Diskusprolapsoperation i lænderyggen - Indlagt og hjem igen samme dag

Du må ikke have haft betændelse i kroppen eller fået foretaget en tandoperation/rodbehandling 1 måned op til din operation.

Kontakt din læge i god tid, så du kan starte eventuel behandling, hvis du har forhøjet blodtryk, feber, diarré eller i øvrigt ikke føler dig rask.

Kontakt også forløbskoordinatoren, hvis du bliver syg indenfor den sidste måned eller pludselig bliver syg i dagene op til operationen.

Operationen kan blive udsat, hvis du:

• Bliver syg.
• Får feber.
• Bliver forkølet.
• Får udslæt, bumser, insektstik eller sår på huden i området, hvor du skal opereres.

Vaccinationer, fx mod influenza eller COVID-19, kan medføre let feber og andre symptomer i 1-2 døgn. Hvis du har disse symptomer den dag, du skal opereres, er der risiko for, at din operation bliver aflyst. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i ugen op til operationen.

Det er også uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i de første 14 dage efter din operation, da let feber eller andre symptomer kan mistolkes som tegn på betændelse.

Du skal kontakte forløbskoordinatoren, hvis du har været smittet med COVID-19 indenfor 6 uger før operationen, da det kan have betydning for din operation.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.

Du må ikke tage medicin hjemmefra på operationsdagen – med mindre det er aftalt med personalet på hospitalet.

Du skal medbringe al din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker.

Kontakt os ved ændringer i din medicin

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis der sker ændringer i din medicin eller helbredstilstand før din operation. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du eventuelt holde pause flere dage før din operation.

Vi sender dig en vejledning via e-Boks eller med brev til din postkasse inden operationen. Du kan også blive kontaktet telefonisk.

Du skal holde pause med gigtmedicin og hjertemagnyl før operationen for at mindske blodtab.

• Du skal stoppe med at tage hjertemagnyl (Magnyl eller tilsvarende præparater) 5 dage før din rygoperation.
• Du skal stoppe med at tage gigtmedicin (Ibumetin, Ibuprofen, Ipren, Voltaren eller tilsvarende præparater) 5 dage før din rygoperation. Hvis du får en øgning i smerter på grund af pause fra gigtmedicin, kan du kontakte din egen læge i forhold til anden form for smertestillende behandling.

Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være baldrian, ephedra, fiskeolie, ginko, ginseng, hvidløgspulver og ingefær.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din forløbskoordinator.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektioner. Du skal vaske dig grundigt i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Før badet skal du rense dine negle omhyggeligt og fjerne neglelak. Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på. 

Lad være med at smøre dig ind i creme efter badet og tag ikke makeup på. Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Vi fjerner hårvækst i det område, hvor du skal opereres, når du møder. Du må ikke selv fjerne hår hjemmefra på grund af risikoen for at lave sår.

Tag rent, varmt og behageligt tøj på.

Efter din operation får du brug for støtte og hjælp til for eksempel støvsugning, gulvvask og skift af sengetøj. Din støtteperson skal være én, du kender godt. En som har tid, fysisk- og psykisk overskud og lyst til at hjælpe dig.

En støtteperson kan med fordel:

• Være deltagende ved udskrivelse.
• Hjælpe dig med praktiske ting, når du kommer hjem.

Hvis du ikke har en person i dit netværk, der kan hjælpe, når du er kommet hjem, kan du sammen med personalet i klinikken eller sengeafsnittet tale om, hvordan du bedst klarer dig hjemme.

Du skal indlægges på Ortopædkirurgisk Afsnit.

Hvis du har en støtteperson, opfordrer vi til, at vedkommende:

• Deltager ved samtaler om udskrivelsen og gennemgang af udskrivelsespapirer.

• Kan hente receptpligtig medicin og hjælpe med medicindosering.

• Kan være en psykisk støtte for dig i det omgang, du har behov for det.

På indlæggelsesdagen kan du aftale med personalet, hvornår det er hensigtsmæssigt, at din støtteperson kommer for at deltage i udskrivelsessamtalen m.v.

