01-10-2020

Faglige eksperter fra Regionshospitalet Silkeborg og udpegede eksperter i Danmark står bag en ny national klinisk retningslinje, der handler om, hvordan man bedst forebygger tryksår hos voksne over 18 år. Retningslinjen er Danmarks første nationale kliniske retningslinje om tryksår.

Den nye retningslinje behandler en relevant og basal problematik, der har betydning for både patienters velbefindende og sikkerhed. Anbefalingerne i den nye retningslinje er til alle patienter uanset diagnose, og de er målrettet sundhedsansatte i alle sektorer.

Retningslinjen er vigtig, fordi tryksår er et symptom, der behandles med stor variation i Danmark. Den skal således være med til at sikre høj kvalitet og ens tilgang til forebyggelsen af tryksår på et nationalt plan.

Patienter med tryksår er en kompleks målgruppe, fordi de ikke har samme diagnoser, så der er mange risikofaktorer i spil. De har dog det til fælles, at de ikke altid er mobile.

- Den specifikke metode (GRADE) og ledelsens opbakning har spillet en stor rolle i udviklingen af retningslinjen. På samme måde spiller ledelsen også en vigtig rolle for, om de sundhedsprofessionelle føler sig klar og klædt på til at implementere de nyeste anbefalinger i retningslinjen, siger klinisk sygeplejespecialist Birgitte Skovgaard fra Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg.

Birgitte Skovgaard er projektleder og faglig ansvarlig for retningslinjen, der er den første nationale kliniske retningslinje om tryksår i Danmark. Retningslinjen har genereret ny viden om, hvordan man med en systematisk samlet indsats kan forebygge tryksår.

Brug "care bundles" til at forebygge tryksår

Forskning viser, at det giver en synergieffekt at samle interventioner i såkaldte ”care bundles”. Når man gør det, kan man bedst muligt forebygge udviklingen af tryksår. Derfor er anbefalingen i retningslinjen at bruge care bundles i det forebyggende arbejde for at undgå tryksår hos eksempelvis indlagte patienter.

Care bundles er en samling af interventioner, der hver for sig har vist sig at have effekt i forhold til at forebygge udviklingen af tryksår. Det er muligt at øge denne effekt, når interventionerne bliver samlet i en ”pakke”, der danner grundlag for vurderingen af, hvilket behov patienter har for interventioner, når det gælder forebyggelse af tryksår.

Retningslinjen beskriver arbejdet med care bundles, og den beskriver, hvilken grundlæggende viden sundhedsprofessionelle har brug for, når de skal forebygge udviklingen af tryksår.

Patienternes perspektiver er tænkt ind

Patientens præferencer og værdier i forhold til blandt andet sygdom og strategier for tiltag, der kan understøtte forebyggelse af tryksår, er en af hjørnestenene i retningslinjen. Forskning viser, at det har en gavnlig effekt at inddrage patienter i arbejdet med at forebygge tryksår. Derfor har Birgitte Skovgaard og et arbejdsgruppemedlem i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i det Danske Sundhedsvæsen (VIBIS) også inddraget patienter/borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle i arbejdet med at udforme retningslinjen.

Det er første gang, at en sådan brugerinddragende gruppe har været inddraget i arbejdet med at udvikle en ny national klinisk retningslinje. Alle har været inddraget gennem en workshop om tryksår. Denne brugerinddragelse har ifølge Birgitte Skovgaard spillet en vigtig rolle i både udviklingen og den kommende implementering af retningslinjen.

Regionshospitalet Silkeborg – nærmere betegnet Center for Planlagt Kirurgi – har fungeret som sekretariat og projektleder for udarbejdelsen af den kliniske retningslinje, mens NKR-puljen i Sundhedsstyrelsen har ydet økonomisk støtte til processen, der begyndte i december 2018 og netop er afsluttet.

Se retningslinjen her.