I nogle tilfælde er der mulighed for nedfrysning af sæd i forbindelse med undersøgelsen. Dette kræver dit samtykke.
Sædceller tåler nedfrysning mere eller mindre godt, og man må forvente, at der sker en reduktion af antallet af levende sædceller efter optøning. I få tilfælde findes der ikke brugbare sædceller efter optøning.
Før evt. nedfrysning af sæd, må smitteprøver (blodprøver for smitsom leverbetændelse og HIV) maks. være 2 år.
Evt. nedfrosset sæd bliver destrueret efter endt behandling på klinikken.
Såfremt du ønsker, at din partner må anvende din nedfrosne sæd i tilfælde af dit dødsfald, skal du lave en skriftlig aftale med klinikken herom. Såfremt der ikke er indgået aftale, vil sæden blive destrueret.