Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

09-01-2020

Antallet af billeddiagnostiske undersøgelser er på himmelflugt. Et computer-assisted transformationssprojekt skal hjælpe læger med at sortere i, hvilke patienter, der på baggrund af bifund på CT-skanninger behøver at blive genindkaldt og hvilke borgere, der ikke behøver at møde fysisk op igen for at få foretaget yderligere undersøgelser.

Fra 2004 til 2014 er antallet af udførte CT-skanninger steget med 250 procent og tallet er kun steget yderligere frem til i dag. I forbindelse med CT-skanningerne finder personalet ofte et såkaldt bifund på borgerens binyre. Binyren er en hormonproducerende kirtel og ofte skyldes fundet en simpel godartet knude i kirtlen. Dette er oftest helt normalt og skyldes derfor ikke sygdom, men såvel kræft som overproduktion af hormoner skal udelukkes. Disse knuder i binyren ses hos to procent af borgere over 50 år og hos 10 procent over 70 år.

- Flaskehalsen for mange diagnoser er i dag, at lægen undersøger borgeren og giver diagnosen. I en del tilfælde er det afgørende dog ikke lægens samtale med og undersøgelse af borgeren, men de blodprøver og den CT-skanning, der er foretaget. Dette er for eksempel tilfældet for knuder i binyren, hvor CT-skanningen afgør, om knuden er godartet og blodprøver afslører, om binyren producerer for mange hormoner. Vi har hidtil rutinemæssigt taget alle med en knude i binyren ind til en lægeundersøgelse. De har ventet i ugevis og været bekymrede. Vi har som fagpersoner tænkt, at vi må kunne gøre noget smartere – både for ikke at sygeliggøre raske borgere med den utryghed, der følger, men også for at bruge sekretærers, sygeplejerskers og lægers tid mere målrettet, siger Christian Trolle, som er læge og endokrinolog i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.

Proceduren har hidtil været, at en patient, med et bifund i form af en knude i binyren, er blevet henvist til et nyt forløb til udredning af den knude, som de billeddiagnostiske undersøgelser tilfældigt har påvist. For patienten har det givet et forløb på 4-8 uger med uvished, ventetid og yderligere undersøgelser, inden patienten har fået svar på, at det ikke er sygdom, men blot en godartet ikke hormonproducerende knude. Dette scenarium viste sig for mere end 550 borgere i Region Midtjylland i 2018.

Tilfældige fund

Christian Trolle har udviklet et 'No-Need-To-See forløb'. Essensen er, at alle udredes med CT-skanning og blodprøver, som er guldstandarden, men kun bliver udsat for en lægesamtale og lægeundersøgelse, hvis disse kan ændre på konklusionen fra skanningen og blodprøverne. Til det formål er der udviklet en digital, interaktiv behandlingsvejledning, som rådgiver ud fra de blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser, som borgeren allerede har fået foretaget. Herved slipper borgeren for at blive indkaldt til en unødvendig ekstra lægeundersøgelse med dertilhørende ventetid og sygdomsbekymring. Tiden frem mod en diagnose bliver kortere, da lægesamtalen ofte er en flaskehals, og patientinformationer kan gives mere standardiseret og fyldestgørende via brev.

No-Need-To-See patientforløb bliver aktiveret ved tilfældige fund på binyren opdaget som led i anden skanning på hospitalet - for eksempel hvis patienten er til undersøgelse for mavesmerter eller åreforkalkning omkring hjertet, som ikke har nogen relation til fundet på binyren.

Overlæge Atul Shukla har på Regionshospitalet Viborg været tovholder på projektet.

- Vi vurderer naturligvis hvert enkelt tilfælde. Men er sagen helt enkel og viser hverken CT-skanning eller blodprøver tegn på, at der er noget galt, kan vi nu give borgeren afklaring ved at kigge grundigt i dennes journal. Vi vil gerne se de rigtige patienter, men de borgere som ikke fejler noget, vil vi ikke bekymre unødigt med nye sygdomsforløb og yderligere unødvendige undersøgelser, siger Atul Shukla.

Ved No-Need-To-See patientforløbene opnår borgeren en hurtigere afklaring af de bifund i form af knuder på binyren, der er opdaget i forbindelse med en CT-skanning af et nærliggende organ. Borgeren oplever i mindre grad at blive sygeliggjort og får bedre og hurtigere information fra hospitalet. Samtidig får lægerne mere tid til at se de borgere, som har brug for behandling. No-Need-To-See forløbene har siden september kørt i en prøveperiode på både Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg, og projektet leveres videre til Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitets Hospital i marts 2020.

No Need To-See-forløbene blev præsenteret ved HE Midts læringsseminar om transformation i oktober 2019. I transformationsarbejdet er afdelinger og centre blevet sat sammen i hold og gennemfører inventeringer på hinandens patientforløb og opgaver. Målet er at finde nye måder til at reducere i antallet af ambulante patientkontakter eller finde nye måder, hvor patienterne selv tager mere over i deres eget forløb.