Du kan genkende delir på:

• Forandret adfærd
• Nedsat hukommelse
• Forvirring omkring hvor han/hun er
• Mister tidsfornemmelsen – vender op og ned på dag og nat
• Skiftende uro over døgnet – ofte mere urolig om natten
• Uro og rastløse – deliriet kan også være stille og patienten apatisk
• Overses lettere
• Hallucinationer – ser og hører ting, der ikke er der
• Svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi
• Kontakten til andre mennesker kan være præget af angst, utryghed og mistro
• I sjældne tilfælde kan han/hun være voldelig
• Afledes nemt

Det kan være en svær situation at være i som pårørende, men det er vigtigt, at du/I aldrig føler jer ansvarlig eller får skyldfølelse.

Det er ikke nogens skyld, at der opstår delir. Som pårørende kan man spille en afgørende rolle i behandlingen sammen med det sundhedsfaglige personale.

Pas på dig selv.

Man er i særlig risiko for at få delir, hvis:

• Man er over 65 år
• Har demens
• Har Parkinson
• Haft blodprop eller blødning i hjernen
• Tidligere har haft delir
• Har svækkede sanser
• Har lavt funktionsniveau i hverdagen både fysisk og mentalt
• Har flere kroniske sygdomme
• Får meget medicin
• Har nedsat ernæringstilstand

Gode tiltag, der kan skabe et mere blidt forløb med delir, kan være:

• Skab en rolig atmosfære uden for mange indtryk.
• Skab en genkendelig døgnrytme – medfører ofte en bedre nattesøvn.
• Undgå unødvendig støj (tv, radio, mange besøg).
• Brug korte sætninger, og undgå at belaste patienten med at træffe valg og fortæl, hvad du gør.
• Undgå at diskutere – i nogle tilfælde er det bedre at tale efter munden.
• Fortæl hvor I er, hvornår det er og hvorfor patienten er indlagt.
• Sørg for, at briller, høreapparat og ganghjælpemidler anvendes
• Undgå for mange aktiviteter.
• Har patienten forstyrrende og skræmmende syner af mennesker eller dyr, så fjern billeder, der kan stimulere denne fantasi.
• Hvis patient og pårørende ønsker det, kan det oftest lade sig gøre, at en pårørende overnatter hos patienten. Det kan berolige patienter i delir.
• Patienten er i stor risiko for at falde. Derfor er ganghjælpemidler er vigtige.

Oftest forsvinder deliriet efter nogle dage, når den udløsende årsag/sygdom behandles. Enkelte gange kan deliriet vare ved i uger, selvom årsagen/sygdommen er velbehandlet.

Hvis en patient én gang har været ramt af delir, er der større risiko for, at patienten vil reagere med delir næste gang, at patienten rammes af sygdom.

Den vigtigste og mest effektive behandling af delir, er at fjerne den udløsende årsag, fx ved at behandle infektion eller fjerne medicin. Samtidig er det vigtigt, at skabe ro og kontinuitet, så patienten føler sig tryg.

I enkelte tilfælde, hvis patienten er til fare for sig selv eller andre, kan det være nødvenligt at give lidt beroligende medicin.

Oplever du ændringer i adfærden hos din nære, så tøv ikke med at henvende dig til personalet. Det er oftest de pårørende, der ser deliriet først, da de kender patienten.

Personalet har erfaring med symptomer og behandling, så dine oplysninger kan bidrage til, at deliriet opdages og behandlingen hurtigere kan iværksættes.