Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold

Hvis du som lønmodtager ikke får løn under sygdom, eller er ledig på understøttelse, kan du have ret til sygedagpenge fra kommunen.

Du skal kontakte din kommune for at søge om sygedagpenge. Du får tildelt en sagsbehandler i kommunen, som følger dig under din sygemelding og støtter dig i at komme tilbage i arbejde.

Selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller kan også have ret til sygedagpenge. For denne gruppe skal sygemelding til kommunen gå via Nem.Refusion.

Du kan få udbetalt sygedagpenge i op til 22 uger. Hvis din sygemelding rækker ud over de 22 uger, skal kommunen tage stilling til, om dine syge-dagpenge kan forlænges.

Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, overgår du til ressourceforløbsydelse, som beløbsmæssigt er lidt lavere end sygedagpengebeløbet.

Hvis din arbejdsevne er betydelig og varig nedsat på grund af sygdom, og du ikke kan komme tilbage til almindelig beskæftigelse, lægger sagsbehandleren sammen med dig en plan for, hvilken støtte og indsats du har behov for.

Hvis du ikke har ret til sygedagpenge, kan du have ret til kontanthjælp fra kommunen under din sygemelding.

Du skal kontakte jobcenteret i din kommune, udfylde et ansøgningsskema og komme med dokumentation for dine udgifter og indtægter. Herefter tager kommunen stilling til, om du er berettiget til kontanthjælp.

Vær opmærksom på, at ægtefæller har forsørgelsespligt overfor hinanden, og kommunen vil derfor se på eventuel ægtefælles indtægt ved beregning af  kontanthjælp.

Samlevende har ikke forsørgelsespligt overfor hinanden.

Kommunen kan indstille dig til et fleksjob, hvis du ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere på grund af nedsat erhvervsevne. Din arbejdsevne skal være væsentlig og varig nedsat.

Som ansat i fleksjob får du udbetalt løn for dine reelle arbejdstimer fra arbejdspladsen, og kommunen udbetaler et supplerende tilskud.

Fleksjob kan fås ned til få timer om ugen.

Du kan få tilkendt førtidspension, hvis din kommune vurderer, at du ikke har nogen erhvervsevne tilbage, eller du kun har en ubetydelig erhvervsevne tilbage.

Kommunen tilkender ikke førtidspension, hvis din arbejdsevne kan forbedres gennem anden indsats og/eller støtte.

Nogle pensions- og forsikringsordninger giver ret til engangssum ved kritisk sygdom. Hvilke sygdomme, der dækkes, fremgår af pensionsselskabets diagnoseliste.

Du vil som regel være dækket, hvis du er ramt af apopleksi eller andre hjernesygdomme. Det er imidlertid det enkelte pensions- og forsikringsselskab, som træffer beslutningen.

Arbejdsulykker, trafikuheld og andre ulykker er normalt ikke omfattet af ovenstående regler, da der her ikke er tale om sygdom, men om ulykke. Du vil derfor skulle søge erstatning i forhold til de forsikringer, du har tegnet indenfor området.

Hvis du mister din erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykke, har du eventuelt mulighed for at få udbetalt en engangssum og/eller en løbende ydelse fra dit pensionsselskab eller din forsikring.

Det er altid en god idé at kontakte dit forsikrings-/pensionsselskab for at få råd og vejledning i forbindelse med alvorlig sygdom.

Når du er indlagt på sygehuset, kan der være opgaver (praktiske og/eller personlige), du ikke selv kan klare. Det kan eventuelt være opgaver, som en af dine pårørende kan løse med en fuldmagt fra dig.

Det er den, der modtager fuldmagten, og skal udføre opgaven på dine vegne, der skal sikre sig, at du har forstået betydningen og omfanget af den fuldmagt, du har givet.

Hvis du ikke er i stand til at give en fuldmagt, kan det blive nødvendigt, at du får en værge, som kan varetage dine interesser.

Værgemål søges gennem Familieretshuset, der træffer beslutning om, hvem der skal være værge. Det kan for eksempel være en af dine pårørende eller en beskikket værge fra Familieretshuset.

Hvis du er kommet til skade i forbindelse med din behandling i det danske sundhedsvæsen, kan du søge om erstatning via Patienterstatningen.

Alle borgere er dækket af erstatningsordningen, der er finansieret af det offentlige. Ordningen gælder både behandling på privat og offentligt hospital.

Den dækker også behandling hos praktiserende læge, speciallæge, kiropraktor, fysioterapeut og psykolog. Der kan også søges erstatning, hvis skaden skyldes bivirkninger til et lægemiddel.

Du finder anmeldelsesskema og flere oplysninger på www.patienterstatningen.dk.

