Øvelserne øger bevægeligheden i leddet og aktiverer muskulaturen omkring hoften.

1. Bøj det opererede ben, mens hælen holdes i underlaget. Stræk herefter benet helt ud. Gentag 10 gange.

2. Bøj benene og hold fødderne i madrassen. Løft bækkenet op og sænk igen. Gentag 10 gange.

3. Før det opererede ben ud til siden og tilbage til midten igen. Bevægelsen skal være glidende mod madrassen. Tæerne peger opad. Gentag 10 gange.

4. Lig på ryggen med strakte ben. Spænd ballerne og pres knæene ned i madrassen. Hold spændingen i 5 sekunder og slip igen. Gentag 10 gange.

5. Lig på maven i 5-10 minutter for at strække ud over hoften.

6. Lig på maven. Hold det opererede ben strakt og løft det mod loftet, uden at løfte hoften. Gentag 10 gange.