Om forløbet

Kort rehabiliteringsforløb

Du bliver indlagt til et kort rehabiliteringsforløb, hvis du har en rygmarvsskade, og har brug for rehabilitering af en konkret problemstilling.

Det kan for eksempel være, hvis du:

  • Har mistet nogle af de færdigheder, du har opnået hos os
  • Har været sengeliggende i længere tid
  • Skal oplæres i en ny færdighed

Et forløb varer typisk 4 uger. 

Du bor på Patienthotellet på Regionshospitalet Viborg eller på Afsnit for Rygmarvsskade. 

Indlæggelse på Patienthotellet

Vi har 4 sengepladser på Patienthotellet. 

For at blive indlagt på Patienthotellet skal du være selvhjulpen eller have din egen hjælper med

Du skal selv lave en aftale med din hjemkommune om at dække løn og udgifter til hjælperen under din indlæggelse.

Indlæggelse på Afsnit for Rygmarvsskade

Du kan få et værelse på Afsnit for Rygmarvsskade, hvis du ikke er selvhjulpen. 

Faggrupper du møder

I dit forløb kan du møde:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Psykologer
  • Lægesekretærer
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Serviceassistenter

Du kan også møde studerende og elever, og flere dage om ugen kan du møde vores mentorkontaktpersoner.

Læs mere om mentorordningen

Før du kommer

Bliv henvist

For at du blive indlagt til et kort rehabiliteringsforløb, skal du have en henvisning. Du kan blive henvist af din egen læge. 

Tidligere patienter på Afsnit for Rygmarvsskade kan tilbydes et kort rehabiliteringsforløb efter aftale med en læge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR).

Læs dit indkaldelsesbrev

Du bliver indkaldt til et kort rehabiliteringsforløb. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til dit forløb
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Transport til VCR

Du har mulighed for at søge om hjælp til transport. 

Reglerne er forskellige afhængigt af, hvilken region du bor i. 

Læs om muligheder og regler for hjælp til transport:

Husk at medbringe

Det skal du have med:

  • Toiletsager
  • Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
  • Medicin i original emballage
  • Behageligt tøj og træningstøj

Du skal have dine egne hjælpemidler med.

Det kan for eksempel være kørestol eller rollator. 

Mens du er indlagt

Indlæggelse på Patienthotellet

Værelse 

Du får dit eget værelse på Patienthotellet med eget toilet og bad. 

Der er også et Smart-TV og trådløst internet.

Mad og drikke

Du spiser i restauranten på Patienthotellet. 

Det er gratis for patienter at spise med til alle måltider.  

Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:

  • Morgenmad: Kl. 7.30-9.30
  • Frokost: Kl. 12.00-13.30
  • Aftensmad: Kl. 17.30-18.30

Transport mellem Patienthotellet og VCR

Patienthotellet ligger cirka 500 meter fra VCR.

Du skal selv sørge for transport mellem Patienthotellet og VCR. 

Indlæggelse på Afsnit for Rygmarvsskade

Sengestue

Du får din egen stue med eget toilet og bad. 

Der er også et Smart-TV og trådløst internet.

Mad og drikke

Du spiser sammen med de andre patienter i det fælles caféområde.

Måltiderne serveres på følgende tidspunkter:

  • Morgenmad: Hverdage fra kl. 7.30-10.00 / Weekender fra kl. 8.00-10.30
  • Frokost: Kl. 12.00-12.45
  • Aftensmad: Kl. 17.30-18

Ugens menu hænger på væggen i caféen.

Du kan hente kaffe, the og vand i caféområdet. Der er ét stykke brød eller kage til indlagte patienter om eftermiddagen. Pårørende medbringer eget brød og kage.

Specialkost

Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som for eksempel overfølsomheder eller ønske om vegetarisk/vegansk kost. Din kontaktperson kan hjælpe med at bestille den rette kost.

Tværfagligt team

Når du kommer, får du et team af faste kontaktpersoner, som sammen med dig planlægger dit forløb og målet med din rehabilitering. 

Du får en primær kontaktperson fra teamet, som er ansvarlig for dit forløb.

Teamet består af en:

  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistent
  • Behandlingsansvarlig læge
  • Fysioterapeut
  • Ergoterapeut
  • Psykolog

Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og ressourcer, når vi planlægger dit forløb. 

Teamet følger dig tæt under hele dit forløb. Vi holder løbende møder med dig og dine pårørende, imens du er hos os. Her taler vi om dine mål, og hvordan det går.

Netværk og støtte

Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:

Når du skal hjem

Din udskrivelse

Du mødes med dit tværfaglige team, inden du skal hjem.

Vi vil sammen med dig:

  • Evaluere dit forløb
  • Tale om dine mål med forløbet
  • Vurdere dit behov for træning efter din indlæggelse

Vi skriver et udskrivelsesbrev

Når du bliver udskrevet, laver vi en epikrise (et udskrivelsesbrev).

I epikrisen finder du:

  • Information om, hvor du har været indlagt
  • En kort beskrivelse af dit forløb
  • Hvad der skal ske, når du kommer hjem
  • De aftaler du har lavet med os

Du kan gå ind og læse epikrisen på sundhed.dk cirka 3 dage efter, at du er blevet udskrevet. Vi sender også epikrisen til din egen læge.

Opfølgning og kontrol

Du kommer til opfølgning og kontrol i Klinik for Rygmarvsskade.

Når du kommer til opfølgning, taler vi om:

  • De problematikker, der har været under indlæggelsen
  • Din aktuelle helbredstilstand
  • Forebyggelse af komplikationer, der kan opstå som følge af en rygmarvsskade

Du kommer typisk til opfølgning i klinikken. Vi har også mulighed for at ringe dig op, hvis du ønsker det. 

Til pårørende

Deltag i samtaler og undersøgelser

Du er velkommen til at deltage i samtaler, træning og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Overnatning

Du har mulighed for at overnatte på Patienthotellet sammen med patienten. 

Se priser og muligheder for overnatning på Patienthotellet

Mad og drikke

Du kan spise i Patienthotellets restaurant sammen med patienten. Pårørende betaler selv for deres mad.

Spørg i receptionen på Patienthotellet om din mulighed for at spise med.

Find vej

Adresse

Kort rehabiliteringsforløb
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Neurologi
Regionshospitalet Viborg
Søndersøparken 11
8800 Viborg

Adresse Patienthotellet

Patienthotellet Viborg
Lille Sct. Mikkelsgade 2B
8800 Viborg

Kort 

Dit forløb foregår på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Centeret ligger tæt på Regionshospitalet Viborg.

Oversigtskort over Vestdansk Center for Rygmarvsskade (pdf)

Kontakt

Telefon

  • 78 44 61 50

Telefontid: Mandag - fredag: Kl. 8-13

E-mail

Du kan sende en e-mail til os via Digital Post.

Brug MitID til at logge på.

Send e-mail til klinikken

Adresse

Kort rehabiliteringsforløb

Vestdansk Center for Rygmarvsskade

Neurologi

Regionshospitalet Viborg

Søndersøparken 11

8800 Viborg