Hvis du ikke bliver klar til at komme hjem samme dag som planlagt, kan din støtteperson ikke overnatte.

Du skal undgå at bøje dig forover og vride i ryggen til yderstillinger de første 6 uger efter din operation.

Du må kun løfte og bære lette ting som maksimum vejer 1-2 kg. Hold genstanden tæt til kroppen eller fordel vægten med 1 kg i hver hånd.

Vær opmærksom på at du ikke må løfte på små børn.

Når du skal i seng og op af sengen, undgår du disse yderstillinger, ved at holde kroppen stabil. Vi anbefaler, at du benytter denne teknik for at undgå smerter:

Albueteknik

Fra liggende til siddende stilling:

Bøj benene og tril om på siden uden at vride i ryggen.

Før benene ud over sengekanten. Skub dig op ved at bruge albuen og hænderne.

Fra siddende til liggende stilling:

Siddende på sengekanten. Læg dig ned på skulderen. Tag fødderne ind i sengen. Tril om på ryggen uden at vride i ryggen.

Når du samler ting op fra gulvet eller løfter på noget, skal du undgå store vrid i ryggen.
Det, du løfter, skal holdes tæt på kroppen.

Det anbefales, at du veksler mellem at ligge, stå, gå og sidde. Find en god balance mellem aktivitet og hvile.

Du skal lytte til din krop og respektere smerte og træthed.

Du har selv et ansvar for et godt slutresultat.

Lav en aftale med dine pårørende om, hvem der skal hente dig.

Du må gerne være passager i privat bil med tilbagelænet forsæde, men du må ikke selv køre.

Hvis du skal køre langt, er det en god ide at holde pauser undervejs, hvor du kommer ud og strækker benene.

Brug eventuelt skråkile og støtte i lænden.

I indkaldelsesbrevet er oplyst et link til hjemmesiden, hvor du kan læse om reglerne for kørsel med patientbefordring.

Efter operationen, kan de praktiske dele af hverdagen være en udfordring. Du kan forberede mange ting før operationen, for eksempel:

• Lav mad til fryseren.
• Gøre rent.
• Køb ind til de første dage.
• Overvej hvem der kan hjælpe dig efter operationen med for eksempel rengøring, madlavning, tøjvask, havearbejde, indkøb og så videre.

 Din medicin i original emballage.
 Mobiltelefon eller tablet.
 Toiletsager.
Behagelige velsiddende sko med hælkap. Skoene skal være lette at få af og på.
 Et sæt løst tøj - for eksempel en joggingdragt.
 Et udfyldt DaneSpine skema.
Forberedelsesskemaet udfyldt.

Kost
Det er vigtigt, at du spiser en sund og varieret kost før og efter operationen, for at dit sår kan hele bedst.

Rygning
Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol
Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som f.eks. lungeproblemer, betændelse og dårlig sår-heling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 7 genstande om ugen og mænd højst drikker 14 genstande om ugen.

Motion
Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang du kan, f.eks. ved gåture eller cykling.

Forberedelsesskema

Vi har lavet et skema, som hjælp til dig i din forberedelse til den efterfølgende genoptræning.

Vi beder dig om, at printe skemaet ud, og tænke grundigt over spørgsmålene.

Klik på skemaet nedenfor eller her: Forberedelsesskemaet finder du her og du kan hente en PDF-fil.

Du skal tage det udfyldte skema med på hospitalet, når du skal opereres.

Muskelkorsettet

Stabiliteten af din ryg sikres af et samarbejde mellem bækkenbundsmusklerne og de inderste rygmuskler og mavemuskler. De fungerer som et slags korset.

Når musklerne spændes, snøres korsettet.

Du aktiverer muskelkorsettet ved at knibe bækkenbunden sammen og samtidig spænde mavemusklerne.

Du skal lave øvelsesprogrammet 2 gange dagligt for at opbygge og vedligeholde musklernes funktion.

Du kan forvente lidt smerte i lænden, når du laver øvelserne.

Øvelserne må ikke provokere stærke eller jagende smerter i lænden eller ned i benene.

