Kunstigt knæ - Indlagt og hjem igen samme dag

• Ring hvis du bliver syg eller får sår i huden, hvor du skal opereres. Det gælder de sidste 4 uger op til din operation
• Hold pause med naturlægemidler 14 dage før din operation
• Får du blodfortyndende medicin (bortset fra hjertemagnyl), kontakter vi dig, hvis du skal holde pause
• Hvis dine symptomer ændrer sig markant, skal du kontakte forløbskoordinatoren – gerne senest 7 dage før din operation
• Stop med at spise 6 timer før – stop med at drikke 2 timer før du skal møde på hospitalet
• Tag ikke medicin den dag du skal opereres – medmindre du har aftalt andet med os
• Hvis du er i tvivl om du får brug for hjælpemidler ud over 2 krykkestokke, kan du 1-2 uger før din operation kontakte Fysioterapien på tlf. 78 41 76 38

Forbered dig på:

• Hvordan du skal klare dig, når du kommer hjem, fx bad, påklædning, indkøb og indretning i hjemmet
• At være fysisk aktiv op til operationen, da det gør din genoptræning lettere
• At du får brug for smertestillende medicin efter din operation
• At veksle mellem aktivitet og hvile, når du kommer hjem
• At du skal være sygemeldt efter din operation

BEMÆRK! Punkterne herover er en kort opsummering. Vi anbefaler, at du læser hele vejledningen.

Måske har du fået tilbudt et kunstigt knæ, eller måske er du pårørende til en, der har fået det tilbudt. Eller måske har du allerede sagt ja tak, og er i gang med at forberede dig fysisk og mentalt til operation og genoptræning.

Uanset hvad kan du med vores podcast få gode råd, viden og information fra både læge, sygeplejersker og fysioterapeut fra Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg.

Du hører også overvejelser og erfaringer fra patienter, der enten har fået et nyt knæ, eller er tæt på at skulle have et, og fra deres pårørende.

Podcasten består af 3 episoder, som handler om tiden før, under og efter operationen.

Lyt til podcasten om at få et kunstigt knæ

Din operation kan blive udsat, hvis du: 

• Bliver syg
• Får feber
• Bliver forkølet
• Har haft betændelse eller sår et sted på kroppen de sidste 4 uger op til din operation
• Får udslæt, bumser eller insektstik i det område, der skal opereres
• Har fået tandoperation eller rodbehandling de sidste 4 uger op til din operation

Kontakt forløbskoordinatoren i god tid, hvis noget af ovenstående gælder for dig, så vi kan lave en ny plan.

Kontakt din egen læge i god tid før operationen, hvis: 

• Du har forhøjet blodtryk
• Du generelt ikke føler dig rask
• Du har kroniske sygdomme, som ikke er velbehandlede 

Vær opmærksom ved vaccination

Vi anbefaler, at du ikke bliver vaccineret:

• 1 uge før operationen
• 2 uger efter operationen

Hvis du bliver vaccineret tæt på operationen, kan du få lette symptomer. De kan forveksles med betændelse.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Du må ikke tage medicin hjemmefra på operationsdagen – med mindre det er aftalt med personalet på hospitalet.

Du skal medbringe al din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker.

Kontakt os ved ændringer i din medicin

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis der før din operation sker ændringer i din medicin eller helbredstilstand.

Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du eventuelt holde pause flere dage før din operation.

Vi sender dig en vejledning via e-Boks eller med brev til din postkasse inden operationen. Du kan også blive kontaktet telefonisk.

Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være baldrian, ephedra, fiskeolie, ginko, ginseng, hvidløgspulver og ingefær.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din forløbskoordinator.

Det er vigtigt, at din mave er velfungerende, så det ikke bliver til et problem efter operationen.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.hemidt.dk/1127507.

Sådan gør du:

• Rens dine negle grundigt
• Fjern neglelak
• Fjern kunstige negle
• Trim skæg
• Vask håret, armhuler, hænder, navle, skridt og fødder
• Brug et rent håndklæde til at tørre dig med 

Efter badet: 

• Brug ikke creme
• Tag ikke makeup på
• Tag ikke smykker eller piercinger på
• Tag ikke kontaktlinser på – brug briller
• Sæt elastik i langt hår
• Lad smykker og værdigenstande blive hjemme 

Hårfjerning:

• Vi fjerner hår i det område, hvor du skal opereres
• Du må ikke selv fjerne hår hjemmefra, da det kan give sår 

Tøj: 

• Tag rent og behageligt tøj på
• Du må ikke bruge BH under operationen

Du skal gennemgå et knæforløb, hvor du kommer hjem samme dag, som du bliver opereret.

