Sæddonation

Vi tilbyder sæddonation til barnløse par, hvor manden ikke selv danner sædceller på grund af svært nedsat sædkvalitet, kromosomfejl, kræftsygdomme, arvelige sygdomme eller andet.

Sæddonation er også en mulighed, hvis manden er steriliseret.

Donorsæd bruges også ved behandling af lesbiske par og enlige kvinder.

Det er muligt at anvende enten anonym eller ikke-anonym sæddonation.

Ved anonym sæddonation er følgende oplysninger (basisprofilen) mulige om donoren: højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og hudfarve.

Desuden er det muligt at få oplyst donors blodtype, hvis dette er nødvendigt af sundhedsfaglige årsager.

Du/I og det barn, der evt. bliver født, vil aldrig kunne få flere oplysninger om donoren.

Anonymiteten gælder også for donoren, der aldrig vil kunne få oplysninger om evt. børn født efter behandling med hans sæd.

Ved ikke-anonym sæddonation er der mulighed for at få flere oplysninger om sæddonoren på donationstidspunktet, end det der er oplyst i basisprofilen (højde, vægt, hårfarve, øjenfarve og hudfarve).

F.eks. kan der i sædbankens donorkatalog være givet oplysninger om donorens erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lign.

Det er derimod ikke muligt at få oplysninger om donorens identitet på noget tidspunkt. Det vil heller ikke være muligt for et evt. barn at få oplyst donorens identitet. 

Anonymiteten gælder også for donoren, der aldrig vil kunne få oplysninger om evt. børn født efter behandling med hans sæd.

Ved åben sæddonation er donorens identitet ikke kendt af dig/jer på donationstidspunktet, men donoren har aftalt med sædbanken, at det på et senere tidspunkt vil være muligt for et evt. barn at få oplyst donorens identitet eller som et minimum visse yderligere oplysninger. 

Oftest er der tale om, at barnet vil kunne få oplyst donorens identitet, når det er fyldt 18 år.

Donor vil aldrig kunne betragtes som far til barnet eller få oplysninger om evt. børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd.

Ved sæddonation med kendt donor, er donorens identitet kendt på donationstidspunktet. Du/I vælger selv donor. Donoren skal herefter henvises til Fertilitetsklinikken mhp. samtale og endelig godkendelse inden donationen. 

Sæddonor skal være:

• Sund og rask
• Uden kendte arvelige sygdomme i familien
• Testet negativ for HIV, Hepatitis B og C, syfilis, gonoré og chlamydia forud for hver donation

Donoren kan med sin underskrift acceptere behandlingen (dedikeret donor), hvorved han også vedkender sig faderskabet og et evt. barn vil være donorens lovlige arving.

Undtaget for reglerne om faderskabet, er en kendt donor, der donerer til en kvinde, som er gift eller samlevende med en mand, som har givet sit samtykke og dermed accepteret faderskabet.

Du/I skal tage stilling til, hvilken type sæddonation, I ønsker.

Du/I skal huske, at uanset hvordan donoren og du selv ser ud, kan barnet få helt andre træk. Generne kan hoppe gennem generationer på uforudsigelig vis.

Det kan derfor være en idé at spørge sig selv, hvor vigtigt det egentlig er med evt. ønsker til udseendet. Selv om du/I finder ud af, at der er vigtigt for dig/jer, skal du/I være åbne for, at barnet kan komme til at se meget anderledes ud.

Mange ønsker at hemmeligholde donationen overfor barnet og evt. også overfor familie og venner. Flere gør det ud fra en forestilling om, at "Hvad barnet ikke ved, har det ikke ondt af...". Et meget forståeligt ønske om at skåne eller passe på barnet. Eller måske i virkeligheden sig selv?

Der er set flere eksempler på, at denne indstilling kan medføre alvorlige psykologiske konsekvenser for barnet, når det vokser op.

