Vi anbefaler, at I ikke har samleje/orgasme i den første uge efter ægoplægningen for at undgå sammentrækninger i livmoderen. Anvend kondom i forbindelse med samleje, da progesteronbehandling i skeden kan give irritation.
Motion øger blodgennemstrømningen til livmoderen. Undersøgelser tyder dog på, at udøvelser af sport med høj fysisk intensitet kan øge risikoen for abort. Det vil sige, når du har fået lagt æg op, må du gerne fortsat bevæge dig, men undgå sport, hvor du presser dit kredsløb (høj puls).
Vi fraråder løb, boldsport, fitness, ketsjersport, ridning og skiløb, da der er risiko for stød i maven eller fald.
Vent med svømmehal og karbad, til du er stoppet med progesteronbehandling.