Om klinikken

Undersøgelser vi udfører

Du kommer hos os, hvis du skal have foretaget en:

  • Røntgenundersøgelse
  • Ultralydsundersøgelse
  • MR-skanning
  • CT-skanning.

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.

Du kan også møde studerende og elever.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til en undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din egen læge
  • En speciallæge
  • En anden hospitalsafdeling.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

Hvis du er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, sender vi indkaldelsen til dig som almindelig post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til undersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Det er forskelligt, hvad du skal forberede, inden du kommer. 

Vær opmærksom på, at din undersøgelse, kan blive aflyst, hvis du for eksempel har glemt at faste.

Du må gerne tage en pårørende med.

Dit besøg

Venteområde ved Røntgen og Skanning

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret over for receptionen i Røntgen og Skanning. 

Du får en seddel, når du har registeret dig, hvor der står, hvor du skal gå hen.

Find dit venteområde

Vi har flere forskellige venteområder.

Du kan se på sedlen, hvor du skal gå hen. 

Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Registrer din bil

Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.

Læs mere om parkering ved Regionshospitalet Viborg

Din undersøgelse

Det er meget forskelligt, hvad der skal ske til undersøgelsen i Røntgen og Skanning.

Du kan læse om din undersøgelse i dit indkaldelsesbrev.

Svar på din undersøgelse

Vi sender svaret til den læge eller klinik, der har henvist dig til undersøgelsen.

Du kan få svar på forskellige måder.

Aftal selv med lægen eller klinikken, hvordan du får svar på din undersøgelse.

Du kan også se svaret på din undersøgelse, så snart det er lagt ind på din digitale journal.

Vær opmærksom på, at svaret ikke er forklaret i journalen, og at journalen er skrevet i fagsprog. 

Er du gravid?

Fortæl os altid, hvis du er gravid, eller der er mulighed for, at du er gravid.

Et foster er særlig følsomt over for røntgenstråler, og når vi røntgenundersøger gravide, er vi derfor særligt forsigtige i områder nær fosteret. 

Til pårørende

Du må gerne følge patienten til klinikken.

Du er velkommen til at sidde i venterummet under undersøgelsen.

Find vej

Indgangsområde Røntgen og Skanning

Adresse

Røntgen og Skanning
Regionshospitalet Viborg
Heibergs Alle 4F
8800 Viborg

Indgang og etage

Indgang F, etage 3

Kort 

Oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)

Kontakt

Telefon

  • 78 44 31 00 

 Telefontid: Mandag - fredag: Kl. 8-14

E-mail

Du kan sende en e-mail til os via Digital Post. 

Brug MitID til at logge på.

 

Send e-mail til Røntgen og Skanning

Adresse

Røntgen og Skanning 
Regionshospitalet Viborg 
Heibergs Alle 4F 
8800 Viborg

Find vej

Indgang F, etage 3

Find vej på Regionshospitalet Viborg