Konfusionstilstand efter en svær hjerneskade

Lige efter en hjerneskade kan en person være i en konfusionstilstand (forvirringstilstand), hvor bevidsthedens indhold er kaotisk og usammenhængende.

Denne tilstand kan opstå efter kranietraumer, hjertestop, hjerneblødninger og hjerneinfektioner. Hvis konfusionen er opstået på baggrund af et traume, kaldes tilstanden PTA, som er en forkortelse for Post Traumatisk Amnesi.

Betegnelsen kan forenklet oversættes til "manglende hukommelse efter slag mod hovedet", fx ved trafikulykke, et fald eller andre ulykker, hvor hjernen bliver rystet og slået mod indersiden af hjerneskallen.

Personen er som regel ikke orienteret i tid, sted og egne data. Det vil sige, at han/hun kan være usikker på eller tage fejl af eksempelvis dato, tidspunkt på dagen, egen alder og adresse, hvor vedkommende aktuelt befinder sig, og hvad der er sket.

Mange personer oplever svære hukommelsesvanskeligheder. For det første husker de ofte ikke, at de har fået en hjerneskade, og hvad der er sket i en periode før skaden. Det kan dreje sig om alt fra få dage til flere år. Personen taler måske om hændelser, der er sket for længe siden, eller spørger til mennesker, der for længst er døde.

Desuden kan personen have vanskeligt ved at "lægge noget nyt ind i hukommelsen" og dermed at indlære nyt. I nogle tilfælde kan han/hun ikke huske, hvad han eller hun foretog sig for blot få minutter siden. De lever så at sige i øjeblikket.

Det er også almindeligt, at indholdet i talen er forstyrret. Personen kan for eksempel have svært ved at finde de rigtige ord og kan gentage de samme ord eller sætninger om og om igen. Andre snakker sort eller bander mere, end de plejer.

I konfusionstilstanden vil personen mangle forståelse for sin egen tilstand, fx kan han/hun kræve sig udskrevet på trods af tydelig konfusion eller gå fra afdelingen uden at vide, hvor han/hun går hen.

Ofte vil man opleve, at personen skaber sin egen opfattelse af virkeligheden, som ikke stemmer overens med realiteterne.

Nogle optræder som om, at de befinder sig i deres tidligere liv og identitet. De er ikke i stand til at tilpasse sig den nye situation. I stedet fortolker og tilpasser de den nye situation til deres liv før hjerneskaden.

Oplevelsen af sanseindtryk er ofte ændret. Det betyder for eksempel, at berøring kan føles ubehagelig, og at der kan være større følsomhed over for lyde end normalt. Hos mange ses også søvnforstyrrelser.

Disse ændringer kan være med til at øge forvirring og rådvildhed hos personen, og skabe angst.

Mange har en tendens til at udfylde huller i hukommelsen med historier, der ikke svarer til den nuværende virkelighed. Det hedder konfabulering og er formentligt et forsøg på at skabe mening i en for dem kaotisk verden.

Det er som regel ikke muligt at tale personen til fornuft og/eller korrigere ham/hende.

Tilstanden kan svinge fra det ene øjeblik til det næste. På det hukommelsesmæssige plan er tilstanden præget af løsrevne øer af viden. Det, der huskes det ene øjeblik, kan være glemt det næste.

I dagligdagen ses dette for eksempel ved, at personen i en situation korrekt husker sin alder, mens han/hun 10 minutter senere kan have glemt den.

Hos personer i en konfusionstilstand kan man i større eller mindre grad se følgende adfærd:

• Konfusion: Personen er forvirret og kan ikke lære og huske nye ting.
• Afledelighed: Personen har vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden og bliver let distraheret.
• Impulsivitet: Personen gør, hvad der falder ham/hende ind uden tanke for konsekvenserne.
• Rastløshed: Personen har svært ved at holde sig i ro. Uroen ses hos fysisk gode personer som hvileløs vandren, mens den hos andre ses som besvær med at finde ro, fx i sengen.
• Irritabilitet: Personen bliver lettere frustreret og irritabel.
• Aggression: Personen har ofte en kort lunte og kan pludselig blive meget vred. Dette kan komme til udtryk i både det, som personen siger (fx bandeord og råben) og gør (fx bider og slår).

Det er forskelligt, hvor længe personen vil være konfus. Det afhænger af, hvor svær hjerneskaden er, og om der har været komplikationer i forløbet.

I mange tilfælde vil personen i tiden efter hjerneskaden gradvist vågne mentalt. Det vil sige, at tingene over tid langsomt begynder at falde på plads for ham eller hende.

