Sune Winther Dombernowsky (foto: Agata Lenzcewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt). 

25-06-2020

Til daglig er Sune Winther Dombernowsky fysioterapeut i Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg, men under COVID-19 var han af Hospitalsenhed Midts mange ansatte, der både blev omskolet til andre opgaver, hjemsendt og sendt på arbejde i en af podestationerne.

COVID-19 ændrede pludselig hverdagen på Hospitalsenhed Midt tilbage i marts. I en række artikler stopper vi op og ser tilbage på, hvordan arbejdet ændrede karakter rundt omkring i hospitalsenheden.

I denne artikel har vi talt med fysioterapeut Sune Winther Dombernowsky fra Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg.

Hvordan er din arbejdsdag ændret som følge af COVID-19?

Jeg arbejder primært i en klinisk funktion, så COVID-19-situationen betød, at jeg ret hurtigt ikke havde nogen opgaver i Center for Planlagt Kirurgi.

Den første tid havde jeg kontroller i Idrætsklinikken, og jeg havde enkelte kritiske patienter. Men dette aftog ret hurtigt, og det betød, at jeg blev hjemsendt fra arbejdet.

Jeg deltog så i oplæring i fysioterapi på Medicinsk Afdeling, så jeg kunne varetage den funktion, hvis der blev brug for det. Derudover blev vi i fysioterapien oplært i at tage EKG, hvis det skulle blive aktuelt.

Jeg synes, det var spændende og sjovt at få et indblik i andre fagområder. Oplæringen i EKG var selvfølgelig meget overfladisk og mest en praktisk oplæring i, hvor elektroderne skal sidde, hvordan apparatet virker, og hvor svaret på EKG skal afleveres.

Derudover fik jeg en opfriskning af viden i forhold til fysioterapi i medicinsk regi, da det er et område, jeg i forvejen ved noget om. Det drejede sig primært om respirationsfysioterapi og baggrunden og effekten af behandlingen.

Det blev, heldigvis kan man sige, aldrig aktuelt at varetage de nye funktioner, da der ikke blev det pres på afdelingerne som frygtet.

Har du som fysioterapeut fået nye arbejdsopgaver?

Vi blev i fysioterapien spurgt, om der var nogle af os, der frivilligt ville melde sig til at arbejde i podestationen i Viborg. Jeg meldte mig til det, og jeg var deroppe i sammenlagt 14 dage sammen med et par andre kollegaer fra fysioterapien.

Det var egentlig ret sjovt at tage del i arbejdet med podninger, men det var også hårdt arbejde. Det føltes dog godt at kunne bidrage med noget meningsfuldt, når nu jeg ikke havde andre arbejdsopgaver.

Hvordan er arbejdet omkring patienterne ændret i din afdeling?

For mig ændrede mine arbejdsopgaver sig til, at vi i en overgang primært havde med akutte patienter at gøre – både de indlagte og ambulante.

Der foregik et stort arbejde med at planlægge de forskellige undervisningsseancer, og vi blev løbende orienteret om det på mail. Vi skulle derfor holde os orienteret hjemmefra, og vi fik med kort varsel besked på, hvornår vi skulle til de forskellige undervisningsforløb. Det var en naturlig konsekvens af den hastighed, der var i planlægningsarbejdet en overgang. Men jeg oplevede det ikke som et problem eller udfordring.

Derudover var den største forandring for mig, at jeg i en periode var hjemsendt, fordi der ikke var nogen opgaver og et begrænset antal patienter.

Fotos fra podestation: Privat