Undersøgelse af muligheden for at lave en dialysefistel
Undersøgelsen viser, hvilke årer der vil kunne bruges til at lave en dialysefistel.
Forbered dig til undersøgelsen
Der er ingen forberedelser til undersøgelsen.
Hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig, så kontakt os venligst så hurtigt som muligt på tlf. 78 44 33 00 – gerne indenfor 3 hverdage. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Hvis du hellere vil på et andet hospital, kan du læse mere om mulighederne på www.udredning.rm.dk.
Du er altid velkommen til at ringe til Patientkontoret på tlf. 78 41 04 44, hvis du ønsker at benytte det frie sygehusvalg.
På undersøgelsesdagen
Fysiologisk Klinik ligger på etage 3.
Du kan med fordel parkere i Parkeringshus P4:
Gå til Indgang C over gangbroen fra parkeringshuset
Gå til den gule elevator og tag elevatoren til etage 3, hvor du finder receptionen
Alternativt kan du parkere i Parkeringshus P3:
Gå til Indgang F
Gå til den gule elevator, hvor du finder receptionen
Om undersøgelsen
Du skal enten ligge på ryggen eller sidde op med varmepuder på begge arme. Armene opvarmes i cirka 20 minutter for at udvide returårerne.
Du får smurt ultralydscreme på armen.
Herefter fører vi et ultralydshoved hen over årerne på armen.
Undersøgelsen varer cirka 1 time.
Risici og bivirkninger
Der er ikke noget ubehag ved undersøgelsen.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.