Vi undersøger og behandler dig for diabetes, osteoporose, stofskiftesygdomme eller andre hormonrelaterede sygdomme. Læs om dit forløb her.

Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har: 

Du kan også komme til undersøgelse og behandling for svær overvægt hos os. Forløbet foregår i samarbejde med Mave- og Tarmkirurgisk Klinik

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.

Du kan for eksempel møde:

  • Læger
  • Sygeplejersker
  • Diætister
  • Lægesekretærer.

Du kan også møde studerende.

Patientvejledninger

I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme til undersøgelse, behandling eller kontrol hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din egen læge
  • En læge på en anden hospitalsafdeling.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

Hvis du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi brevet til dig som almindelig post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Du må gerne tage en pårørende med.

Inden du kommer, kan du eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Husk at medbringe

  • En opdateret liste over din medicin
  • Dit blodsukkerapparat, hvis du har diabetes.

Kørsel til og fra hospitalet

Du kan i nogle tilfælde være berettiget til at få kørselsgodtgørelse eller hjælp til transport til og fra hospitalet.

Læs om reglerne, og se om du kan få tilskud eller hjælp til kørsel her

Søg om kørselsgodtgørelse via tilskud.rm.dk

Afbud

Meld afbud hurtigst muligt

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.

Ring gerne indenfor 3 hverdage efter du har modtaget dit indkaldelsesbrev.

Meld afbud på tlf.: 78 44 75 10.

Telefontid: Mandag-fredag: Kl. 8-13.

Dit besøg

Når du ankommer

Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved indgangen til klinikken.

Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser.

Henvend dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Samtale og undersøgelse

Du kommer ind til samtale og undersøgelse hos en læge. 

Til samtalen vil vi:

  • Give dig svar på undersøgelser
  • Stille en diagnose
  • Tale om dine muligheder for behandling.

Din behandling

Din behandling afhænger af, hvilken sygdom du har.

Du kan blive tilbudt:

  • Løbende kontrol i klinikken
  • Oplæring i brug af blodsukkerapparat
  • Henvisning til øjenlæge eller fodterapeut
  • Vejledning og rådgivning
  • Tilbud om forløb med diætist
  • Eventuelt medicinsk behandling
  • Eventuelt operation.

Afslutning af dit forløb

Vi sender som udgangspunkt information til din egen læge om dit forløb hos os. 

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os.

Receptbestilling

Du kan bestille recepter via booking.rm.dk eller i app'en Mine aftaler.

Anvend bookingkoden: RHVDIR

Book en tid på den efterfølgende hverdag samt et vilkårligt klokkeslæt.

Skriv navnene på alle præparaterne i tekstfeltet. Det er ikke nok blot at skrive "pille".

Du kan også bestille recepter ved at ringe til klinikken.

Netværk og støtte

Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:

Du kan også finde en samlet oversigt over patientforeninger i Danmark på sundhed.dk

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Find vej

Adresser

Klinik for Diabetes- og Hormonsygdomme i Viborg

Medicinsk afdeling 
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C 
8800 Viborg

Indgang C, etage 11

Brug blå trappe eller elevator

Se oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)

Klinik for Diabetes- og Hormonsygdomme i Skive

Regionshospitalet Skive 
Resenvej 25 
7800 Skive 

Hovedindgang, plan 2

Se oversigtskort over Regionshospitalet Skive (pdf)

Kontakt

Telefon

  • 78 44 75 10

 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00

Mail

Du kan sende en mail til os via Digital Post.

Brug MitID til at logge på.

BEMÆRK! Du kan ikke aflyse eller flytte en tid ved at sende en mail. Du skal i stedet ringe til os.

Send mail til klinikken

Adresser

Klinik for Diabetes- og Hormonsygdomme i Viborg

Medicinsk afdeling 
Regionshospitalet Viborg 
Banevejen 7C 
8800 Viborg

Indgang C, etage 11

Brug blå trappe eller elevator

Klinik for Diabetes- og Hormonsygdomme i Skive

Regionshospitalet Skive
Resenvej 25 
7800 Skive

Hovedingang, plan 2