Dårlig hukommelse efter slag mod hovedet

Post Traumatisk Amnesi (PTA) er en tilstand, der kan optræde efter din pårørende har slået hovedet. Hjernen er blevet rystet.

Symptomer, du kan opleve hos den du holder af:

• Din pårørende kan ikke lære og huske nye ting. Det kalder vi konfusion.
• Han/hun har svært ved at koncentrere sig og let bliver uopmærksom, hvis der sker noget nyt. Din pårørende er nem af aflede.
• Din pårørende gør, hvad der falder ham/hende ind uden tanke for konsekvenserne. Er mere impulsiv end tidligere.
• Din pårørende har svært ved at holde sig i ro, og kan være urolig og rastløs. Nogen vil vandre hvileløst rundt i afdelingen, hvis han/hun er i god fysisk form. Andre er urolige i sengen eller stolen.
• Din pårørende bliver lettere irriteret.
• Ofte har han/hun en kort lunte og kan pludseligt blive meget vred. Måske skælde ud eller slå.

Det er ikke sikkert, at din pårørende har alle symptomer, men symptomerne er tegn på, at bevidstheden er kaotisk og usammenhængende.

Din pårørendes tilstand kan sammenlignes med noget, du kender. Måske har du oplevet at blive vækket af dyb søvn ved, at telefonen ringer. Som regel er man noget fortumlet, forvirret og desorienteret, og det kan være svært at koncentrere sig om og forstå det, der bliver sagt i den anden ende af røret. Bagefter kan man måske have svært ved at huske samtalens indhold.

Selv om din pårørendes forvirring er mere kompleks og gennemgribende end, når du er søvndrukken, så indeholder tilstanden flere af de sammen elementer.

Din pårørende vil gradvist kunne huske mere og mere. Fra at være forvirret og desorienteret, bliver han/hun stadig mere klar, og vil kunne huske tid og sted. Måske kan han/hun begynde at huske noget, der er sket tidligere på dagen.

Hukommelse og forvirring kan svinge. Din pårørende er sikkert meget træt, og det gør det svært at huske. Især i starten kan evnen til at huske forandres fra det ene øjeblik til det næste.

Forvirringen er oftest forbigående. Tilstanden kan vare fra få minutter til flere måneder efter ulykken. Måske bliver hukommelsen, og den måde din pårørende opfører sig på, ikke helt som før skaden.

Når din pårørende har oplevet forvirring på denne måde, kan han/hun ikke huske det bagefter. Enkelte husker dog brudstykker.

Evnen til at huske kan svinge meget. Det kalder vi øer af viden. Det betyder, at din pårørende husker lidt hist og pist. Det, der huskes det ene øjeblik, kan være glemt det næste.

Du oplever måske, at din pårørende er helt klar over hvem og hvor han/hun er, og 10 minutter senere er det glemt. Det hænger ofte sammen med, hvor træt man er.

Berøring, der før føltes dejligt, er måske nu ubehagelig.

Lyde eller musik, der før var behageligt, opfattes måske som støj.

Mange sover dårligt om natten.

Disse ændringer kan være med til at øge forvirring og rådvildhed hos din pårørende, og kan skabe angst.

Du oplever måske, at din pårørende har svært ved at finde de rigtige ord, gentager de samme ord eller sætninger om og om igen. Andre snakker sort eller bander hele tiden. Det gælder især tidligt i forløbet.

Mange laver deres egne historier. Det er skræmmende og ubehageligt ikke at kunne huske. Derfor vil din pårørende måske lave sin egen historie om, hvad der er sket. Det er formentlig et forsøg på at skabe mening i deres kaotiske verden.

Forsøg ikke at tale ham/hende til fornuft. Det kan skabe irritation og vrede.

Han/hun vil måske kræve sig udskrevet på trods af tydelig forvirring, eller går fra afdelingen uden at vide, hvor han/hun går hen.