Muskelkorsettet 1

Lig på ryggen med bøjede ben. Læg hånden på maven og mærk vejrtrækningen. Knib bækkenbunden sammen. Spænd i mavemusklerne mens du stadig trækker vejret.

Hold spændingen i 6-8 sekunder.

Når du kan lave øvelsen liggende, kan du prøve at lave øvelsen, mens du sidder eller står.

Spænd muskelkorsettet inden du for eksempel: Laver øvelser, rækker ud efter noget, rejser og sætter dig eller trækker i et håndtag.

Muskelkorsettet 2

Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet. Træk vejret mens du holder spændingen og langsomt strækker det ene ben. Lad hælen glide på underlaget.

Hold spændingen i muskelkorsettet mens du trækker benet tilbage.

Gentag med det modsatte ben.

Start med 5-10 gentagelser med hvert ben. Arbejd dig hen imod, at du laver 20 gentagelser.

Bevægelse af nerven

Efter at have haft nervesmerter i et eller begge ben, skal du i gang med bevægelse af ben stille og roligt.

Lig på siden med det ben øverst, som du har haft nervesmerter i.
Bøj begge ben i hoften og i knæene. Herefter strækkes hofte og knæ på det øverste ben. Fortsæt med bøj og stræk bevægelsen i roligt tempo.

Start med 5-10 gentagelser. Arbejd dig hen imod, at du laver 20 gentagelser.

Benstyrke

Sid på kanten af en stol. Placér fødderne parallelt.
Rejs dig op til stående med ret ryg.
Sæt dig igen på samme måde.

Start med 5-10 gentagelser med hvert ben. Arbejd dig hen imod, at du kan 20 gentagelser 2 gange om dagen.

Styrke over fodled

Stå ved noget at holde ved, et bord eller en stoleryg. Kom langsomt op at stå på tæer. Bliv stående et øjeblik og kom derefter ned at stå på hælene.

Start med 5-10 gentagelser. Arbejd dig hen imod, at du kan lave 20 gentagelser 2 gange om dagen.

Balance

Stå på et ben og hold balancen.

Når du kan holde balancen, kan du tegne en cirkel i luften med den frie fod, mens du holder balancen. Skift til det andet ben.

Hvilestillinger

Når du ligger eller sidder, er det vigtigt at respektere ryggens signaler. Ved træthedsfornemmelse eller smerte i ryggen, skal du skifte stilling.

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis dine symptomer ændrer sig markant i tiden inden operationen, da ændring i symptomer kan have betydning for den planlagte operation.

For eksempel skal du kontakte forløbskoordinatoren, hvis du får det bedre eller bliver i tvivl, om du fortsat har brug for en operation.

Telefonnummeret og træffetider findes under ”Kontakt”.

Når du møder, viser vi dig til rette i afdelingen. Vi oplyser dig om, hvornår du skal opereres og gør dig klar.

Den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Fortæl os, hvordan du har det, så vi bedst muligt kan hjælpe dig. Du kan eventuelt skrive spørgsmål ned hjemmefra.

Vær opmærksom på, at der kan være ventetid.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i blodet via et tyndt plastikrør i håndryggen.

Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen.

Lige efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor der er en person omkring dig hele tiden. Du kan føle dig døsig og omtumlet i timerne efter, at du er vågnet.

Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.

Ved operationens afslutning anlægger kirurgen eventuelt et dræn (tynd plastikslange). Det betyder, at du kan vågne op med dræn fra ryggen, som forhindrer dig i at få en blodansamling inde i ryggen. Drænet bliver fjernet, inden du skal hjem.

Du skal forvente at være klar til at komme hjem om aftenen på din operationsdag - dog senest omkring klokken 20.

Vi planlægger udskrivelsen sammen med dig. Det er en god ide, hvis din støtteperson deltager ved udskrivelsen, for bedre at kunne støtte dig derhjemme.

Skriv eventuelle spørgsmål ned, så du kan få dem afklaret, inden du skal hjem.

