Operation for åreforkalkning i benet (omkørselsoperation, bypass)

Hvis du får blodprop-forebyggende medicin, skal du tale med lægen om at holde pause med dette (gælder ikke Magnyl, Persantin, Asasantin). Nogle får en blodprop-forebyggende indsprøjtning de dage, hvor de holder pause med medicinen. Dette aftales ved planlægningsbesøget i Karkirurgisk Klinik.

Hvis du får medicin, skal du medbringe den i original emballage samt en opdateret medicinliste.

Du skal have hårene fjernet i operationsfeltet – det vil sige fra lidt over navlen og ned til en hånds bredde over anklen på den relevante side (se illustration). Hårene i lysken og det øverste af kønsbehåringen skal også fjernes.

Du må gerne selv fjerne hårene med elektrisk klipper, men vi hjælper dig også gerne.

Du må ikke bruge en skraber, da det kan give små rifter og infektion.

Du møder til indlæggelse dagen inden operationen. Det præcise tidspunkt står i dit indkaldelsesbrev.

Nedenstående kan komme til at foregå i lidt varierende rækkefølge:

• Du taler med en sygeplejerske, der også viser dig til rette
• Du får taget blodprøver, hjertediagram (EKG) og eventuelt røntgenbillede af lungerne
• Du kommer til at tale med en læge, der indhenter oplysninger til din journal
• Du kommer til at tale med en karkirurg, og hvis det er muligt, er det den karkirurg, der skal operere dig
• Du kommer til at tale med en bedøvelseslæge, der fortæller dig om de nærmere detaljer ved bedøvelsen
• Du får om aftenen en indsprøjtning i maveskindet, der forebygger blodpropper
• Du skal faste fra midnat. Du bliver tilbudt 2 glas vand/saftevand kl. 6.00.
• Du skal forvente at der er ventetid. Medbring derfor gerne læsestof eller andet til at fordrive tiden med.

Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:

• Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
• Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
• Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

• Du skal have din sædvanlige morgenmedicin. Narkoselægen kan dog have bestemt, at der er enkelte slags medicin, du ikke skal have på operationsdagen. Sygeplejersken taler med dig om, hvad du skal have og sørger for, at du får det. 
• Du  kan opbevare penge og smykker i et aflåst skab, mens du er væk fra Karkirurgisk Afsnit.
• Du bliver hentet af en portør og kørt til operation.
• I forbindelse med operationen får du væske gennem et drop i hånden.
• Du får lagt et blærekateter.
• Efter operationen bliver du kørt på Opvågningsafsnittet. Her vil personalet pleje dig, indtil du er helt vågen. Herefter kører en portør dig tilbage til Karkirurgisk Afsnit til fortsat observation, pleje og behandling.

Åreforkalkning i hovedpulsåren (aorta) og/eller bækkenpulsårerne skyldes aflejring af fedt og
kalk i karvæggen med deraf følgende forsnævring eller tilstopning af blodkarrene. Åreforkalkning er arvelig, men kan også skyldes tobaksrygning, usund kost med meget fedt, sukker og salt, for meget kolesterol i blodet, manglende motion, forhøjet blodtryk, sukkersyge og nyresygdomme.

Åreforkalkningen kan føre til nedsat blodomløb i benet/benene. Det giver smerter ved gang og i alvorlige tilfælde også i hvile. I de alvorligste tilfælde kan der opstå sår og/eller koldbrand i benet. Uden behandling er der i disse tilfælde risiko for forværring, og i værste fald kan det ende med, at benet skal amputeres.

Patienter, der har behov for behandling pga. smerter ved gang, smerter i hvile eller sår på foden som følge af åreforkalkning i benets pulsårer.

Eller

Patienter med udposning (aneurisme) på pulsåren i knæhasen, og hvor der er risiko for, at
udposningen kan lukke til og dermed stoppe blodforsyningen til underbenet.

Ved operation i benets pulsårer skaber karkirurgen en ”omkørsel” – en bypass, som leder blodet uden om de pulsårer, der har dårlig eller ingen blodgennemstrømning. Det bedste materiale til en bypass er en overfladisk vene fra dit ben. Er dette ikke muligt – fx hvis der er åreknuder - indsætter karkirurgen en kunstig åre.

• Operationen foregår enten i fuld bedøvelse eller i rygmarvsbedøvelse.
• Karkirurgen opererer i lysken, ved knæet og/eller længere nede på benet alt efter, hvor åreforkalkningen findes.
• Til slut lukkes huden med metalklips (agraffer).
• Selve operationen tager to til fire timer – i sjældne tilfælde lidt længere.
• Efter operationen bliver du kørt på Opvågningsafsnittet, hvor du skal være nogle timer.

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret.

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler med en tynd nål.

Du er vågen under operationen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin.

Mange har glæde af at lytte til musik under operationen. Du skal selv tage musik med.

• Der kan sive lymfevæske og komme blødning eller betændelse i såret. Dette kan give problemer med sårhelingen, og måske bliver det nødvendigt med endnu en operation.
• Du kan få problemer med hjertet. For eksempel uregelmæssig hjerterytme eller en blodprop, især hvis du har en hjertesygdom i forvejen.
• Du kan få problemer med lungerne, for eksempel lungebetændelse.
• Bypass'en kan lukke. Hos nogle kan den renses, mens det hos andre ikke kan lade sig gøre, og så er situationen som før operationen. I enkelte tilfælde er situationen værre end før, og så kan det blive nødvendigt at amputere benet.

