Du skal tage et bad om morgenen, inden du møder. Før badet skal du rense dine negle og fjerne eventuel neglelak.
Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på til behandlingen.
Du skal fjerne dine fingerringe, inden du kommer til behandlingen, da den ellers bliver aflyst.
Du skal sørge for at have tøj på, hvor der er plads til en eventuel mindre forbinding omkring hånden.
Lad smykker, værdigenstande eller større pengebeløb blive hjemme, da hospitalet ikke kan yde erstatning, hvis du mister dine egendele.