Lænderygsøjlen består af 5 lændehvirvler. Mellem hvirvlerne ligger en bruskskive – en såkaldt diskus.
Diskus består yderst af en fast bindevævsring med en blødere geleagtig kerne i midten.
En diskusprolaps er en bristning af diskus, så den bløde kerne (prolapsen) presses ud og trykker på en nerve.

Hensigten med den operation, du skal have foretaget i ryggen, er at fjerne din diskus prolaps.
Operationen tager 1-2 timer og foregår i fuld bedøvelse. Du skal forvente at komme hjem samme dag, som du er opereret, og du skal forvente at være sygemeldt 6-8 uger efter operationen.

Cirka 80% af de opererede patienter får en tilfredsstillende virkning af operationen. 20% vil fortsat have nogle gener, som ligner generne fra før operationen, eller som kan have karakter af rygsmerter.

Cirka 10% får en ny diskusprolaps. I disse tilfælde er chancen for et godt resultat efter en ny operation lidt dårligere end ved den første operation.

Der kan opstå komplikationer ved operationen - både under selve operationsforløbet og i tiden efter indgrebet. Der kan for eksempel være:

• betændelse i såret eller betændelse svarende til bruskskiven
• blødning/blodansamling
• læsion af nerve/nervehinde
• påvirkning af nerver til benene
• påvirket funktion af blære og endetarm.

Komplikationerne er heldigvis meget sjældne.

Du kommer hurtigt ud af sengen for at undgå komplikationer. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå samme dag, som du er opereret. De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af personale eller en pårørende.

Den smertestillende medicin er en hjælp til dig, så du kan holde til at træne og få sovet om natten. Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.

Der kan fortsat være føleforstyrrelser i det samme område som før operationen. Generne vil gradvist aftage de kommende dage og uger.
Smerter er individuelle, derfor får du lagt en individuel smerteplan.

Til at vurdere smerterne, benytter vi ovenstående smerteskala.

Du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala på 0-10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige. Vi bruger dette til at vurdere effekten af din smertebehandling for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Det anbefales, at du veksler mellem at ligge, stå, gå og sidde. Find en god balance mellem aktivitet og hvile.

Du skal lytte til din krop og respektere smerte og træthed.

Du har selv et ansvar for et godt slutresultat.

Tjeklisten herunder indeholder temaer, som du skal gennemgå sammen med personalet, så du er godt informeret, inden du skal hjem. Vær opmærksom på tjeklisten løbende, mens du er indlagt. 

Når vi planlægger, om du kan tage hjem, vurderer vi ud fra følgende:

• At du selv kan gå i bad og tage tøj på, eller kan få hjælp til det hjemme.
• At du oplever, at dine smerter er acceptable.
• At det ikke siver mere end forventet fra dit operationssår.
• At du ved, hvordan du skal træne og kan udføre øvelserne i dit træningsprogram.
• At du kan gå sikkert uden hjælpemidler eller med vanligt gangredskab og gå på trapper, hvis du har trapper derhjemme.

Har du fået tilstrækkelig information om følgende:

 Din operation
 Navn på opererende læge
 Træningsprogram/øvelser
 Hvordan du skal klare dig derhjemme (for eksempel kan du komme omkring i dit hjem?)
 Har du de hjælpemidler, du har behov for?

      Den medicin du skal tage
             Medicinliste
             Smertebehandling
             Recepter/fornyelse af recepter
             Udtrapning af smertestillende medicin
             Virkning og bivirkning af medicinen

      Operationssåret
             Plaster
             Symptomer på betændelse, og hvordan du skal reagere
 Kostens betydning i forbindelse med din operation
 Forstoppelse
 Træthed og humørsvingninger
 Symptomer på blærebetændelse 
 Ambulant kontrol
 Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende dit forløb.

Vi har lavet et skema, som hjælp til dig i din forberedelse til den efterfølgende genoptræning.

Vi beder dig om at printe skemaet ud og tænke grundigt over spørgsmålene. Tryk på dette link eller billedet herunder for at hente skemaet som PDF-fil.

Du skal tage det udfyldte skema med på hospitalet, når du skal opereres.

