Klinik for Ældresygdomme beskæftiger sig med sygdomme, der rammer ældre mennersker. Vi er et team af specialister bestående af læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og lægesekretær.
Den første kontakt med os kan enten være under en indlæggelse eller i et forløb uden indlæggelse. Du bliver undersøgt af vores team, og grundlaget for dit forløb bliver talt igennem.
Forløbet uden indlæggelse kan indeholde fremmøde i vores klinik hos Regionshospitalet Silkeborg, videokonsultation eller et besøg i dit hjem.
Som ældre har man ofte flere sygdomme på samme tid, som man får meget medicin for.
Når man rammes af sygdom, oplever man, at ens funktionsevne svækkes og man har behov for mere hjælp. Det betyder, at man er særlig skrøbelig, og der er behov for en indsats, der varetager ens sygdomsforløb både under indlæggelse og efter udskrivelse.