200901 HN facade_DSC0661_1040px.jpg

foto: Agata Lenczewska-Madsen

24-03-2021

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har knækket koden og fundet en ny vej til at få vigtig viden, der kommer både patienter, pårørende og personale til gavn. Gennem en stor tværfaglig arbejdsindsats har ansatte udviklet en række nye digitale værktøjer, der bygger på big data fra patienter og blandt andet bliver brugt til at stille prognoser for de indlagte patienter.

Tanken om at kunne bruge data fra patienter til mere, end man indtil nu har gjort, har modnet over tid på Hammel Neurocenter. For nogle år siden tog arbejdet fart, da statistiker og ph.d. Asger Roer Pedersen fra Hammel Neurocenter kom på idéen med at genbruge den data, de ansatte registrerer om patienterne.

I dag bruger de ansatte på neurocentret dagligt en række digitale værktøjer, der er blevet udviklet på baggrund af efterspørgsel blandt de ansatte. De digitale værktøjer har det til fælles, at de er udsprunget af et behov fra de ansatte, og de trækker på en systematisk brug af big data fra den elektroniske patientjournal (EPJ).

De ansatte bruger de digitale værktøjer til at finde svar på forskellige spørgsmål. For eksempel kan de give patienterne prognoser for specifikke aspekter af deres rehabiliteringsforløb på Hammel Neurocenter. Men de kan også bruges som beslutningsstøtte i forbindelse med, at der skal træffes ledelsesmæssige beslutninger.

Hvordan gik det andre patienter, der minder om mig?

Et eksempel er et digitalt værktøj, der kan hjælpe patienter og ansatte med at søge svar og give en prognose for, hvad de kan forvente i deres sygdomsforløb.

Det gælder eksempelvis de patienter, der har en trakealtube (et rør i luftrøret) på grund af tidligere respiratorbehandling. Tuben er nødvendig i en periode af rehabiliteringen, men også til stor gene, da patienterne blandt andet ikke kan tale med tube i halsen og kun kan få mad via sonde. Derfor fylder det meget for de patienter, hvornår de kan forvente at få tuben fjernet.

Med det digitale værktøj kan ansatte søge og finde data fra lignende patienter, der har været igennem et forløb med tube i halsen. På den måde kan de ansatte give patienter og pårørende et statistisk skøn for, hvornår lignende patienter har kunnet komme af med tuben igen.

Pludselig giver det ny mening at registrere data om patienterne

- Vi oplever, at det er en lettelse for de ansatte, at de med vores nye digitale værktøjer kan finde information, der kan hjælpe patienter og pårørende. Det er en hjælp for patienterne at få at vide, hvad udsigterne er, selvom de ikke får nogen garanti. På den måde giver arbejdet med at registrere data om patienterne pludselig rigtig meget værdi for de ansatte, siger Lene Bastrup Jørgensen, der er leder i det nye Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering (ViC) på Hospitalsenhed Midt. Centret er en af drivkræfterne i at udbrede og sprede de digitale værktøjer.

- Det giver rigtig meget mening for de ansatte at registrere data om patienterne, når de kan se, at den data kan bruges i arbejdet med andre patienter. Vi sender så at sige data fra de ansatte tilbage til de ansatte, og på den måde bliver data brugt i en cyklus, hvor flere får gavn af den, supplerer Asger Roer Pedersen, der er ph.d. og statistiker på Hammel Neurocenter og står bag idéen og udviklingen af de nye digitale værktøjer.

Tankegangen spreder sig som ringe i vandet

Et andet eksempel på et digitalt værktøj er en oversigt, der med 90 procents sikkerhed kan vurdere, om patienterne er i de rette senge på det rette tidspunkt.

Nogle patienter på Hammel Neurocenter kræver utrolig meget overvågning og pleje, hvis de er meget hårdt ramt efter at have fået en hjerneskade. Andre kan måske spise selv eller stå for egen personlige pleje med at gå i bad, børste tænder eller tage tøj på. Der er altså stor forskel på, hvad patienterne kan, og derfor handler det om, at de får rette behandling på det rette sengeafsnit – og dermed er indlagt i den rette seng.

Den digitale oversigt bliver brugt som beslutningsstøtteværktøj, når de ansatte skal vurdere, om patienterne er indlagt på det rette sengeafsnit, eller om det kan være en fordel for dem at blive flyttet til et nyt, fordi de har gjort fremskridt i deres rehabilitering.

Data kan komme patienter endnu mere til gavn i fremtiden

Lene Bastrup Jørgensen og Asger Roer Pedersen ser store perspektiver i at udnytte data fra den elektroniske patientjournal endnu mere i fremtiden.

Baseret på idéen om denne data-cyklus er ph.d.-studerende Uwe Pommerich for nyligt begyndt på et ph.d.-projekt på neurocentret med titlen "The Health Data Cycle – Prognosis of Functional Independence after Acquired Brain Injury".

- Det var igennem en medstuderende, at jeg blev opmærksom på, at forskningsenheden på Hammel Neurocenter ville udvide deres prognoseforskning. Lige fra starten gik idéen bag projektet ud på at genanvende rutinemæssigt indsamlede patientoplysninger til prognoseforskning for at informere og støtte fremtidige patienters rehabilitering, fortæller Uwe Pommerich.

- Jeg ser et kæmpe potentiale i, at vi kan udnytte den data, vi allerede har, endnu bedre, siger Asger Roer Pedersen, der håber, at andre afdelinger og hospitaler får lyst til at hoppe med ombord i arbejdet med at udnytte eksisterende data, så informationen kan komme fremtidens patienter til gavn.

Læs mere om det nye Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering (ViC).

Læs mere om det digitale værktøj for patienter med spise- og synkevanskeligheder.