Der kommer en fysioterapeut til dig, når du er på hospitalet. Fysioterapeuten instruerer dig i de øvelser, som du skal lave hjemme de første 6 uger efter din operation.

Du bliver også instrueret i, hvordan du skal bevæge dig, så du overholder bevægereglerne. Blandt andet hvordan du skal komme ind og ud af sengen. Bevægereglerne gælder de første 6 uger efter din operation.

Fysioterapeuten vil også tage en snak med dig om, hvordan du bedst kommer i gang med motion og hverdagsaktiviteter.

Du skal undgå at bøje dig forover og vride i ryggen til yderstillinger de første 6 uger efter din operation.

Du må kun løfte og bære lette ting som maksimum vejer 1-2 kg. Hold genstanden tæt til kroppen eller fordel vægten med 1 kg i hver hånd.

Vær opmærksom på at du ikke må løfte på små børn.

Når du skal i seng og op af sengen, undgår du disse yderstillinger, ved at holde kroppen stabil. Vi anbefaler, at du benytter denne teknik for at undgå smerter:

Albueteknik

Fra liggende til siddende stilling:

Bøj benene og tril om på siden uden at vride i ryggen.

Før benene ud over sengekanten. Skub dig op ved at bruge albuen og hænderne.

Fra siddende til liggende stilling:

Siddende på sengekanten. Læg dig ned på skulderen. Tag fødderne ind i sengen. Tril om på ryggen uden at vride i ryggen.

Når du samler ting op fra gulvet eller løfter på noget, skal du undgå store vrid i ryggen.
Det, du løfter, skal holdes tæt på kroppen.

Det anbefales, at du veksler mellem at ligge, stå, gå og sidde. Find en god balance mellem aktivitet og hvile.

Du skal lytte til din krop og respektere smerte og træthed.

Du har selv et ansvar for et godt slutresultat.

Når du træner, bør dine smerter ikke komme over 5 på en smerteskala, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er de værst tænkelige smerter.

Du kan blive øm under træningen, men det skal gerne aftage efter cirka en halv time.

I hvile bør du generelt ikke have flere smerter end 2-3 på skalaen.

En fysioterapeut vil instruere dig i øvelserne på hospitalet.

Du skal lave øvelserne dagligt derhjemme i 6 uger. Efter 4 uger bliver du indkaldt til genoptræning i din kommune.

Stabiliteten af din ryg sikres af et samarbejde mellem bækkenbundsmusklerne, og de inderste rygmuskler og mavemuskler. De fungerer som et slags korset.

Når musklerne spændes, snøres korsettet.

Du aktiverer muskelkorsettet ved at knibe bækkenbunden sammen og samtidig spænde mavemusklerne.

Du skal lave øvelsesprogrammet for at opbygge og vedligeholde musklernes funktion.

Du kan forvente lidt smerte i lænden, når du laver øvelserne.
Øvelserne må ikke provokere stærke eller jagende smerter i lænden eller ned i benene.

Muskelkorsettet 1

Lig på ryggen med bøjede ben. Læg hånden på maven og mærk vejrtrækningen. Knib bækkenbunden sammen. Spænd i mavemusklerne mens du stadig trækker vejret.

Hold spændingen i 6-8 sekunder.

Når du kan lave øvelsen liggende, kan du prøve at lave øvelsen, mens du sidder eller står.

Spænd muskelkorsettet inden du for eksempel: Laver øvelser, rækker ud efter noget, rejser og sætter dig eller for eksempel trækker i et håndtag. 

Muskelkorsettet 2

Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet. Træk vejret, mens du holder spændingen, og langsomt strækker det ene ben. Lad hælen glide på underlaget.

Hold spændingen i muskelkorsettet, mens benet trækkes tilbage.

Gentag med det modsatte ben.

Begynd med 5-10 gentagelser med hvert ben. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Bevægelse af nerven

Efter at have haft nervesmerter i et eller begge ben, skal du i gang med bevægelse af ben stille og roligt.

Lig på siden med det ben øverst, som du har haft nervesmerter i.
Bøj begge ben i hoften og i knæene. Herefter strækkes hofte og knæ på det øverste ben. Fortsæt bøj og stræk bevægelsen i roligt tempo.