For at kunne gennemføre et knæforløb, hvor du kommer hjem igen på operationsdagen, har du brug for at have en støtteperson hos dig på selve operationsdagen og indtil dagen efter. Din støtteperson er vigtig.

På operationsdagen aftaler du med personalet, hvornår din støtteperson skal stå til rådighed efter operationen.

Din støtteperson skal være en, du kender godt og som har tid og overskud til at støtte op om dig under hele dit knæforløb. Tal gerne med os, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål om dette.

Vi opfordrer dig og din støtteperson til at læse patientvejledningen om kunstigt knæ grundigt igennem.

• Kan stå til rådighed på operationsdagen og dagen efter.
• Deltager ved aktiviteter, samtaler med personalet og træning under indlæggelsen.
• Undervises i skift af plaster eller fjerne plaster.
• Være med til at planlægge udskrivelse og gennemgå tjeklisten.
• Hente receptpligtig medicin og hjælpe med medicindosering.
• Være en psykisk støtte for dig og kontakte hospitalet ved behov efter udskrivelsen.

Hvis du ikke er klar til at komme hjem samme dag, kan din støtteperson ikke blive og overnatte.

Lav en aftale med dine pårørende om, hvem der skal hente dig.

Du må gerne være passager i privat bil, men du må ikke selv køre.

Hvis du skal køre langt, er det en god idé at holde pauser undervejs, hvor du kommer ud og strækker benene.

Læs om reglerne for kørsel med patientbefordring på befordring.rm.dk.

• Din medicin i original emballage
• Behageligt og løstsiddende tøj
• Sko med hælkappe, der er lette at få af og på
• Eventuelle hjælpemidler, fx krykker, rollator, gribetang, skohorn og strømpepåtager

Hvis du medbringer værdigenstande, er det på eget ansvar.

Efter operationen kan flere praktiske ting i hverdagen være udfordrende, men du kan forberede meget før operationen ved for eksempel at:

• Lave mad til fryseren.
• Gøre rent.
• Købe ind til de første dage.
• Indrette hjemmet, så du nemt kan komme rundt (flyt eksempelvis løse tæpper).
• Købe en doseringsæske til din medicin.
• Overveje, hvem der kan hjælpe dig efter operationen.
• Indret et sted, hvor du kan ligge med benet over hjertehøjde.

Ring i god tid før din operation til Fysioterapien på tlf. 78 41 76 38.

Telefontid:

• Mandag fra kl. 12.30-13.30
• Torsdag fra kl. 8.15-9.15

De fleste kan klare sig med 2 albuestokke efter operationen.

Du skal også overveje hvilke hjælpemidler, du ellers kan få brug for. Har du for eksempel svært ved at rejse/sætte dig fra toilettet, kan du låne hjælpemidler, indtil du igen er selvhjulpen.

Når dit behov for hjælpemidler er afklaret, bestiller vi hjælpemidlerne for dig på dit hjemsygehus. Du skal selv sørge for at få dem afhentet.

Hvis dit hjemsygehus er Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg eller Regionshospitalet Skive, får du udleveret albuestokke efter operationen.

Det er en god idé at have 2 isposer klar i fryseren til brug efter operationen. De bruges til at lindre ømhed og uro i det opererede område.

Du kan købe isposer i en sportsforretning eller på apoteket.

Du kan også selv lave en ispose af en frysepose med fast brun sæbe. Posen skal lukkes tæt, gerne i en ekstra pose, da sæben kan irritere, hvis den kommer på huden.

Sådan bruger du isposen

Læg et stykke stof mellem isposen og huden, så det ikke er for koldt.

Brug isposerne i højst 20 minutter ad gangen og med mindst 2 timers mellemrum.

Efter operationen gennemgår du øvelserne med en fysioterapeut.

Prøv gerne øvelserne af hjemme inden du møder til operation på hospitalet.

Du kan blive øm under træningen, men det skal gerne aftage efter cirka en halv time.

