Om funktionen

Undersøgelser vi udfører

Du kommer hos os, hvis du skal have lavet en neuropsykologisk undersøgelse. 

En neuropsykologisk undersøgelse bruges til at finde ud af, hvordan hjernen fungerer efter en hjerneskade eller sygdom i hjernen.

Vi undersøger for eksempel:

  • Koncentration
  • Indlæringsevne
  • Hukommelse
  • Sprog
  • Overblik
  • Følelser og personlighedstræk.

Faggrupper du møder

Når du kommer hos os, møder du en neuropsykolog.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til en samtale og undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af en læge fra Neurologisk Klinik eller Neurologisk Afsnit.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en samtale og undersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til undersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Husk at medbringe:

  • Briller eller høreapparat, hvis du bruger det
  • En opdateret medicinliste.

Du må gerne tage en pårørende med.

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.

Meld afbud på tlf. 78 44 60 20

Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Dit besøg

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort

Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret i forhallen

Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Registrer din bil

Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.

Læs mere om parkering ved Regionshospitalet Viborg

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort

Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret i forhallen

Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Registrer din bil 

Husk at registrere din bils registreringsnummer (nummerplade) når du kommer. Tag eventuelt et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil. Du finder en lille skærm til at registere din bil ved siden af ankomststanderen, som er placeret i forhallen. 

Læs mere om parkering på Regionshospitalet Viborg 

Dit forløb

Samtale og undersøgelse

Du kommer ind til en neuropsykolog.

Undersøgelsen starter med en samtale, hvor vi taler om:

  • Formålet med din undersøgelse
  • Din sygdomshistorie
  • Hvilke symptomer du oplever
  • Dine sociale forhold, for eksempel uddannelse og arbejde.
  • Eventuelt medicin.

Vi opfordrer til, at du tager en eller flere pårørende med til samtalen.

Efter samtalen skal du lave forskellige mundtlige og skriftlige opgaver. Opgaverne er korte, men der er mange af dem.

Undersøgelsen kan tage op til 3 timer.

Du skal forberede dig på, at du føler dig træt efter undersøgelsen og har brug for at komme hjem og hvile.

Læs mere om din neuropsykologiske undersøgelse

Svar på din undersøgelse

Du kan få svar på forskellige måder:

  • Telefonsamtale
  • Samtale i klinikken
  • Samtale med den læge, som har henvist dig.

Vi aftaler med dig, hvordan du får svar på din undersøgelse.

Vi sender svaret på din undersøgelse til den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. 

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os. 

Vær opmærksom på, at prøvesvaret ikke er forklaret i journalen, og at journalen er skrevet i fagsprog. 

 

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i den første del af undersøgelsen, hvor vi blandt andet taler om patientens sygdomshistorie, og de udfordringer I oplever i hverdagen.

Til selve undersøgelsen beder vi dig om at tage plads i venteområdet.

Medbring gerne lidt læsestof eller anden underholdning, da undersøgelsen kan tage op til 3 timer.

Find vej

Adresse

Neuropsykologisk Funktion

Neurologi

Regionshospitalet Viborg

Toldbodgade 12N

8800 Viborg

Indgang og etage

Indgang N, etage 2

Brug orange trappe eller elevator

Kort 

Oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)

 

Kontakt

Telefon

Afbud på dagen

  • Sekretær: 78 44 60 20

Telefontid: Mandag - fredag: Kl. 8-13

E-mail

Du kan sende en e-mail til os via Digital Post.

Brug MitID til at logge på.

Send e-mail til klinikken

Adresse

Neuropsykologisk Funktion 
Neurologi 
Regionshospitalet Viborg 
Toldbodgade 12N 
8800 Viborg

Find vej

Indgang N, etage 2

Brug orange trappe eller elevator

Find vej på Regionshospitalet Viborg