En typisk reaktion for teenageren eller det voksne barn vil være en følelse af tillidsbrud, svigt og "Hvis mine forældre har løjet om dette vigtige emne, hvad andet kan jeg så heller ikke stole på...?"

Forældrenes fortielse signalerer til barnet, at det er blevet til på en "forkert" eller ikke optimal måde.

Hvad er det i virkeligheden, vi frygter ved at sige det, som det er, lige fra barnet allerførste gang nævner noget om, hvordan fik I mig?

Hvorfor ikke sige det, som det er fra begyndelsen? Er det fordi, vi er flove over uforskyldt at tilhøre den femtedel af befolkningen, der har problemer med at få børn?

Er jeg, som kommende far, nervøs for min rolle i forhold til barnet?

Eller er det noget helt andet der gør, at jeg overvejer fortielsen som en mulighed? 

Disse samtaler/spørgsmål til hinanden kan være en vigtig del i beslutningsprocessen.

Vi anbefaler åbenhed og ærlighed overfor barnet om dets oprindelse af hensyn til barnets selvopfattelse og identitet.

Hvis du/I skal have behandling med donorsæd, skal du/I selv bestille den donor, der skal anvendes. Tryk på linket herunder.

Vejledning til bestilling af donorsæd

Har du spørgsmål til bestilling af donorsæd, skal du henvende dig til sædbanken.

Du/I har selv ansvar for, at sæden bliver bestilt i god tid senest 1 uge før behandlingsstart.

Det kan være en fordel at bruge en ny sæddonor, hvis man efter 1-2 behandlinger ikke har opnået graviditet med det første donorvalg. 

I Danmark må en sæddonor ikke medvirke til flere end 12 graviditeter. Derfor skal der tages stilling til donorvalg forud for hver behandling, for at sikre, at donoren er tilgængelig.

Har du/I benyttet donorsæd og ikke opnået graviditet, skal du/I selv sørge for at bestille donorsæd til næste behandling.

I følge loven om kunstig befrugtning er vi forpligtede til at sikre, at du/I ved, at ved udvælgelse af donorer, er der risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v.

Risikoen begrænses ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arvelige sygdomme i deres slægt.

Samtalen med donoren er udført af en erfaren sundhedsperson.

Trods disse forsigtighedsregler, kan en arverisiko alligevel ikke helt udelukkes.

Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i første leveår, der kan være arveligt, er det vigtigt, at du/I melder tilbage til klinikken, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis du/I får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel. 

Selv om donor er testet fri for smitsomme sygdomme, f.eks. HIV og Hepatitis, er risikoen aldrig nul.

Den 1. december 2013 trådte der nye regler i kraft omkring faderskab og medmoderskab, når der anvendes donorsæd i fertilitetsbehandling. 

En medmoder kan i dag få samme rettigheder og forpligtelser overfor barnet, som faderen i et heteroseksuelt forhold. 

Der er særlige regler om faderskab/medmoderskab, når der anvendes en kendt sæddonor.

På Familieretshusets hjemmeside findes mere information om faderskab og medmoderskab, og I kan finde den blanket, der er relevant.

Blanketten skal udfyldes og afleveres på klinikken inden behandlingsstart.

Landsforeningen for ufrivilligt barnløse (LFUB) har en række forskellige funktioner. Du/I kan her søge råd og vejledninger og finde yderligere informationer om anvendelse af donorsæd.

Litteratur

"Far, mor og donorbarn" af Kirsten List Larsen

"Astrid er et donorbarn" LFUB (børnebog)

"Slottet med de mange værelser" af Helene Goldberg (børnebog)

Kørselsgodtgørelse
Læs mere om betingelserne for at få kørselsgodtgørelse.

Frit sygehusvalg
Fertilitetsbehandling er omfattet af lov om frit sygehusvalg. Det betyder, at du som patient frit kan vælge blandt landets offentlige fertilitetsklinikker.

Kopi af journalen
Alle patienter i det danske sundhedsvæsen har via Sundhed.dk adgang til deres journal. Ønsker du en kopi af din journal, kan du finde den her.