Kost

Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Du skal opereres i rygbedøvelse. Du er fuldstændig smertedækket fra navlen og ned i begge ben.

Når du ankommer til operationsgangen, modtages du af en sygeplejerske. Du får overvågning på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen, og du får anlagt et tyndt plastikrør på din håndryg til væske og eventuelt antibiotika.

Rygbedøvelsen anlægges i lænderegionen, mens du sidder på operationslejet.

Du bliver vasket af med iskoldt sprit. Du får lokalbedøvelse, der svier og spænder lidt, hvorefter medicinen gives med en tynd nål. Du vil kort efter mærke en varme i bagdelen og i benene, og de føles tunge.

Fra vi modtager dig, og til bedøvelsen er anlagt, går der cirka 10-30 minutter.

Du kan ikke se noget af operationen, men du kan høre lydene. Ønsker du ikke at høre noget, kan vi give dig musik i ørerne og sovemedicin, så du blunder under hele operationen.

Efter operationen køres du til opvågningsafsnittet. Her er der en opvågningssygeplejerske omkring dig hele tiden.

Du køres tilbage til afdelingen, når du kan begynde at bevæge dine fødder og ben igen.

Bivirkninger og gener ved rygbedøvelse:

• Efter anlæggelse af rygbedøvelsen, kan dit blodtryk falde. Det vil du opleve som ubehag og kvalme. Ubehaget fjernes let ved at du får medicin i droppet. Det får blodtrykket til at stige igen.
• Du kan opleve smerter der, hvor rygbedøvelsen er anlagt. Smerterne forsvinder igen efter få dage.
• Sjældent kan der forekomme hovedpine, der skyldes rygbedøvelsen. Hovedpinen mærkes mest, når du rejser dig op og kan være helt væk, når du ligger ned. Du vil mest mærke hovedpinen i nakke og baghoved. Oplever du hovedpine efter operationen, skal du sige det til sygeplejersken. Vi kan behandle hovedpinen med smertestillende medicin, sengeleje og rigeligt med væske.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i blodet via et tyndt plastikrør i håndryggen.

Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen.

Lige efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor der er en person omkring dig hele tiden. Du kan føle dig døsig og omtumlet i timerne efter, at du er vågnet.

Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin.

Du får et drop i håndryggen.

Hvis du ønsker det, kan du få lidt beroligende medicin, inden vi anlægger nerveblokaden.

Nerveblokaden anlægges før operationen, eller lige efter operationen er overstået. Den anlægges af bedøvelseslægen på opvågningsafsnittet.

Nerveblokaden lindrer de fleste smerter i dit knæ efter operationen, uden at bedøve musklerne i benet. Du har dermed mindre behov for stærk smertestillende medicin, fx morfin. 

Nerveblokaden anlægges ved hjælp af ultralyd. Den virker typisk i 24-36 timer, men kan vare helt op til 48 timer.

Enkelte patienter oplever en uventet lang virkning af nerveblokaden i form af nedsat følesans i blokadens forsyningsområde. Det forsvinder oftest igen indenfor 6 måneder.

Du kan forvente at komme hjem senest kl. 20.30 samme dag.

Du kommer op og går omkring, så snart du kan. Vi anbefaler, at du har behageligt tøj med, som du kan tage på lige efter operationen.

Vi planlægger udskrivelsen sammen med dig og din støtteperson. Skriv eventuelle spørgsmål ned, så du kan få dem afklaret, inden du skal hjem.

Du er klar til at komme hjem, når:

• du oplever, at dine smerter er acceptable.
• det ikke siver mere end forventet fra dit operationssår.
• du ved, hvordan du skal træne og kan udføre øvelserne i dit træningsprogram.
• du og din støtteperson er trygge ved udskrivelsen.

Den vigtigste grund til at indsætte et kunstigt knæ, er et ønske om at fjerne smerterne.

Man får normalt et kunstigt knæ, fordi brusken i leddet er helt eller delvist ødelagt (slidgigt/artrose). Knoglen kan også være ødelagt. Disse tilstand medfører smerter.

Operationen kan også være nødvendig som følge af skader i knæet, fejlstilling af knæet, løst knæ, dårlig bevægelse af leddet, leddegigt med videre.