Før operationen bør risikoen for komplikationer altid vejes op mod gevinsten ved operation: Kan du komme til at gå en længere distance, kan hvilesmerterne i benet fjernes, og kan eventuelle bensår hele.

• Du kan have smerter i sårene og benet/benene. Det behandler vi med smertestillende tabletter. Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen og op at gå.
• Der kan komme anfaldsvise smerter, som føles stikkende, sviende eller brændende  i lysken og på indersiden af låret. Disse smerter (neurogene smerter) er lidt vanskeligere at behandle. De opstår på grund af beskadigede nervebaner, og hvis det sker, er det ikke altid muligt at blive helt smertefri.
• Du kan have nedsat følesans i huden omkring operationssåret. Oftest kommer følesansen igen, men for nogle er tilstanden vedvarende.
• Benet/benene kan hæve efter operationen. Du kan forebygge hævelsen ved at lægge benene højt, når du sidder og ligger. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at behandle hævelsen med en forbinding eller kompressionsstrømpe. Vi tager stilling til, hvad der er bedst for dine hævede ben et par dage efter operationen.

• Du skal op at gå omkring i afsnittet. Plejepersonalet vil hjælpe dig. Hvis du har brug for det, kan du få instruktion af en fysioterapeut.
• Så længe du er indlagt, vil du hver dag få en indsprøjtning i maveskindet, der forebygger blodpropper.
• Der er stuegang alle hverdage om formiddagen, og i weekenderne efter behov. Hvis du har spørgsmål, er det en god ide at stille dem til lægen ved stuegang.
• Hvis vi vurderer, det er nødvendigt, får du målt blodtrykket på ankler og tæer. 
• Du bliver løbende informeret, og din udskrivelse planlægges i samarbejde med hjemmeplejen, hvis der er behov for det.

Der er ikke nogen speciel genoptræning efter operationen, men det er vigtigt, at du træner ved at gå ture.

Vi anbefaler 2-3 daglige spadsereture. Gå så langt som muligt og i mindst 10 minutter per tur.

Lette til moderate smerter er normalt i helingsperioden. Vi anbefaler, at du fortsætter med smertestillende tabletter de første dage efter udskrivelsen. 

Vi anbefaler: Pinex/Pamol/Panodil (paracetamol) 1 g x 4

Hvis du får behov for stærkere smertestillende, udarbejder vi en smertebehandlingsplan for dig ved udskrivelsen.

Hvis du får blødning, feber eller stærke smerter, skal du kontakte Karkirurgisk Afsnit indenfor det første døgn efter udskrivelsen på tlf. 78 44 56 40. Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Kontakt også din egen læge eller vagtlæge ved tegn til betændelse i dit operationssår – rødme, hævelse, sivning af væske samt feber.

Metalklips (Agraffer) i huden, i lysken og på låret fjernes 10-14 dage efter operationen, og på
underbenet fjernes de 21 dage efter operationen. Du skal selv aftale tider hos egen læge til dette. Vi udleverer en tang, som du skal have med til lægen.

Du må ikke tage karbad og gå i svømmehal, før klipsene/trådene er fjernet, og såret er helet, fordi det giver stor risiko for infektion i sårene.

Du må gerne gå i brusebad allerede efter det første døgn efter operationen.

For at forebygge dannelse af blodpropper i hjerne og hjerte skal du resten af livet tage Hjertemagnyl eller Clopidogrel. Hjertemagnyl og Clopidogrel nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sig sammen.

Du skal regne med at tage kolesterolsænkende medicin resten af livet. Vi anbefaler, at du jævnligt får kontrolleret dit kolesteroltal hos din egen læge, for eksempel hvert halve år. Dit LDL kolesteroltal må ikke være over 1,4 mmol/l. Kolesterolsænkende medicin bremser udvikling af åreforkalkning samt forebygger dannelse af blodpropper.

Hvis du har forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at disse sygdomme er velregulerede. Begge sygdomme forværrer åreforkalkningen. Blodtrykket og blodets sukkerindhold skal kontrolleres af din egen læge eller eventuelt af en anden hospitalsafdeling med speciel viden om disse sygdomme.

Du bliver indkaldt til kontrol i Karkirurgisk Klinik cirka 4 uger efter operationen og igen efter et år. I den forbindelse får du ultralydsskannet bypass'en. Hvis der ikke er mærkbar fodpuls, får du også målt blodrykket på ankler og tæer. 

Hvis du har fået foretaget operationen på grund af sår på underben/fod, bliver du indkaldt til sårkontrol 1-3 uger efter udskrivelsen i enten Sårcenter Viborg eller Karkirurgisk Klinik.

Pårørende eller ledsagere kan ikke være med til bedøvelse, operation og opvågning. Det gælder dog ikke ledsagere til børn og personer med handicap. De kan være med under opvågningen.

Dine pårørende eller ledsagere kan i stedet opholde sig i afdelingen, hvor du bliver kørt tilbage til, når du er vågen og klar.

Kost

En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.

Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.

Få telefonen til at læse en side op.

hjaelp.rm.dk (dansk)
help.rm.dk (engelsk - english)