Behandling af epilepsi

Det er tilladt at afvige det faste tidspunkt med +/- 1 time.

Det er nemmest at huske medicinen, hvis den tages til morgen- og aftensmad. Der findes også apps, som kan hjælpe med at huske medicinen.

Brug doseringsæsker til tabletter.

Husk tandhygiejne ved mixturer og oral opløsninger, da de indeholder sukker.

En glemt dosis medicin skal tages, så snart det opdages – også selv om det først opdages næste dag.

Det er vigtigt, at døgndosis altid gives.

Hvis dosis for eksempel er glemt fra morgen til aften, gives som hovedregel den glemte morgendosis oveni. Det kan give bivirkninger, men de er forbigående.

En mulighed er også at give halvdelen af den glemte dosis sammen med aftendosis og give den anden halvdel til sengetid.

OBS! Ved Fycompa springes glemt dosis over, da halveringstiden er lang.

Ved opkastninger 0-0,5 time efter medicin gentages hele dosis.

Ved opkastninger 0,5-1 time efter medicin gentages halv dosis.

Epilepsimedicin tåles generelt fint med anden medicin.

For Lamotrigin skal du være opmærksom på følgende:

• Daglig indtag af paracetamol kan sænke niveauet af Lamotrigin i blodet. Tal med lægen om at bruge anden smertestillende. Det er ok at tage paracetamol et par gange om ugen.
  
  
• P-piller kan sænke niveauet af Lamotrigin i blodet. Det kan derfor være nødvendigt at regulere dosis af Lamotrigin ved start og ophør med P-piller. Spørg lægen for vejledning.

For andre typer epilepsimedicin skal du være opmærksom på, at det kan ændre optagelsen af andre typer medicin. Husk derfor altid at fortælle lægen, om barnet/den unge får anden medicin.

Blodprøver tages om morgenen før morgenmedicin tages.

Tag medicinen med, så den kan tages, så snart blodprøven er taget.

De mest almindelige bivirkninger ved epilepsimedicin er:

• Træthed
• Svimmelhed
• Ændret appetit og eventuelt kvalme
• Hukommelses-, indlærings-, og opmærksomhedsproblemer
• Ændring i adfærd og humør

Du bør læse indlægssedlen for det præparat, du får for mere information og øvrige bivirkninger.

En video af et anfald kan være vigtigt for lægen:

• Er der fremprovokerende faktorer (glemt medicin, alkohol, infektion, feber, blinkende lys, stress)?
• Hvad gør barnet/den unge før, under og efter anfaldet?
• Hvordan er niveauet for bevidsthed?
• Hvor lang tid varer anfaldet?

Brug anfaldskalender eller anfalds-app og tag det med til kontrol.

Undgå at barnet/den unge slår sig.

Forsøg at løsne stramt tøj.

Put ikke noget mellem tænderne.

Når kramperne er ovre, lægges barnet/den unge om på siden i aflåst sideleje.

Hvis ikke andet er aftalt, gives anfaldsbrydende medicin ved anfald (kramper) som varer længere end 3-4 minutter.

Forsøg at afdramatisere situationen.

Giv barnet/den unge mulighed for at hvile sig eller sove efter anfaldet.

Det vigtigt at tale episoden igennem med barnet/den unge og eventuelle kammerater efter anfaldet.

Vær opmærskom på, at kontroltab også er meget ubehageligt for børn og unge.

Ring 1-1-2, hvis:

• Barnet/den unge er kommet til skade.
• Anfaldet varer længere end det plejer.
• Ikke stopper efter anfaldsbrydende medicin.
• Barnet/den unge får anfald tæt på hinanden og ikke er ved fuld bevidsthed mellem anfaldene.

Hvis barnet ikke er anfaldsfri, kan det være nødvendigt at tænke på forholdsregler i forhold til færdsel i trafikken, på trapper og i højder.

Aktiviteter i forbindelse med vand:

• Ved svømning, sejlads, surfing og fiskeri skal der altid være opsyn med barnet/den unge.
  
  
• Alt afhængig af anfaldstype og hyppighed kan en ung godt gå i svømmehallen med en jævnaldrende ansvarlig kammerat, der har kendskab til epilepsi. Livredderen bør dog altid orienteres.
  
  
• Hav skærpet opmærksomhed, når der bades i sø og hav, da man ofte ikke kan se bunden.
  
  
• Ved svømmeundervisning i skolen er det skolens ansvar at stille ekstra personale til rådighed.

Bruse- og karbad:

• Barnet/den unge må ikke opholde sig i karbad uden opsyn.
  
  
• Døren bør være ulåst ved brusebad.
  
  
• Montér termostat for at undgå skoldninger.

Sportsaktiviteter:

• Vi fraråder svæveflyvning, faldskærmsudspring, dykning og bjergbestigning.
  
  
• Brug altid hjelm ved cykling, skateboard, rulleskøjter, ridning m.v.

Højder:

• Børn må gerne kravle i træer og på legeredskaber, men bør ikke kravle meget højt op.

Søvn og døgnrytme:

• Mangel på søvn kan udløse anfald. Det gælder især epilepsitypen juvenil myoklon epilepsi.
  
  
• En del børn/unge kan have et øget søvnbehov. Det kan skyldes bivirkninger fra medicinen, og epilepsiformen.
  
  
• Regelmæssighed kan være vigtigt.

Epilepsi og medicin kan påvirke indlæring, hukommelse, koncentration, tempo og humør. Det kan betyde, at barnet/den unge får nedsat evne til indlæring og til at organisere. De kan blive let afledt og glemme, og de kan udtrættes mentalt.

Nogle børn og unge med epilepsi kan have problemer med for højt tempo både motorisk og sprogligt. De kan eventuelt arbejde dårligt under pres.

Vær opmærksom på eventuelt at bede om ekstra tid til eksamen.

Alkohol bør nydes i begrænsede mængder, da beruselse og tømmermænd øger risikoen for anfald.

Alkohol kan nedsætte medicinniveauet i blodet, hvilket øger risikoen for anfald.

En ung med Juvenil Myoklon Epilepsi tåler kun ganske lidt alkohol.

Epilepsi behøver ikke være en forhindring for at rejse ud, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på.

Læs mere hos Epilepsiforeningen

Reglerne for epilepsi og kørekort er komplicerede og altid helt individuelle.

Læs mere hos Epilepsiforeningen

Har man et barn med epilepsi, kan man søge kommunen om tilskud til barnet/familien, så man har udgifter på samme niveau som andre, og kan leve så normalt som muligt.

Læs mere hos Epilepsiforeningen

Det er langt fra sikkert, at det selskab, du har tegnet din ulykkesforsikring i, dækker eventuelle skader, der opstår som følge af epileptiske anfald. Derfor kan det være en god idé at undersøge sine forsikringsforhold, hvis man har epilepsi eller har børn med epilepsi.

Læs mere hos Epilepsiforeningen