Vi lægger en lille nål ("Sommerfugl") ind i en blodåre i albuebøjningen. "Sommerfuglen" bruger vi til at tage blodprøver fra og indgive den medicin, der stimulerer binyrerne.
Medicinen gives, efter den første blodprøve er taget.
Ved et mindre barn kan "sommerfuglen" fjernes efter hver blodprøve.
Ved et større barn, som tit nemmere kan ligge stille, kan "sommerfuglen" blive liggende, indtil undersøgelsen er slut.
Vi tager i alt 3 blodprøver med 30 minutters intervaller.