Henvisning
Du skal henvises af en læge for at få en aftale på hospitalet. Her kan du læse om, hvordan det foregår, når du får en henvisning.
Henvisning
En henvisning er en besked fra lægen til en afdeling på hospitalet om at tage dig ind til undersøgelse eller behandling.
Sådan bliver du henvist
Du skal være henvist af en læge for at komme i behandling på hospitalet.
Det er dine symptomer eller din sygdom, der afgør hvilken læge, der kan henvise dig.
Henvisningen kan for eksempel være fra:
- Din egen læge
- En speciallæge
- En læge på hospitalet.
Du kan ikke selv ringe til hospitalet for at få en tid eller møde op uden henvisning.