Patienterstatningen behandler ikke klager, men afgør kun, om du er berettiget til erstatning. Hvis du vil klage over den behandling, du har modtaget, kan du henvende dig til patientkontoret i din region eller til Styrelsen for Patientsikkerhed på www.stps.dk.

Hvis du ved udskrivelse fra hospitalet fortsat har brug for genoptræning, udskrives du med en genoptræningsplan.

Din hjemkommune tilrettelægger den videre genoptræning med baggrund i genoptræningsplanen. Der kan være tale om både ergoterapeutisk og fysio-terapeutisk træning.

Hvis dit helbred gør, at du ikke kan tage offentlige transportmidler eller ikke selv kan køre, sørger kommunen for gratis transport til og fra genoptræning.

Har du brug for praktisk eller personlig hjælp til at klare dagligdagen hjemme, kan du eventuelt få hjælp fra kommunen. Det kan for eksempel være hjælp til personlig hygiejne eller til rengøring, hvis du eller andre i familien ikke kan klare opgaven.

Hjælpen ydes efter en konkret og individuel vurdering, som foretages af en visitator i kommunen.

Hvis du efter udskrivelsen fra hospitalet har brug for støtte for igen at kunne klare hverdagen i egen bolig kan du eventuelt få bostøtte fra en hjemmevejleder.

Det er hjælp/træning til få overblik og struktur på hverdagen med de begrænsninger, som sygdommen giver dig. Det kan være i forhold til dagligdags ting, fx indkøb, rengøring, aktiviteter eller økonomi.

Du kan ansøge om bostøtte gennem kommunens socialforvaltning. Kommunen træffer beslutning om, hvorvidt du kan få bostøtte efter en individuel vurdering af dine behov.

Hvis du har brug for hjælpemidler, når du udskrives fra hospitalet, kan de bevilliges af kommunen.

Der kan være hjælpemidler, som er så almindelige, at de betragtes som forbrugsgoder, og som du derfor enten selv skal betale, eller hvor kommunen kun giver et tilskud til anskaffelsen.

Vær opmærksom på, at kommunen ikke giver tilskud til hjælpemidlet, hvis du selv har anskaffet det, før det er blevet bevilliget af kommunen.

Hjælpemidler, som du kun skal bruge i en midlertidig periode, kan i nogle tilfælde udlånes fra hospitalet.

Hvis du har nedsat gangfunktion på grund af din sygdom og er afhængig af et gangredskab, kan du søge kommunen om handicapkørsel til fritidsaktiviteter.

Dit handicap skal være varigt eller langvarigt (mindst 1 år), før du er berettiget til handicapkørsel.

Handicapkørsel søges i kommunes borgerservice.

Har du et svært fysisk handicap, eller er du ude af stand til at færdes på egen hånd, har du mulighed for at søge om både ledsager- og/eller parkeringskort.

Parkeringskort giver dig mulighed for at benytte parkeringspladser afmærket med kørestolssymbol, uanset om du kører i din egen bil, eller du er passager hos andre.

Med et ledsagerkort har du mulighed for flere steder at medtage din ledsager gratis. Det gælder på en række kulturinstitutioner, fx museer, teatre og forlystelsesparker.

Både ledsagerkort og parkeringskort søges via Danske Handicaporganisationer på www.handicap.dk.

Hvis du har svært ved at færdes udendørs alene på grund af fysisk eller psykisk handicap, kan du søge om at få bevilliget en ledsager.

Ledsageren fungerer som praktisk ledsager til aktiviteter udenfor hjemmet, fx indkøb, kulturelle arrangementer og lignende.

Du kan få 15 timers ledsagelse pr. måned.

Ledsagerordning søges gennem din kommunes handicapafdeling.

Det er muligt for både dig og dine pårørende at få tilskud til psykologsamtaler.

Du/I skal henvende jer til jeres praktiserende læge, som kan lave en henvisning. Lægen vurderer, om du befinder dig i en krise, som er udløst af det, du/I har været udsat for.

Der kan maks. gives tilskud til 12 samtaler, og du skal benytte dig af én af de psykologer, som har overenskomst med den offentlige sygesikring.

Sygesikringen dækker 60 procent af udgiften.

De fleste kommuner har ansat en hjerneskadekoordinator. Hjerneskadekoordinatoren har speciel viden om hjerneskader og følgevirkninger, og har kendskab til kommunens tilbud til senhjerneskadede.

Hjerneskadekoordinatoren kan derfor være en støtte for dig og dine pårørende i forhold til udskrivelse fra hospitalet og i dit videre rehabiliteringsforløb.

Du kan henvende dig til din kommune og få nærmere oplysninger om kommunens hjerneskadekoordinatorfunktion.

Kontaktoplysninger på hjerneskadekoordinator i din kommune kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside under "Hjernekassen" – se www.socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/hjernekassen.