Behandling af lårbensbrud hos mindre børn

Et lårbensbrud behandles med et plasterstræk på begge ben. Det vil sige, at der anlægges et bredt plaster på begge sider af begge ben. Plasteret er forbundet med et snoretræk til lodder, så barnets bagdel svæver 1-2 cm over madrassen.

Barnet skal ligge med begge ben lodret ophængt i strækket.

Før plasterstrækket lægges på, får barnet smertestillende medicin.

Formålet med plasterstrækket er at holde bruddet på plads, mens det heler. Strækket modvirker, at musklerne kan forskyde bruddet. På den måde mindskes smerter og bruddet får mulighed for at hele.

Bruddet heler i nogle tilfælde op med en lille ændring af længden på knoglen eller en lille rotation. Det udlignes som regel i løbet af barnets vækst.

Barnet må bevæge sig frit i strækket. I starten vil barnet ligge helt stille. Når barnet har vænnet sig til behandlingen og ikke har smerter, vil han eller hun bevæge sig mere og mere.

Nogle børn kan næsten vende sig om på maven. Det er helt ok.

På billedet herunder kan I se, hvordan benene er placeret i plasterstrækket. Lyskæden er til underholdning, som dette barn syntes var sjovt.

Under indlæggelsen finder vi frem til den smertebehandling, der virker bedst for barnet.

I starten kan det være nødvendigt at give lidt muskelafslappende/beroligende medicin, da der de første dage kan komme nogle "spjæt" i benene, der giver smerter.

Som forældre er det vigtigt, at I hjælper personalet med at tolke, om barnet har ondt, og hvad der virker bedst for barnet i den givne situation.

Nogle børn oplever kløe på benene i forbindelse med strækbehandlingen og kan derfor have behov for kløestillende medicin.

Da barnet ligger i sengen hele tiden, og får smertestillende medicin, kan barnet få hård mave. Det er derfor ekstra vigtigt, at barnet får dækket sit væskebehov.

Det kan være nødvendigt at give barnet afføringsmiddel. Vi anbefaler Laktulose eller Movicol, der begge fås i håndkøb.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selve uheldet, smerterne og indlæggelsen medfører en stor omvæltning i barnets og hele familiens hverdag.

Barnet skal forberedes så godt på, hvad der skal ske, som det er muligt i forhold til barnets alder. Det kan vi gøre sammen med jer som forældre ved at fortælle og eventuelt vise, hvad der skal ske. 

Børn reagerer meget forskelligt på situationen, men vi ser ofte at barnet:

• Fysisk går tilbage i udviklingen.
• Bliver trodsigt og vred – specielt på dem, barnet føler sig mest tryg ved, nemlig forældrene.
• Klamrer sig til sine forældre, og vil ikke lade dem ude af syne.
• Udvikler sig meget sprogligt, da der er voksenkontakt hele tiden.

Selvom det er en svær situation for barnet og familien, har barnet brug for, at personalet og forældrene sætter grænser og overholder aftaler.

Efter udskrivelsen kan der komme en periode, hvor nogle børn vil hænge på forældrene, virke pylrede og have let til vrede. Der kan også komme spise- eller søvnforstyrrelser og forbigående urenlighed.

Vi anbefaler, at I som forældre prøver at tage det roligt, og viser kærlighed og overbærenhed. Barnet har brug for at føle sig tryg og ønsker, at alt er ved det gamle.

Mange børn har brug for at tale om oplevelsen af både uheldet og forløbet på hospitalet. Det hjælper at tale om det. For nogle børn kan det være en god idé at lade barnet tegne og lege forløbet igennem – gerne mange gange.

Selve opholdet på hospitalet kan for nogle være en voldsom oplevelse, og det kan hjælpe barnet at få afreageret på de oplevelser, han eller hun har haft på hospitalet. Snak med barnet om det.

I er meget velkomne til at besøge afdelingen efter udskrivelsen. Ring eventuelt for at høre, hvornår jeres kontaktsygeplejerske er på arbejde.

Selvom barnet er i strækbehandling, er det muligt at komme hjem. Barnet skal fortsat til ugentlige røntgenkontroller på hospitalet, mens behandlingen foregår.

Følgende skal være på plads, før det kan lade sig gøre:

• Først kræver det, at hospitalssengen kan køres ind i jeres hjem.
• I kan komme hjem, når I som forældre er trygge ved at have barnet med hjem. I vil under indlæggelsen få hjælp og vejledning til at kunne klare plejeopgaverne hjemme.
• Hvis barnet skal passes hjemme, kræver det, at en af forældrene er hjemme hos barnet og derfor har orlov fra arbejde. Da barnets sygdom strækker sig over længere tid, er der mulighed for at søge om orlov til pasning. Det er en sagsbehandler i kommunen, der kan hjælpe med en ansøgning.

Transporten frem og tilbage til kontrollerne foregår med en liggende transport. Det er vigtigt altid at være klar i god tid.

Hospitalet sørger for at bestille transporterne.

Under transporten bindes strækket fast. Vi viser jer, hvordan det foregår. I skal være opmærksomme på at løsne det igen, når barnet kommer hjem.

Sygeplejerskerne i sengeafsnittet vejleder jer i den daglige pleje og observationer:

• Bagdelen skal hænge frit, så man kan få en flad hånd under.
• Den yderste bandage fjernes dagligt og huden ses efter. Se efter folder ved knæene. Når bandagen lægges på igen, må den ikke være for stram.
• Se på føddernes farve, følesans og bevægelighed.
• Knoerne, achillessenen, ryg og arme ses efter for trykmærker. 
• Benene skal hænge lige højt. Det kontrolleres ved, at hælene er ud for hinanden, når benene er strakt.
• Hvis plasteret løsner sig, eller der er folder på huden, skal plasterstrækket skiftes.

Plasterstrækket skal være på, indtil bruddet virker fast, og røntgenbilleder viser solid heling. Det er en læges vurdering, hvornår behandlingen skal ophøre.

Plasterstrækket tages af i Børn og Unge-afdelingen. Det kan være en overvældende oplevelse for barnet, da det nu skal vænne sig til en ny stilling. Personalet i afdelingen fortæller jer om forløbet, og om hvordan I som forældre bedst støtter barnet.

Efter plasterstrækket er fjernet, må barnet bevæge sig frit i sengen eller på en gulvmadras. I aftaler med lægen, hvor meget barnet må belaste benet.

Det er vigtigt, at barnet selv bestemmer tempoet for, hvor hurtigt han eller hun er klar til at vende sig, rejse sig på knæ eller stå samt til at komme i bad.

Barnet skal dog være under en vis observation de første 3-4 uger efter, at strækplasteret er fjernet, og har ofte brug for en kørestol i et stykke tid.

Der er ikke umiddelbart behov for fysioterapi.

Barnet kan udskrives, når plasterstrækket er fjernet, og han eller hun er mobil og smertefri. 

Ved problemer efter udskrivelsen er I meget velkomne til at kontakte:

• Skadestue A1, tlf. 78 44 66 67 
• Børn og Unge Afsnit, tlf. 78 44 95 50

Som forældre har I mulighed for at få en bekræftelse på indlæggelsen hos afdelingens sekretær.

Kontrol efter udskrivelsen

Barnet skal til kontrol i Ortopædkirurgisk Klinik cirka 6 uger efter bruddet er opstået. I får en indkaldelse til det.

Når barnet har været til denne kontrol, og er endelig afsluttet i klinikken, er det jeres egen læge, I skal kontakte, hvis I har spørgsmål eller problemer.