tid.
Henvendelse
Du bedes benytte den automatiske skanner til dit sundhedskort, når du møder i klinikken.
Har du skiftet adresse, telefonnummer eller læge, så giv venligst sekretæren besked herom.
Kørsel
Alle patienter skal selv bestille siddende transport, såfremt det handler om en ambulant konsultation.
Handler det om indlæggelse, kan sekretæren være behjælpelig med at arrangere transport til og fra hospitalet, hvis du er berettiget.
Er du berettiget til kørselsgodtgørelse, kan dette indberettes via: tilskud.rm.dk
Pengene overføres til din NEM-konto.
Blodprøver
Der kan bestilles tid til blodprøvetagning på Blodprøver og Biokemi (4. etage) via: booking.rm.dk.
Tidsbestilling kan også foregå på telefon 7844 3420 på hverdagen mellem kl. 10-12.
Medicin
Vi beder dig medbringe en liste over din medicin, du får derhjemme.
Drikkevarer til besøgende i klinikken
Du er velkommen til at tage en kop kaffe, te eller et glas vand fra bordet på gangen.
Ventetid
Der kan opstå ventetid pga. akutte patienter. Vi vil forsøge at orientere dig, hvis ventetiden skønnes at blive af længere varighed.
Fortrolige oplysninger
Lægerne kan have brug for at bede andre hospitaler og praktiserende læger om journaloplysninger vedrørende din sygdom og behandling. Desuden sender vi oplysninger om undersøgelser og behandlinger til din egen læge.
Hvis du har indvendinger imod dette, bedes du give sekretæren besked herom.
Deltagelse i forskningsprojekter
På et hospital kan der foruden behandling og pleje foregå videnskabelig forskning, som i nogle tilfælde inddrager patienterne.
Din evt. deltagelse i et forskningsprojekt forudsætter dog, at du efter grundig mundtlig og skriftlig information forinden har givet skriftlig tilladelse hertil.
Ideer og forslag
Gode ideer og forslag til forbedringer er meget velkomne. Forslagene kan afleveres til sekretæren, kontaktpersonen eller lægges i postkassen på gangen mærket ris/ros.