For at blive opereret, er det sædvanligvis et krav, at du har smerter hele tiden og/eller at smerterne forhindrer dig i at gøre, det du gerne vil.

Vi anbefaler, at du afprøver om smertestillende håndkøbsmedicin kan lindre dine smerter.

Operationen foregår via et operationssår på forsiden af dit knæ. Operationen tager cirka en time.

Du vil få antibiotika i forbindelse med operationen for at forebygge betændelse.

En knæprotese består af 3-4 dele:

• Protesedelen i lårbenet
• Protesedelen i skinnebenet
• Plastikdelen mellem de to metaldele
• Eventuel knap bag på knæskallen

Efter 25 år er 80 procent af alle knæproteser fortsat velfungerende.

Du skal forvente at være sygemeldt i cirka 3 måneder.

Du kan med tiden føre en almindelig tilværelse med protesen. Slutresultatet vurderes først efter et år.

Du kan med tiden genoptage gymnastik, golf, yoga og anden sport på motionsplan.

Vi fraråder dog, at du løber, dyrker kontaktsport (håndbold, fodbold og lignende) samt ekstrem sport og kampsport på grund af slid på protesen. Ligeledes vil du slide protesen ekstra ved hop og tunge løft.

Der er risiko for komplikationer ved alle typer af operationer.

Den alvorligste komplikation er betændelse. Det er sjældent (0,2-0,4 procent). Symptomerne er rødme, hævelse, smerter og feber samt eventuelt sivning fra såret. Kontakt straks afdelingen ved mistanke om dette.

Blodprop i benet

Blodprop i benet kan forebygges ved at lave venepumpeøvelser – både når du ligger og sidder. Du får blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen.

Symptomer på en blodprop i benet, er hævelse, rødme og ømhed/smerter i benet. Det kræver hurtig lægebehandling og behandles med blodfortyndende medicin.

Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod)

Dette ses sjældent. En eventuel påvirkning medfører forstyrrelser i følesansen på foden og manglende evne til at bevæge foden opad. Det påvirker også din gang. Det er en komplikation, som oftest svinder igen. 

Knæprotesen kan løsne sig

En knæprotese kan over år løsne sig eller blive slidt med tiden. Du vil mærke det ved flere smerter i knæet og en følelse af, at knæet er ustabilt, hvis det sker.

Der er sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen (kropsvægt og aktiviteter), og risikoen for at den løsner sig.

Det er vigtigt at understrege, at i langt de fleste tilfælde, er knæprotesen velfungerende i over 15 år. 

Tidlige komplikationer

Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer – også når der indsættes en knæprotese.

Vi skelner mellem to typer komplikationer – tidlige og sene. Den vigtigste tidlige komplikation, der kan opstå i forbindelse med operationen, er nedsat følesans på forsiden af knæet.

Der vil i den første tid næsten altid være nedsat følesans i et håndfladestort område på ydersiden af knæets forside.

Du kommer hurtigt ud af sengen for at undgå komplikationer. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå få timer efter operationen. De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af personale eller en pårørende. Du må støtte fuldt ud på det opererede knæ.

De første gange kommer du op at gå ved hjælp af et højt gangstativ.

Du får udleveret en lang kompressionsstrømpe, som du helst skal bruge i dagtiden de første 2 uger. Vi lærer dig at tage den på og af.

Du bør begrænse gåture og andre aktiviteter, der kan give smerter og hævelse. Vi anbefaler, at du veksler mellem hvile, træning og anden aktivitet dagen igennem.

Dit opererede ben vil hæve efter operationen. Især når du går, står eller sidder kommer der hævelse i benet.

Nogle patienter oplever, at hævelsen bliver mindre ved at bruge motionscykel.

Det er nødvendigt, at du holder mange pauser i løbet af dagen. Vi anbefaler, at du 3-4 gange i løbet af dagen lægger dig på ryggen med benene hævet over hjertehøjde, da det begrænser hævelse og lindre smerter.

Hvis benet hæver meget, bør du hvile mere og lave færre aktiviteter.

Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.

Smerter er individuelle, derfor får du lagt en plan for din smertebehandling, der passer til dig.

Den smertestillende medicin er en hjælp til dig, så du kan holde til at træne og få sovet om natten. Du skal selv købe den medicin, du skal bruge, når du er hjemme. Du får en medicinliste med hjem.

