Om Fysio- og Ergoterapi

Når du er henvist til Fysio- og Ergoterapien kan det være til:

  • Information og instruktion forud for en operation
  • Kontrol efter en operation
  • En specialiseret vurdering
  • Specialiseret genoptræning efter en sygehuskontakt

Du møder fysio- og ergoterapeuter, samt studerende, som under vejledning varetager opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme til behandling hos os, skal du henvises fra en klinik eller en afdeling på hospitalet.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager et indkaldelsesbrev med Digital Post eller som almindelig brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske ved dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra

Vær opmærksom på, at der kan være flere tider i dit indkaldelsesbrev.

Dit besøg

Venteområde ved Fysio- og Ergoterapi

Når du ankommer

Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved indgangen til Fysio- og Ergoterapi.

Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Registrer din bil

Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.

Læs mere om parkering ved Regionshospitalet Viborg

Dit forløb

Til dit første besøg bliver du undersøgt af en fysio- eller ergoterapeut.

Til undersøgelsen vil vi:

  • Tale med dig om din sygdomshistorie og de symptomer, du oplever
  • Lave en undersøgelse for eksempel af muskler og led, og hvordan du bevæger dig

Ud fra undersøgelsen planlægger vi sammen med dig det videre forløb.

I mange tilfælde får du et træningsprogram med øvelser, du selv skal lave derhjemme. Vi vurderer også om, du har behov for genoptræning.

Du har altid mulighed for at stille spørgsmål.

Genoptræningsplan

Hvis du har behov for genoptræning bliver du tilbudt en genoptræningsplan. Du modtager din genoptræningsplan i via Digital Post eller med posten.

Din genoptræningsplan kan være specialiseret eller almen, det fremgår af genoptræningsplanen, og det har betydning for om det er hospitalet eller kommunen, der skal tilbyde dig genoptræning. 

Specialiseret genoptræning på hospitalet

Genoptræningen foregår på hospitalet, hvis lægen vurderer, at du har brug for specialiseret genoptræning. I disse tilfælde modtager vi din genoptræningsplan, som er din henvisning.

Almen genoptræning i din kommune

I de fleste tilfælde henviser lægen til almen genoptræning, som foregår i din hjemkommune. Du bliver kontaktet af kommunen, så i sammen kan lave en aftale om genoptræningen.

Afslutning af dit forløb

Du er tilknyttet Fysio- og Ergoterapien, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

Inden dit forløb i Fysio- og Ergoterapien slutter, taler vi med dig om din videre genoptræning.

I nogle tilfælde tilbydes du en genoptræningsplan til videre træning i kommunen.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet. 

Vejledninger og træningsprogrammer

I Fysio- og Ergoterapien har vi udarbejdet specifikke træningsprogrammer til dig, som er blevet opereret eller har været igennem et behandlingsforløb. Din fysioterapeut eller ergoterapeut vil udlevere det relevante træningsprogram til dig. 

Du finder også en række pjecer og patientvejledninger som kan give dig gode informationer og råd om særlige problemstillinger.

Se oversigt over vores patientvejledninger.

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • Stille spørgsmål
  • Hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra
  • Fortælle, hvilke symptomer du har lagt mærke til, og hvordan du oplever, at de påvirker patienten i hverdagen

Det er vigtigt, at du hjælper med at støtte patienten i forhold til øvelser og genoptræning derhjemme. For nogle patienter er der begrænsninger i forhold til, hvilke bevægelser de må udføre, eller hvor meget de må løfte. Det kan derfor være nødvendigt, at du overtager opgaver i hjemmet i en periode.

Find vej

Indgangsområde ved Fysio- og Ergoterapi

Adresse

Fysio- og Ergoterapi
Ortopædkirurgi
Regionshospitalet Viborg
Heibergs Alle 4F
8800 Viborg

Indgang og etage

Indgang F, etage 3

Brug blå trappe eller elevator

Kort 

Se oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)

Kontakt

Telefon

  • 78 44 65 30

Telefontid: Mandag - fredag fra kl. 8.00-13.00

E-mail

Du kan sende en e-mail til os via Digital Post.

Brug MitID til at logge på.

Send e-mail til Ortopædkirurgi

Adresse

Fysio- og Ergoterapi
Ortopædkirurgi
Regionshospitalet Viborg
Heibergs Alle 4F
8800 Viborg

Find vej

Indgang F, etage 3

Brug blå trappe eller elevator

Find vej på Regionshospitalet Viborg