Når du skal bedøves i forbindelse med en operation eller undersøgelse i dagkirurgi, er der særlige regler for dig, der har diabetes. Husk at fortælle personalet, hvis du har diabetes.


Sådan forbereder du dig

Medbring din egen insulin og/eller tabletter

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før


Til dig, der får tabletter for din sukkersyge

Hvis du skal møde før 12.00

  • Spis et måltid cirka 6 timer før din mødetid.
  • Du skal ikke tage din tablet mod diabetes om morgenen.

Hvis du skal møde efter 12.00

  • Spis et måltid cirka 6 timer før din mødetid.
  • Du skal tage din tablet mod diabetes om morgenen – også hvis der står i dit indkaldelsesbrev, at du ikke skal.

Til dig, der får insulin for din sukkersyge

Hvis du skal møde før 12.00

  • Spis et måltid cirka 6 timer før din mødetid.
  • Mål dit blodsukker, når du står op.
    • Hvis dit blodsukker er under 5, skal du drikke et glas sødt saft.
    • Hvis dit blodsukker er over 5, skal du ikke gøre noget.
  • Du skal ikke tage din morgeninsulin.

Hvis du skal møde efter 12.00

  • Spis et måltid cirka 6 timer før din mødetid.
  • Hvis du får insulin om morgenen, skal du tage halv dosis af, hvad du plejer.

Til dig, der både får insulin og tabletter for din sukkersyge

Hvis du skal møde før 12.00

  • Spis et måltid cirka 6 timer før din mødetid.
  • Mål dit blodsukker, når du står op.
    • Hvis dit blodsukker er under 5, skal du drikke et glas sødt saft.
    • Hvis dit blodsukker er over 5, skal du ikke gøre noget.
  • Du skal ikke tage din tablet mod diabetes om morgenen.
  • Du skal ikke tage din morgeninsulin.

Hvis du skal møde efter 12.00

  • Spis et måltid cirka 6 timer før din mødetid.
  • Du skal tage din tablet mod diabetes om morgenen – også hvis der står i dit indkaldelsesbrev, at du ikke skal.
  • Hvis du får insulin om morgenen, skal du tage halv dosis af, hvad du plejer.

Du kan tage hjem, når du kan spise og drikke


Kontakt

Ring til Dagkirurgi

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.