Information om delir til pårørende

Delir kan vise sig som: 

• Forandret opførsel – gør udsædvanlige ting.
• Svært ved at koncentrere sig.
• Svært ved at huske, hvad der lige er sket.
• Skiftende uro i løbet af døgnet – ofte uro om natten.
• Manglende sammenhæng mellem tale og handling.
• Ser og hør noget, som andre ikke kan se eller høre.
• Manglende initiativ eller rastløshed.
• Angst, vrede og tristhed.
• Svært ved at tage en beslutning.
• Kontakten til andre mennesker kan være præget af utryghed eller fjendtlighed.

Delir kan optræde med et eller flere symptomer. De varierer i løbet af døgnet og fra dag til dag.

Delir er en alvorlig tilstand af forvirring, hvor den syge er i "vildelse", ude af sig selv og har svært ved at orientere sig. Den syge kan have en anderledes opfattelse af, hvad der sker omkring ham eller hende. Tilstanden varierer ofte i løbet af døgnet.

Delir er en reaktion på forskellige fysiske ændringer i kroppen, som kan skyldes selve sygdommen, infektion, angst eller den medicinske behandling. Tilstanden opstår ofte pludseligt eller over få døgn.

Delir kan behandles og er oftest forbigående. Delir kan i nogle tilfælde forsvinde, når den eller de udløsende årsager behandles.

I nogle situationer kan den syge være så urolig og forpint af det, at det vil være nødvendigt med medicinsk behandling.

Vi ved, at det er en meget svær situation at være pårørende i, men som pårørene kan du spille en afgørende rolle i behandlingen.

Det har stor betydning, hvis du kan være rolig og lade roen forplante sig til den, der har delir.

Derudover er det vigtigt, at:

• Bruge korte, direkte sætninger på en venlig måde.
• Have øjenkontakt og sige højt, hvad du gør.
• Forsøge at undgå løs snak.
• Stille få og enkle spørgsmål.
• Undgå valgmuligheder. Sig eksempelvis "Nu henter jeg noget mad til dig" i stedet for at spørge "Hvad vil du have at spise?". 
• Forsøg at undgå at diskutere eller rette det sagte. 
• Vente og prøve igen senere, hvis den syge ikke vil have hjælp.
• Fortælle om tid og sted.
• Sikre en fast og genkendelig døgnrytme.
• Være få personer til stede ad gangen for, at det er overskueligt for den syge.
• Undgå aktivitet i den tro, at patienten skal køre "træt".
• Sørge for lyse og overskuelige omgivelser. Tænd gerne et svagt lys om natten.

Typisk har den syge primært brug for: 

• Genkendelige ting omkring sig. 
• Ro og hvile.
• Korte beskeder i et enkelt sprog. 

Du kan også hjælpe den syge til at undgå at mistolke sanseindtryk ved for eksempel at sørge for passende lys i forhold til tid på dagen eller ved at hjælpe den syge med at bruge briller eller høreapparat.

Vi ved, det er en meget svær situation at være pårørende i.

Det kan være svært at være i samme rum som den syge i længere tid af gangen. Mange oplever at blive frustrerede, kede af det eller at føle usikkerhed og afmagt. Dette er både helt almindeligt og helt forståeligt.

I den situation kan det være godt at dele tanker og følelser med familien eller fagpersoner, som kender reaktionerne hos både den syge og pårørende fra lignende situationer.