Fra at være konfus og desorienteret, bliver han/hun stadig mere klar, og mere stabilt orienteret i tid, sted og personlige data.

I nogle tilfælde kan konfusionstilstanden vise sig at være mere vedvarende. Det er ikke muligt at forudsige eller at fastlægge en tidsgrænse for, hvornår man må betragte tilstanden som vedvarende, da hver enkelt person er unik.

Når/hvis personen kommer ud af konfusionstilstanden, husker han/hun som regel ikke, hvad der er sket i perioden. Enkelte husker brudstykker.

Personer i en konfusionstilstand bliver let overstimulerede, fordi deres informationsfilter ikke fungerer effektivt. Det betyder, at personerne er ude af stand til at sortere og udelukke uvæsentlig information fra egen krop og fra miljøet omkring sig.

Hvis personen overstimuleres, kan han/hun blive mere konfus, rastløs og til tider aggressiv. Reaktionerne på overstimulering kan komme med det samme, senere på dagen eller dagen efter.

Derfor lægger personalet en plan med udgangspunkt i følgende strategier:

• Personen ligger på enestue og bliver eventuelt fysisk afskærmet. Han/hun holdes på stuen en stor del af tiden for at minimere støj og undgå overstimulation.
• Personen oplever en dagligdag med fast struktur og et trygt miljø
• Personalet orienterer løbende personen om tid, sted samt om, hvad der skal ske
• Personalet giver kun kortfattede instruktioner og forklaringer
• Personen får god tid til at besvare spørgsmål
• Personalet afleder personen ved at skifte emne eller situation, når personen kører i ring, digter historier eller udfører en uhensigtsmæssig handling.
• Personen kører i ring eller digter historier i stedet for at rette ham/hende
• Personalet forsøger at undgå, at personen bliver overtræt. Tegnene på overtræthed kan blandt andet være øget muskelspænding og ændret ansigtsudtryk.
• Behovet for støtte og evnen til at indgå i en aktivitet vurderes løbende
• Personalet er opmærksomt på, at patienten støttes til den hvile og søvn, han/hun har behov for.

Den overordnede tanke er således, at stimulation og træning er godt, men at det skal ske i små og passende doser. Det vil sige, at personen får mere ud af mange korte aktiviteter end få lange, fordi man på denne måde bedre kan sørge for, at stimulationen er tilpas.

I konfusionstilstanden er personens situation sårbar. Du kan som pårørende hjælpe ved at give ham/hende ro til at komme sig og ved at hjælpe med at skabe et kendt miljø.

Du kan for eksempel hjælpe med at indrette stuen med kendte ting, der kan fungere som bindeled til personens liv før ulykken. Det kan være fotos med tekst, børns tegninger eller genstande, som personen har været glad for.

Du vil desuden være den, der oftest ved mest om, hvad der var vigtigt for og interesserede personen tidligere. Denne viden er meget værdifuld for personalet.

Det er vigtigt, at du er til stede, mens personen er i en konfusionstilstand, men personen har behov for megen hvile. Derfor bør besøgene som udgangspunkt være korte. Du må gerne besøge personen flere gange over nogle timer, så længe der er pauser imellem.

I konfusionstilstanden vil personen desuden have svært ved at forholde sig til mange mennesker på én gang. Besøg bør derfor være begrænset til allernærmeste pårørende. 1-2 personer ad gangen er passende.

Når du taler med personen, så hjælper det ham/hende at tale om her-og-nu og være konkret. Tal for eksempel om noget, I lige har lavet sammen.

Brug helst korte sætninger. Hvis personen taler sort eller bander, så skift emne eller aktivitet i stedet for at rette på ham eller hende.

Hvis personen har hukommelsesvanskeligheder, bør du undgå at spørge til ting, som du på forhånd har en formodning om, at han/hun ikke kan svare på.

Det kan for eksempel være spørgsmål som "Hvad har du lavet i dag?". Man kan ikke på denne måde træne hukommelsen, som var det en muskel. Støt istedet ved at give information om situationen til ham/hende og spørg eventuelt til følelsen, fx “Jeg ved, du har cyklet på kondicyklen i dag. Hvordan var det?”.

Personen er ikke i stand til at overskue sin situation og svare på spørgsmål, men vil forsøge. Du bør derfor ikke bede ham/hende om at tage stilling til praktiske og økonomiske spørgsmål.

Hvis du har spørgsmål til denne vejledning eller vil vide mere om konfusionstilstand efter en svær hjerneskade, er du velkommen til at kontakte Regionshospitalet Hammel Neurocenter.