Begynd med 5-10 gentagelser. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Benstyrke

Sid på kanten af en stol. Placér fødderne parallelt.
Rejs dig op til stående med ret ryg.
Sæt dig igen på samme måde.

Begynd med 5-10 gentagelser. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Styrke over fodled

Stå ved noget at holde ved, f.eks et bord eller en stoleryg. Kom langsomt op at stå på tæer. Bliv stående et øjeblik og kom derefter ned at stå på hælene.

Begynd med 5-10 gentagelser. Arbejd hen imod, at du laver 3 gange 10 gentagelser 1 gang dagligt.

Balance

Stå på et ben og hold balancen.

Når du kan holde balancen, kan du tegne en cirkel i luften med den frie fod, mens du holder balancen. Skift til det andet ben.
Arbejd hen imod at kunne stå 1 minut 2 gange dagligt.

Læg dig fladt på ryggen med en pude eller andet under knæene.

Lig på siden med en pude mellem knæene.

Det er normalt at have smerter i ryggen og ned i benene i tiden efter operationen. Smerterne skal gerne aftage efter nogle uger. De kan dog forværres igen, når du bliver mere aktiv.

Føleforstyrrelser og sovende fornemmelser kan tage længere tid om at aftage eller forsvinde. Der kan ske forbedringer i over et år.

Du skal tage den smertestillende medicin, som står på din medicinliste. 
Smerter efter en operation opleves forskelligt, derfor får du en individuel tilpasset smertebehandling.

Du skal tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Det er vigtigt, at du både kan lave dine øvelser og finde hvile.

Start med at nedtrappe din smertebehandling, når smerterne aftager. Smerter er individuelle, og det er meget forskelligt, hvornår man føler sig klar til at nedtrappe smertebehandlingen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du håndterer smertebehandling eller nedtrapning, er du velkommen til at ringe til hospitalet.

Kontakt din egen læge, hvis du får brug for mere smertestillende medicin, end du har fået med hjem/fået recept på.

Hvis du har problemer med at få gang i maven efter operationen, anbefaler vi, at du køber håndkøbspræparater/-medicin på apoteket til at afhjælpe dette.

Husk at drikke rigeligt, spise fiberrigt og bevæge dig. Det hjælper også med til at holde gang i maven.

De plastre, du har på, er vandafvisende, så du må gerne gå i bad med dem på.

Fire dage efter operationen kan plasteret tages af over operationssåret og af de små sår, hvor eventuelle dræn har siddet, hvis der ikke har været sivning med blod og væske de sidste 24 timer. Plasteret kan dog sidde op til 7 dage, hvis du foretrækker det.

Når plasteret er fjernet over operationssåret, vil du se, at der over operationsstedet sidder små plastre (steristrips).

14 dage efter operationen kan du fjerne de små plastre (steristrips), der sidder over såret, hvis de ikke er faldet af inden - af sig selv. Trådene nedenunder opløser sig selv.

Undgå karbad eller svømmehal, før såret er helet op.

Undgå sol på arret det første år - dæk arret til eller brug høj solfaktor.

Du skal kontakte os, hvis:

• Såret væsker.
• Området omkring såret bliver højrød, varm og øm, eller der ses svær hævelse.
• Du får feber.

Se i øvrigt "Symptomer du skal reagerer på".

Det anbefales, at du først er fører af bil efter 3 uger, og at bilkørsel i øvrigt begrænses de første 3 uger. Det skyldes, at mange biler er lave og svære at komme ind og ud af, hvilket giver en uhensigtsmæssig påvirkning af ryggen.

Ved længere transport sørg da for hyppige pauser.

Generelt gælder det, at du først må køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven; dvs. at du skal have fuld kontrol over pedalskifte, gearskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.

Lægemidler, som på længere sigt kan påvirke din evne til at køre, er mærket med en rød advarselstrekant

Hvis du er i tvivl, så lad bilen stå.

