Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om dine binyrer danner for meget binyrebarkhormon. Denne undersøgelse er et led i udredning af tilfældig fund af knuder i binyrerne.
Vær opmærksom på
Du skal gøre os opmærksomme på, hvis du er gravid, da undersøgelsen ikke må udføres hos gravide kvinder.
Du skal gøre os opmærksomme på, hvis du er i prednisolon behandling. Vi må ikke udføre undersøgelsen hos patienter, som er i tablet prednisolon behandling.
Vi har ikke erfaring med, at der er bivirkninger i forhold til tabletterne. Dog kan enkelte personer kan have svært ved at falde i søvn den pågældende aften.
Sådan gør du
På den aftalte dato skal du tage 2 binyrebarkhormon tabletter (dexamethason tabletter 0.5 mg) om aftenen mellem kl. 22 og 24.
Den næste dag skal du tage blodprøver mellem kl. 08.00-10.00. Det er vigtigt, at du overholder den ovenævnte tidsperiode.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen ved en efterfølgende lægekonsultation. Du får datoen for konsultationen at vide, når du får tabletterne til undersøgelsen.
Kontakt
Tlf. 78 41 72 50
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 8.00-8.30
Tirsdag og torsdag fra kl. 13.00-13.30
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.