Børn og Unge har siden april 2018 haft et Ungepanel, der har til formål at skabe de bedste vilkår for unge med en kronisk sygdom.

Ungepanelet mødes 4 gange om året fra kl. 17-19.

Alle møder foregår i Børn og Unge Klinik.

I Ungepanelet fortæller unge til personalet, om hvordan de oplever at være kronisk syg. På den måde kan afdelingen blive bedre til at tilrettelægge behandlingsforløb, så unge i højere grad bliver inddraget og medbestemmende i forhold til, hvad der er vigtigt for dem.

Ungepanelet skal blandt andet fungere som et forum, hvor man som ung kronisk patient kan møde ligesindede og udveksle erfaringer.

Unge fra Ungepanelet siger:  "I Ungepanelet skal man kunne give den gas med gode idéer og udfordre vores daglige praksis i afdelingen. Panelet skal være de unges talerør og et sted, hvor de unge med kroniske sygdomme føler sig set og hørt".

Ungepanelet er repræsenteret i et nationalt netværk; ungepanel.dk

Ungepanelet på Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg består af 8-10 unge med en kronisk sygdom.

Alder: ca. 12-18 år.

Har du lyst til at være med i Ungepanelet, så skriv en mail til kontaktperson: 

Marianne Eg

marianne.eg@midt.rm.dk

Hvis du skal indlægges:

• Du må gerne tage din egen pude og dyne med
• Der er et køleskab til mad
• Du må gerne have dit eget tøj på
• Er du fyldt 15 år, er det frivilligt, om du vil have en pårørende med

I podcasten "Fårking Kronisk" taler værten Mette Aas med forskellige gæster om, hvordan det er at være ung og kronisk syg. De snakker om hospitalsindlæggelser, lykkelig kærlighed og alt derimellem.

Podcasten er tilgængelig på Apple, Google og Spotify: 

FÅRKING KRONISK | Podast på Spotify

Du har ret til at blive grundigt informeret om din sygdom og behandling på en måde og i et sprog, som du forstår.
Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår, eller hvis du vil vide mere.

Du har blandt andet ret til information om:

• Hvad du fejler
• Hvilke behandlinger der findes, og hvilken vi vil anbefale dig
• Hvad vi forventer af behandlingen
• Mulige komplikationer og bivirkninger til behandlingen
• Hvad der kan ske, hvis du ikke ønsker behandlingen

Du har ret til privatliv. Loven siger dog, at læger og sygeplejersker ikke har tavshedspligt i forhold til dine forældre.

Selvom du har ret til privatliv kan læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner som hovedregel ikke holde ting fortroligt i forhold til dine forældre, men de holder deres tavshedspligt i forhold til alle andre.

Du kan aftale med lægen eller sygeplejersken, at visse personlige oplysninger kan forblive fortrolige mellem jer. Det gælder emner, der kan give alvorlige konflikter med dine forældre, eller hvis det handler om seksualitet og prævention (fx. p-piller)

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvilke oplysninger der kan holdes fortrolige for dine forældre, hvis du er i tvivl.

Når du er under 15 år, er det dine forældre, der kan give tilladelse til behandling, men du har krav på information og på at blive inddraget i beslutningen.

Når du er 15-17 år, er det dig, der kan give tilladelse til behandling. Indtil du fylder 18 år, bliver dine forældre også informerede og kan hjælpe dig med at tage stilling.

Når du er over 18 år, er det alene dig, der kan give tilladelse til behandling. Men det kan være en god ide at inddrage dine forældre, venner eller din kæreste i beslutningen.

Når du er fyldt 15 år, har du ret til at se din journal. Hvis du er under 18 år, har dine forældre som hovedregel også ret til at se din journal.

Når du fylder 15 år, kan du selv få adgang til din journal på www.sundhed.dk, hvis du har et NemID.

Det kan være svært at forstå det, som står i journalen, så hvis du ønsker det, kan en læge eller anden sundhedsperson hjælpe dig med at forstå det, som er skrevet.

I journalen står der blandt andet noget om:

• Hvad du fejler (diagnose)
• Om dit sygdomsforløb
• Resultater af undersøgelser og behandling
• Breve til og fra andre læger og hospitaler, kommunen, andre myndigheder og din familie