Viden om hjernen og hjerneskade
Her finder du information om hjernen og hjerneskade til patienter og pårørende.
Hver gang vi udfører en helt almindelig dagligdagshandling, er der mange dele af hjernen i funktion. De 6 områder tager sig af forskellige opgaver, men arbejder også tæt sammen.
Pandelappen
- Bevidst tankegang
- Planlægning og organisering
- Hukommelse og opmærksomhed
- Betydning for vores følelsesliv
- Dømmekraft
- Bevægelse og motorik, fx løfte armen eller benet, cykle eller skrælle kartofler
Isselappen
- Opfattelse af sanseindtryk som smerte, berøring, tryk og temperatur
- Bedømme omgivelserne i forhold til egen person, fx afstandsbedømmelse eller størrelsesforhold
Tindingelappen
- Sanser som lugt, smag og hørelse
- Sprog
- Behandling og lagring af hukommelse
Nakkelappen
- Opfanger og fortolker synsindtryk
Lillehjernen
- Balance, muskelsamarbejde og koordinering af bevægelser
- Finmotorik – at gøre bevægelser mere nøjagtige/præcise
- Lager for indlærte handlinger, fx trappegang og skrivning
Hjernestammen
- Information mellem krop og hjerne
- Vågenhed
- Regulering af kropsfunktioner, fx vejrtrækning, temperatur og hjerteslag
- Synkeproces
Eksempel på samarbejde mellem de 6 områder
Hvis vi skal dække bord og spise morgenmad, er det vigtigt at kunne se.
For at stille tingene på den rette plads, skal vi have styr på balancen og fornemmelse for rum og retning. Vi skal også kunne mærke, om kaffen er for kold eller varm.
Hele handlingen bliver lynhurtigt planlagt i hjernen. Opgaverne bliver fordelt til forskellige dele af hjernen, så bevægelserne bliver præcise og hensigtsmæssige, så vi kan sætte os og nyde kaffen.
Hjernen består af ufattelig mange hjerneceller – cirka 100 milliarder. De danner utallige forbindelser med hinanden. Alle handlinger og tanker er afhængige af, at disse forbindelser fungerer.
Man kan sammenligne det med et tog, som skal fra et sted til et andet. Det kræver strøm, signaler, igangsætning og stop det rigtige sted.
Alle celler i vores krop har brug for ilt. Hvis de ikke får den ilt, de skal bruge, går de til grunde. Det gælder også for vores hjerneceller, og de er meget følsomme over for iltmangel.
Vores hjerne er et lager af erfaringer og kendte rutiner, som er opbygget gennem hele vores liv. Vi får hele tiden informationer fra krop og omgivelser, som bearbejdes i hjernen.
De røde kroge på illustrationen kan sammenlignes med alle de erfaringer og rutiner, vi har. Vi bruger dem, når vi skal handle sikkert, fornuftigt og planlægge, hvad der skal ske.
Om forløbet
Hjerneskade er, når nogle hjerneceller har taget skade og ikke kommer til at fungere, som de gjorde. Det betyder, at:
- Vi mister nogle kroge.
- Der er mange kroge, der fungerer.
- Vi ikke kan bruge alle de erfaringer og rutiner, vi ellers har benyttet.
Der kan komme forskellige følger efter en hjerneskade:
- Fysiske
- Kognitive
- Følelsesmæssige
- Psykiske/sociale
Eksempler på fysiske følger:
- Lammelser
- Føleforstyrrelser
- Balanceproblemer
- Synkeproblemer
Eksempler på skjulte kognitive følger:
- Neglekt – over krop og verden til den ene side
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
- Træthed og nedsat udholdenhed
- Apraksi – nedsat evne til at udføre dagligdagsopgaver hensigtsmæssigt
- Ændret personlighed
- Nedsat dømmekraft
- Nedsat indsigt
Eksempler på følelsesmæssige følger:
- Lettere til tårer eller latter
- Intensiteten i følelserne kan være større eller mindre end tidligere
- Krisereaktion
- Depression
- Angst
Eksempler på psykiske/sociale følger:
- Sværere ved at overholde de uskrevne regler i eksempelvis socialt samvær
- Mindre hæmmet – siger det man tænker
- Mindre fokus på detaljer
- Mere sjusket eller uopmærksom
- Ændring i økonomi
- Tab af arbejde/beskæftigelse
- Ændret rolle i familien
- Større afhængighed, fx af familie eller offentlige instanser
- Mindre socialt samvær
Normalt fungerende hjerne. Vi kører på rutinen.
Hvis hjernen tager skader, skal der findes nye veje. Det er hårdt for os, det tager tid og vi bliver trætte.
Det vigtigt at huske, at du ikke er blevet:
- Dummere – blot langsommere
- Doven – men lettere bliver træt
Langt de fleste personer, der har fået en hjerneskade, oplever en anderledes træthed ved at:
- Man oplever træthed ved langt mindre anstrengelse, end man er vant til
- Trætheden er meget massiv og fylder meget
- Trætheden varer ofte længere end normal træthed
- Trætheden forsvinder ikke altid efter hvile eller søvn over natten
Det er vigtigt at erkende og forstå trætheden, så du bruger den energi, du har til rådighed bedst muligt.
Rehabilitering er at arbejde med både fysiske, kognitive, psykiske og sociale følger. Dels ved at forsøge at genvinde så mange tabte færdigheder som muligt, dels ved at kompensere så godt som muligt for varige tab.
For den ramte er tilværelsen/den kendte hverdag sat på stand by.
Det er desværre ikke alle, der genvinder de nødvendige forudsætninger i forhold til kørekort og/eller arbejde.
Undervisning
Hjernens opbygning og funktion samt skadens betydning.
Udfaldsorienteret (proces) træning
Træning af specifikke kognitive komponenter, fx opmærksomhed, hukommelse m.m. via opgaver på computer eller skrivebordsopgaver.
Strategitræning
Fokuserer på at lære kompensatoriske strategier, fx brug af kalender, tjeklister eller lignende.
Træning i praksisaktiviteter
Træning af daglige færdigheder for at forbedre kognition og sikre overførsel til det daglige liv.
Rehabilitering efter hjerneskade er et arbejde, der kan tage meget lang tid. Bedring er mulig længe, men der kommer et tidspunkt, hvor man må forholde sig til varige følger.
Det at acceptere de varige følger, der bliver for nogle, og finde nye værdier og mening, er som regel det, der tager længst tid.
Der er mulighed for psykologhjælp via sygesikringen for både den ramte og for nærmeste pårørende efter henvisning fra egen læge.
Kontakt