Medbring medicinlisten til apoteket og bed apotekspersonalet gennemgå din medicin.

Du får recept på den medicin, du skal fortsætte med når du kommer hjem. Det vil være 2-3 forskellige typer smertestillende medicin og medicin mod forstoppelse. 

Du får recept med hjem til de første 2 uger, indtil du skal til opfølgende besøg hos os. Her planlægges din udtrapning af medicinen.

Til at vurdere smerterne, benytter vi ovenstående smerteskala.

Du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige. Vi bruger dette til at vurdere effekten af din smertebehandling, for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Under din indlæggelse skal du både øve dig i at kunne klare dig derhjemme og træne med øvelser.

En fysioterapeut instruerer dig i at gå med stokke, gå på trapper, træne med øvelser og eventuelt brug af motionscykel. Sammen lægger I en plan for den videre træning.

Det er vigtigt, at du selv tager ansvar for at øve almindelige daglige aktiviteter som påklædning, at komme ud og ind af sengen, gå til og fra toiletbesøg.

Du skal gå i gang med dit øvelsesprogram samme dag eller dagen efter operationen.

Du kan have lidt mere ondt de første par dage, så træn som smerterne tillader. Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin inden træningen, hvis det er nødvendigt.

Du skal bøje eller strække knæet helt, så du kan mærke, at det strammer i knæet, knæhasen og låret.

Træn gerne på de tidspunkter, hvor der er mindst hævelse.

For at begrænse hævelse i knæet, skal du hvile dig med benene over hjertehøjde en halv time hver gang, at du har trænet.

Din egen indsats i genoptræningen er vigtig for det endelige resultat af din knæoperation.

Ved behov får du en henvisning til genoptræning i din hjemkommune (en genoptræningsplan).

Hvis du har en motionscykel, så brug den gerne til opvarmning.

Sådan gør du:

• Indstil cyklen med sadlen højt og uden belastning
• Hvis du ikke endnu kan dreje pedalerne helt rundt, så start med at pendulere frem og tilbage
• Det er vigtigt, at du fra start arbejder hen imod at kunne træde pedalerne helt rundt, da det gavner bevægeligheden i dit knæ
• Vi anbefaler 5-10 minutters pendulering/cykling 1-2 gange dagligt de første 14 dage
• Du kan øge tid og modstand, når du kan træde rundt, og smerter og hævelse er aftagende

Se øvelsen på video - tryk på billedet:

Øvelsesprogram – Dit daglige træningsprogram

Du skal lave øvelserne 2 gange hver dag. Du skal lave øvelserne langsomt, så du har kontrol over bevægelserne.

Du må gerne kunne mærke træthed og ømhed i musklerne, men du må ikke få ondt.

1. Styrk lårets forside

• Pres låret ned i stolesædet og stræk knæet alt det, du kan
• Hold knæet strakt i 3 sekunder
• Sænk langsomt foden ned i igen
• Gentag 10 gange

2. Bøj knæet – Siddende

• Træk foden så langt ind under stolen som muligt
• Hold stillingen i 3 sekunder
• Prøv om du kan bøje lidt mere ved at presse med hænderne eller det andet ben
• Hold stillingen i 30 sekunder
• Forvent at det strammer i låret og knæet
• Gentag 5 gange

Se øvelsen på video – tryk på billedet:

3. Stræk knæet med hænderne

• Stræk det opererede knæ så meget som muligt
• Slap af i foden
• Pres med hænderne, så du mærker et tydeligt stræk i knæhasen
• Hold strækket i 30 sekunder
• Gentag 5 gange

4. Stræk knæet med lårmusklerne

• Stræk knæene alt det, du kan
• Hold strækket i 3 sekunder
• Gentag 10 gange 

5. Stræk knæet med rulle

• Læg rullen så tæt på anklen som muligt
• Lad benet slappe af og mærk strækket i knæhasen
• Hold strækket i 30 sekunder
• Gentag 5 gange

Begræns hævelse i knæ og ben – lav venepumpeøvelser

• Aktivér musklerne i underbenet (venepumpen) ved at vippe fødderne op og ned mange gange efter hinanden
• De første uger bør du ligge med benene over hjertehøjde en halv time 4 gange dagligt for at nedsætte hævelse

Du kan eventuelt blive instrueret i følgende øvelser ved kontrollen efter 2 uger. Fysioterapeuten fortæller dig hvilke øvelser, der er relevante for dig.

