Ny indgang til Regionshospitalet Skive
26-03-2020
Regionshospitalet Skive lukker fredag den 27. marts klokken 9.00 en række indgange på grund af COVID19-situationen. Det betyder, at alle borgere og patienter i en midlertidig periode skal benytte indgangen på Kompagnigade 9.
Lukningen af indgange på Regionshospitalet Skive sker for at begrænse smitten med COVID19 (corona-virus).
I praksis betyder det, at patienter til Skive Sundhedshus, praktiserende læger, hudklinikken og hospitalet nu skal benytte indgangen ved Kompagnigade 9, der er åben som normalt.
Fra indgangen ved Kompagnigade 9 er der skilte, der viser vejen til de forskellige afdelinger, der er på Regionshospitalet Skive.