Hvis du skal behandles med antibiotika i blodåren (i.v.-antibiotika) i hjemmet, får du anlagt et plastikrør i blodåren (venflon). Plastikrøret skal blive siddende, indtil behandlingen er slut.
Der vil komme personale fra hjemmeplejen eller Akutteamet i din kommune og give dig behandlingen.
I den periode, hvor du får antibiotika ind i blodåren, har Akutafdelingen ansvaret for din behandling i samarbejde med det personale, der kommer ud og behandler dig i hjemmet.
Kontakt derfor personalet fra hjemmeplejen eller Akutteamet, hvis du er bekymret eller oplever ubehag.