6. Bøj knæet stående

• Sæt foden 1-2 trin op på en trappe eller op på en stol
• Læn dig frem, og bøj knæet, så meget du kan
• Hold bøjningen i 3 sekunder
• Prøv om du kan bøje lidt mere
• Hold bøjningen i 30 sekunder
• Gentag 5 gange

Se øvelsen på video – tryk på billedet:

7. Styrk lårets forside med rulle

• Stå opad en væg med en blød bold eller et sammenrullet håndklæde i knæhasen
• Spænd låret og pres knæet bagud mod rullen
• Hold presset i 3 sekunder og slap langsomt af igen
• Gentag 10 gange

8. Styrk lårets forside med stående knæbøjning

• Stå med vægt på begge ben
• Sæt enden bagud, som om du skal sætte dig ned på en stol
• Ret dig helt op igen
• Gentag 10 gange

9. Styrk lårets forside på trin

• Gå langsomt op og ned ad en skammel eller et trappetrin
• Skift ben
• Gentag 10 gange

Se øvelsen på video - tryk på billedet:

10. Stræk knæets bagside på trin

• Stå på en skammel eller et trappetrin
• Sæt den ene fods hæl udover kanten og pres hælen ned med strakt ben
• Hold strækket i op til 30 sekunder
• Lav øvelsen flere gange om dagen

• Under indlæggelsen vurderer fysioterapeuten, sammen med dig, hvilket ganghjælpemiddel du har brug for. De fleste klarer sig med 2 albuestokke.
• Gangtræningen handler om at gå jævnt uden at halte, og ikke om at gå langt. At gå giver ofte hævelse i knæet, som hæmmer bevægetræningen. Derfor anbefaler vi, at du begrænser gangdistancen.
• Start med kun at gå korte ture indendørs de første uger, og øg derefter gangdistancen gradvist. Hæver benet op eller får du smerter i knæet, har du sikkert gået for langt.
• Du må skifte fra 2 stokke til 1 stok, når du kan gå sikkert med 1 stok uden at halte og uden at få mere ondt. Stokken skal du bruge ved den ikke-opererede side.
• Du må gå uden stokke, hvis du kan gå sikkert uden at halte og uden at få mere ondt.

Har du for mange smerter til at gå almindeligt med 2 stokke, kan du bruge teknikken i filmen herunder.

I starten skal du skåne det opererede ben ved trappegang.

Ved gang opad trapper skal du træde op med det ikke-opererede ben først. Derefter det opererede ben og til sidst stokken.

Ved gang nedad skal du sætte stokken og det opererede ben ned først. Derefter det ikke-opererede ben.

Du må gå på trapper med almindeligt benskifte, når det føles sikkert og ikke gør ondt.

De fleste oplever, at de kan gå normalt opad trapper, før de kan gå nedad.

Se øvelsen på video – tryk på billedet:

For at begrænse hævelse i knæet, bør du hvile dig med benene over hjertehøjde 3-4 gange om dagen. Det er ikke højt nok at sidde med benene på en skammel.

Det er ikke nødvendigt at ligge med benene oppe om natten.
Om natten må du ligge, som du hviler bedst. Enten på ryggen eller på siden med en pude mellem knæ, underben og fødder.

Du skal tage den smertestillende medicin, som står på din medicinliste. Vi anbefaler, du tager den, indtil du kommer til opfølgende besøg efter 2 uger.

Smerter efter en operation opleves forskelligt, derfor får du en individuel tilpasset smertebehandling.

Fortsæt med at tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Det er vigtigt, at du både kan lave dine øvelser og finde hvile.

Du får recept på smertestillende medicin til de første 2 uger efter operationen. Derefter vejleder sygeplejersken dig i, hvor meget smertestillende medicin du skal fortsætte med, og hvordan du eventuelt udtrapper medicinen.

Kontakt afdelingen, hvis du får brug for mere smertestillende medicin, end du har fået med hjem.

Hvis du ikke har gang i maven, kan du læse, hvordan du øger medicin mod forstoppelse på www.hemidt.dk/1127507.