To dage efter din operation ringer vi til dig og følger op på, hvordan du har det. Her har du også mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål. Hvis du inden denne opfølgning har brug for at få svar på spørgsmål, er du velkommen til at ringe til hospitalet.

En sygeplejerske ringer igen til dig 5-6 uger efter operationen for at høre, hvordan du har haft det i tiden efter operationen. Under samtalen aftaler vi med dig, om du har behov for yderligere opfølgning, eller om dit forløb kan afsluttes. Datoen for telefonsamtalen sendes til dig.

Du kan eventuelt skrive dine spørgsmål ned på forhånd, så du husker at få svar på dem i forbindelse med telefonsamtalen.

Du skal forvente at være sygemeldt de første 6-8 uger efter operationen.

Sygemeldingsperioden afhænger af, hvilken type arbejde du har, og hvordan du har det.
Vi tilråder, at du starter gradvist op med at arbejde, efter du har været sygemeldt.

I tiden efter udskrivelsen skal du lige så stille øge dit aktivitetsniveau.

Der kan være forskel på, hvor mange smerter du har. På dage med flere smerter, skal du tage det mere med ro, indtil smerterne aftager igen.

Efterhånden kan du genoptage dine almindelige aktiviteter.

Vi anbefaler, at du går en tur og får frisk luft hver dag.

Der kan ikke sættes grænser for, hvor langt du kan gå, og hvor meget du kan bruge kroppen.

Du skal lytte til din krop og respektere smerte og træthed.

Du har selv et ansvar for et godt slutresultat.

Det anbefales, at du veksler mellem at ligge, stå, gå og sidde. Find en god balance mellem aktivitet og hvile.

Løfte og bære i de første 6 uger

Du må kun løfte og bære lette ting som maksimum vejer 1-2 kg. Hold genstanden tæt til kroppen, eller fordel vægten med 1 kg i hver hånd.

Vær opmærksom på at du ikke må løfte på små børn.

Siddestilling

Stolen må ikke være for lav eller for blød. Den skal have god støtte i lænden. Brug eventuelt en pude i lænden.

Du kan også bruge en skråkile på stolesædet som hjælp til at sidde med ret ryg. Når du sidder, er det vigtigt at respektere ryggens signaler.

Hvis du oplever træthedsfornemmelse eller smerter i ryggen, skal du skifte stilling.

Motion

Alt motion skal du starte langsomt op med, og stille og roligt øge tempo og varighed. Motion må ikke forværre smerter, eller provokere nye smerter i ryg eller ben.

Gåture skal du starte med lige efter, du er kommet hjem fra hospitalet. Start stille og roligt. Efterhånden kan du øge, hvor mange ture du kan gå, og hvor langt du kan gå.

Svømning kan du starte med, når såret er helet. Vi anbefaler, at du starter med varmtvandsbassin.

Løb må du starte i stille og roligt tempo efter 4 uger. Gradvist kan du øge tempo og distance.

Cykling må du starte på efter 6 uger. Vi anbefaler, at du i begyndelsen indstiller styret højere end sadlen, for at ryggen er mere ret.

Skiløb og kontaktsport som for eksempel boldspil, må du starte på efter 3-4 måneder.

Seksualliv

Operation for diskusprolaps er ingen hindring for et aktivt seksualliv. Du kan genoptage samlivet, når du har lyst og kan gennemføre det uden smerterne forværres. Det er muligt, at din lyst til seksuelt samvær kan blive påvirket den første tid efter operationen.

Der dukker måske nogle spørgsmål op, som er svære at snakke om. Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet i afsnittet, såfremt du har spørgsmål.

Det første døgn
I det første døgn efter operationen, skal du ved akutte problemer kontakte det afsnit, du er blevet opereret på. 

Efter det første døgn
Efter det første døgn kan du ringe til forløbskoordinatoren, hvis det kan vente til forløbskoordinatorens træffetid. Telefonen viderestilles til Ortopædkirurgisk Afsnit udenfor træffetiden.

Spørgsmål til genoptræningen
Er du i tvivl om noget relateret til din genoptræning eller brug af din opererede ryg, kan du ringe til Fysioterapien.