Øjnene væk fra barnets mad

Når man har et barn i familien, som af den ene eller anden grund er småtspisende, er der ofte opstået en ond cirkel.

Spisningen, som skulle være en hyggelig stund sammen, kan ofte blive præget af frustration og afmagt, og fokus kommer let til at ligge på hvad, hvor meget og hvornår, barnet har spist.

Vi er fra naturens hånd kodet til selv at mærke, hvornår vi er sultne. Børn, der har været syge eller på anden måde er blevet frataget evnen til selv at bestemme, har dog brug for hjælp til igen at kunne mærke sulten og sige til og fra.

Det er vigtigt at spise af lyst - ikke af pres eller tvang. Dette gælder også for de helt små børn. Som forældre er det derfor vigtigt, at man øver sig i at have tiltro til, at barnet selv kan mærke, hvornår det er sultent.

For at bryde den onde cirkel er det vigtigt, at forældrene sammen sætter sig ind i de 8 råd, der beskrives nedenfor.

Det er nødvendigt, at forældrene indbyrdes har samme holdning til barnets spisning og er enige om at føre det ud i praksis.

Det har også stor betydning, at andre nære omsorgspersoner bakker op om den holdning, forældrene har.

Lad barnet røre ved maden med fingrene. Nysgerrighed, undersøgelse og udforskning fører til udvikling.

Det vil sige, at de voksne bliver nødt til at droppe kravene og forventningerne om, at barnet skal spise "pænt". Dette gælder også for det lidt større barn. Disse kulturelle normer må vente til barnet er godt i gang med at spise.

Stemningen omkring bordet bør være hyggelig for alle.

Stil ikke krav om, at kosten skal være sund og ernæringsrigtig.

Det vigtigste er i første omgang, at barnet har lyst til at spise.

Tilbyd kun din hjælp, når barnet selv signalerer, at det ønsker hjælp til maden. Giv f.eks. det lidt større barn (fra 2 - 3 år) en tom tallerken og lad det selv øse op.

Lad være med at rose barnet.

Ros kan af nogle børn føles som et pres til at skulle spise mere. De voksne har måske vænnet sig til at rose barnet, når det spiser, men her er det væsentligt at ændre mønsteret.

Undgå fokus på maden.

Lad barnet "få plads" til selv at vælge, nyde og lege, uden at det føler sig overvåget. Prøv f.eks. at forestille dig, hvordan det er, hvis alles øjne hviler på dig, hver gang du tager en mundfuld! Undgå også at tale overdrevet om, hvor lækker maden er osv.

Tal ikke om problemer med spisning, mens barnet hører det.

Prøv i det hele taget at undgå konflikter omkring maden.

Barnet ændrer måske adfærd, når det bliver sultent. Det kan vise sig som øget træthed, aggressivitet og irritabilitet.

Husk, at sult er et problem, som ikke løses ved trøst, men kun ved spisning!

Hav altid tilstrækkelig mad indenfor barnets rækkevidde og nå-højde. Tilbyd forskelligartet mad, f.eks. blødt, klistret, sprødt, sødt, slat, syrligt. Det er med til at stimulere og udfordre barnet.

Det er barnet selv, der skal tage initiativ til at spise af det mad, der står fremme, og det må under ingen omstændigheder presses. Barnet skal lære egne sult- og lystsignaler at kende.

Lad barnet spise af den mad, der står fremme, når barnet selv føler sult. Også selvom aftensmaden er på vej på bordet.