Smertestillende medicin, fx. morfinpræparater, kan give forstoppelse. Derfor anbefaler vi, at du bruger medicin mod forstoppelse. Mængden af medicin skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd.

Drik 2 liter væske om dagen, spis fiberrigt og bevæg dig. Det hjælper med at holde gang i maven.

Når du tager mindre smertestillende medicin, skal du eventuelt også tage mindre medicin mod forstoppelse.

Herunder finder du forklaring og eventuel handling på en række symptomer, du kan opleve efter operationen.

Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.

Du skal ikke forvente at være fri for smerter, men du skal kunne finde ro og lave dine øvelser.

Du skal tage smertestillende medicin i en begrænset periode. Du får en oversigt, der viser dig, hvordan du skal tage din medicin.

Vi vejleder dig i, hvordan du bedst stopper med behandlingen.

Udover smertestillende medicin kan du også reducere ømhed, uro og smerter ved at:

• Veksle mellem aktivitet og hvile
• Bruge ispose på det opererede område
• Bruge varmepude på ømme muskler
• Mindfulness, fx naturlyde, musik og meditation
• Tilpasse daglige aktiviteter, herunder træning
• Massage på ømme muskler
• Ligge med benene over hjertehøjde

Hvis du har brug for at tale om lindring af dine smerter, kan du kontakte os for råd og vejledning.

Generelt gælder det, at du først må køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Det vil sige, at du skal have fuld kontrol over pedalskifte, gearskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.

Lægemidler, som på længere sigt kan påvirke din evne til at køre, er mærket med en rød advarselstrekant.

Hvis du er i tvivl, så lad bilen stå.

Du må gerne være passager.

• Hvis du kommer hjem samme dag eller dagen efter operationen bliver du ringet op af en sygeplejerske 2-4 dage efter. Du får tid i din e-Boks.
• Opfølgende besøg efter 2 uger, hvor du møder en sygeplejerske og en fysioterapeut. Du får lagt plan for smertebehandling og træning. Du får en tid i din e-Boks.
• Telefonkonsultation efter 3 måneder med en fysioterapeut. Du får en tid i din e-Boks.

Sygemeldingsperioden afhænger af, hvilken type arbejde du har, og hvordan du har det.

Vi anbefaler, at du starter gradvist op med at arbejde, efter du har været sygemeldt. Læg en plan sammen med din læge og din arbejdsplads om at starte langsomt op, så du ikke overbelaster knæet.

Du kan føre en almindelig tilværelse med protesen, men det tager fra nogle måneder op til 1 år.

Vi anbefaler, at du gradvist går i gang med hverdagsaktiviteter igen efter operationen. Prøv i små doser at vende tilbage til de aktiviteter, der er med til at give dig livskvalitet.

Det kan for eksempel være korte gåture, kondicykling og svømning. Såret skal dog være helet, før du går i svømmehal.

Det er individuelt, hvor langt du bør gå og hvor aktiv du kan være. Du skal respektere hævelse, smerter og træthed, og du skal kunne bøje og strække knæet, og kunne gå uden at halte.

Med tiden kan du prøve at gå i varieret terræn. Du kan med tiden også genoptage gymnastik, golf, yoga og anden sport på motionsplan.

Vi fraråder, at du løber, dyrker kontaktsport (håndbold, fodbold og lignende) samt ekstremsport og kampsport på grund af slid på protesen. Du slider også protesen ekstra ved hop og tunge løft.

Seksualliv

Du kan genoptage samliv, når du har lyst. Knæoperationen giver ikke begrænsninger.

Du kommer hurtigere til kræfter efter din operation, hvis du spiser godt og får masser af protein.

Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkast – oftest på grund af bedøvelsen eller den smertestillende medicin.

Får du kvalme, kan det afhjælpes med kvalmestillende medicin. Du skal forsøge at spise og drikke på trods af kvalmen. Du kan også købe et armbånd mod kvalme på apoteket. Det hedder Sea Band.

Drik gerne 1,5-2 liter væske pr. døgn. Det er med til at give din krop de bedste muligheder for at komme sig efter operationen.

Hvis appetitten er lille, kan du få gode råd på www.hemidt.dk/649844.

De fleste kan gå til tandlæge, som vanligt efter knæoperationen. Hvis du har en lidelse eller får medicin, der svækker dit immunforsvar, kan din tandlæge give dig antibiotika ved større indgreb i mundhulen.

