Information om at have tube i halsen (trakealtube)

Hos voksne, der har en stor risiko for at fejlsynke deres mundvand (øvre dysfagi), kan der være behov for at have en tube med ballon i halsen (cuffet trakealtube).

Det betyder, at der er en lille ballon omkring tuben. Ballonen pustes op inde i luftrøret og forhindrer, at mundvandet fejlsynkes ned i lungerne.

Fejlsynkning af mundvand sker typisk ved for eksempel apopleksi, hovedtraumer, Guillain-Barrés syndrom og hos patienter med langvarig respiratorbehandling for ikke neurologiske lidelser samt patienter med stærkt påvirket vågenhed (vegetative til minimalt bevidste).

En patient, der fejlsynker sit mundvand, kan have behov for en cuffet trakealtube, for at minimere fejlsynkning og risiko for lungebetændelse.

En patient med cuffet trakealtube kan ikke spise, drikke, tale eller lugte.

Det antages, at en cuffet trakealtube i sig selv kan påvirke synkefunktionen negativt, fx på grund af:

• Fikseret hovedstilling
• Ændret åndedrætsmønster
• Påvirkning af lugte- og smagssans
• Nedsat aktivitet af stemmelæberne
• Svækket hostekraft og -effektivitet
• Nedsat følsomhed i luftrøret og halsen
• Nedsat bevægelighed af struben på grund af tyngden af trakealtuben
• Øget sekretdannelse

Vi anbefaler, at patienter med øvre dysfagi og cuffet trakealtube begynder afvænning (afcuffning) med henblik på at skifte til en tube uden ballon (glat trakealtube) og eventuelt fjernelse af tuben (dekanylering), så snart patientens tilstand tillader det.

Teamet omkring patienten vurderer dagligt patientens synkefunktion ud fra forskellige parametre, fx udredning via synketest, mængden af mundvand over cuffen, patientens infektionstal, vågenhed og hostekraft m.m.

Når vi vurderer, at patienten er klar, tages luften ud af ballonen (afcuffning) efter en individuel tilrettelagt plan.

Under afcuffningen kan luften komme forbi stemmelæberne, mund og næse, hvorved patienten får bedre forudsætninger for at tale, smage og lugte.

Efter en individuel vurdering udarbejder vi en tilpasset afcuffningsplan, som i første omgang stiler mod en glat trakelatube.

Afcuffning og skift til glat trakealtube forgår på Sengeafsnit 5.

Den glatte trakealtube er uden ballon. Her skal patienten kunne beskytte egne luftveje ved at hoste. En glat trakealtube betyder, at patienten kan få luft op forbi stemmelæberne, op gennem hals, mund og næse.

Når patienten har en glat trakelatube, er der bedre forudsætninger for at kunne tale.

Efter en individuel vurdering udarbejder vi en tilpasset plan, som stiler mod at trakealtuben fjernes. Når trakealtuben fjernes sætter vi et plaster på, og hullet lukker til efter få dage uden yderligere indgreb.

Vi tager i forløbet med den glatte tube stilling til, om spisetræning kan begyndes.

I nogle tilfælde kan patienten ikke undvære den cuffede- eller glatte trakealtube, og patienten må udskrives med den.