Mennesker i denne tilstand bliver let overstimulerede, fordi deres "informationsfilter" ikke fungerer effektivt. Det betyder, at din pårørende er ude af stand til at sortere og udelukke uvæsentlig information fra egen krop og fra miljøet omkring sig.

Overstimulering kan gøre din pårørende mere forvirret, rastløs og til tider aggressiv. Reaktionerne på overstimulering kan komme med det samme, senere på dagen eller dagen efter. Derfor lægger vi en plan for din pårørende, der kan skabe ro:

• Din pårørende ligger på enestue.
• For at undgå støj og mange indtryk, er din pårørende meget af tiden på stuen for at mindske støj og undgå overstimulation.
• Dagene skal være meget ens med fast struktur og et trygt miljø.
• Det er vigtigt at snakke om tid og sted. Vi fortæller altid, hvad der nu skal ske kort og præcist.
• Der skal være god tid, så din pårørende får god tid til at besvare spørgsmål.
• Det kan være godt at skifte emne eller situation, når din pårørende kører i ring eller digter historier i stedet for at rette ham/hende.
• Din pårørende bliver nemt overtræt. Måske ændres ansigtsudtrykket eller musklerne spændes. Det er vigtigt at holde øje med tegn på træthed og planlægge pleje og behandling efter dem.
• Søvn og hvile er meget vigtigt. Personalet er meget opmærksomt på, at din pårørende støttes til den hvile og søvn, han/hun har behov for.

Den overordnede tanke er, at stimulation og træning er godt, men at det skal ske i små og passende mængder. Det vil sige, at din pårørende får mere ud af mange korte aktiviteter/besøg end få lange.

For eksempel kan det være en voldsom aktivitet at børste tænder, som kræver et hvil bagefter.

Indret stuen med kendte ting

Du kan som pårørende hjælpe ved at give ham/hende ro til at komme sig og ved at hjælpe med at skabe et kendt miljø.

Du kan for eksempel hjælpe med at indrette stuen med kendte ting, der kan fungere som bindeled til personens liv før ulykken. Det kan være fotos med tekst, børns tegninger eller genstande, som personen har været glad for.

Du vil desuden oftest være den, der ved mest om, hvad der var vigtigt og interesserede din pårørende tidligere. Denne viden er meget værdifuld for din pårørendes pleje og behandling.

Kom på korte besøg

Det er vigtigt, at du besøger din pårørende, selvom han/hun er forvirret og måske svær at kende. Han/hun har dog behov for megen hvile. Derfor bør besøgene som udgangspunkt være korte. Du må gerne være på besøg flere gange over nogle timer, så længe der er pauser imellem.

Din pårørende har desuden svært ved at forholde sig til mange mennesker på én gang. Besøg bør derfor være begrænset til allernærmeste pårørende. 1-2 personer ad gangen er passende.

Tal om her-og-nu og vær konkret

Når du taler med din pårørende, hjælper det ham/hende at tale om her-og-nu og være konkret. Tal for eksempel om noget, I lige har lavet sammen.

Brug helst korte sætninger. Hvis han/hun taler sort eller bander, så skift emne eller aktivitet i stedet for at rette på ham/hende.

Spørg ikke til noget der er forgået tidligere. Det kan eksempelvis være spørgsmål som "Hvad har du lavet i dag?". Man kan ikke på denne måde træne hukommelsen, som var det en muskel.

Støt i stedet ved at give information om situationen til ham/hende, og spørg eventuelt til følelser, fx "Jeg ved, du har cyklet på kondicyklen i dag. Hvordan var det?"

Din pårørende er ikke i stand til at overskue sin situation og svare på spørgsmål, men vil forsøge. Du bør derfor ikke bede ham/hende om at tage stilling til praktiske og økonomiske spørgsmål.

Du er altid velkommen til at kontakte personalet på Intensiv/NISA, hvis du har spørgsmål til denne vejledning eller vil vide mere om PTA.