Hvis du har reumatoid arthritis (leddegigt), hæmofili (blødersygdom), eller er i behandling med immunsænkende medicin, anbefaler vi, at din tandlæge giver dig antibiotika forud for større indgreb i mundhulen.

Det kunstige knæ kan udløse metaldetektorer i lufthavne. Vi udsteder ikke certifikater på operationen. I stedet må du vise dit operationsar, og dit knæ vil blive skannet.

Tal med din læge og dit forsikringsselskab, hvis du skal på udlandsrejse under 2 måneder efter operationen.

Herunder er nævnt nogle gener, der ofte ses i perioden efter en knæoperation. Måske oplever du slet ingen gener – måske oplever du flere. Generne er oftest kortvarige eller forsvinde i løbet af de første 3-6 måneder.

HUSK: Slutresultatet efter operationen og genoptræningen ses først efter 1 år

Du kan opleve følgende gener:

• Hævelse af det opererede ben eller eventuelt begge ben. Læg dig på sengen eller sofaen med benet over hjertehøjde en halv time 3-4 gange i løbet af dagen. Hvis benet fortsat er hævet, skal du hvile mere med benene højt og gå eller sidde mindre.
• Sivning med klar væske fra såret skal stoppe i løbet af få dage, efter du er kommet hjem. Det kan afhjælpes ved at ligge med benene over hjertehøjde. Hvis sivningen fortsætter, sp kontakt Ortopædkirurgisk Afsnit.
• Misfarvning af det opererede ben i form af blodudtrækninger kan ofte ses hele vejen ned af benet og forsvinder af sig selv.
• Varmefornemmelse i området ved protesen
• Kløe og prikken i og omkring såret. Det skyldes, at såret heler.
• Uro i det opererede ben – især om natten – og eventuel krampe i benet. Det kan hjælpe at lave venepumpeøvelser, stå op og gå lidt omkring, eller at tage smertestillende medicin.
• Huden og vævet omkring arret kan være hårdt. Let massage med hånden og hudpleje med creme kan være med til at smidiggøre huden og vævet.
• Optræning af musklerne og den ændrede måde at gå på, kan give smerter fra muskler og sener i benet. Det kan i nogle tilfælde vare i flere måneder efter operationen. Du bør tage smertestillende, så længe du har brug for det.
• Træthed. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen og få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Du kan også indtage jerntilskud i form af jerntabletter, Kräuterblut og spise grønne grønsager.
• Nedsat appetit, træg mave eller forstoppelse. Du må forvente at have behov for afføringsmiddel, så længe du tager stærk smertestillende medicin. Hvis du ikke har haft afføring 2-3 dage, efter du er kommet hjem, bør du søge hjælp hos din egen læge.
• Hyppigere vandladning end sædvanlig – især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og eventuel ophobning af væske fra benet udskilles.
• Kliklyde fra knæet. Det svinder efterhånden, som hævelsen i knæet svinder og musklerne omkring leddet bliver stærkere. Klikkene er ufarlige og har ikke betydning for funktionen af knæet.
• Humørsvingninger. Du kan opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion på alt det, du har været igennem. Det er en fordel at have en person, der kan hjælpe med indkøb med videre.
• Beskyt arret mod solen med solcreme, tøj eller Micropore (Englehud) det første år
• Ubehag ved at ligge på knæ. Du må gerne ligge på knæet, men mange oplever, at det er ubehageligt den første tid. Brug eventuelt knæpude.
• Du kan forvente ømhed i knæet de første måneder efter operationen
• Du kan forvente, at knæet hæver, og du har smerter den første tid
• Enkelte oplever en forværring af symptomerne

I det første døgn efter operationen skal du ved akutte problemer kontakte det afsnit, hvor du har været indlagt.

Efter det første døgn

Efter det første døgn kan du ringe til forløbskoordinatoren, hvis det kan vente til forløbskoordinatorens træffetid. Telefonen viderestilles til Ortopædkirurgisk Afsnit udenfor træffetiden.

Spørgsmål til genoptræningen

Er du i tvivl om noget relateret til din genoptræning eller brug af det opererede knæ, kan du ringe til fysioterapien.

Der kan være ændringer i træffetiden i ferieperioder og ved helligdage.