Hvis du skal testes for coronavirus før din undersøgelse, behandling eller indlæggelse, får du direkte besked fra afdelingen.
Nogle undersøgelser og behandlinger kræver sikkerhed for, at du ikke har coronavirus. Du kunne jo være en af dem, der ikke udviser symptomer, selvom du er smittet.
Derfor bliver du testet forud for undersøgelsen eller behandlingen, så vi er sikre på, at du ikke er smittet, selvom du ikke udviser symptomer.
Afdelingen, der har indkaldt dig til undersøgelse eller behandling, booker en tid til dig, hvor du bliver testet for coronavirus. Der står i brevet, hvad du skal gøre.
Hvis du har spørgsmål til testen, skal du kontakte den afdeling, der har indkaldt dig.