Stent-graft-behandling af udposning på pulsåren i bækkenet

Hvis du får blodprop-forebyggende medicin, skal du tale med lægen om at holde pause med dette (gælder ikke Magnyl, Persantin, Asasantin). Nogle får en blodprop-forebyggende indsprøjtning de dage, hvor de holder pause med medicinen. Dette aftales ved planlægningsbesøget i Karkirurgisk Klinik.

Hvis du har sukkersyge og er i behandling med Metformin eller et kombinationspræparat der indeholde Metformin, skal du holde pause hermed fra to dage før begge dele af behandlingen og indtil to dage efter begge dele af behandlingen.

Der skal tages blodprøver i ugen op til behandlingen, da disse ikke må være over 3 dage gamle. Det vil fremgå af indkaldelsesbrevet, hvornår du skal have taget blodprøver på nærmeste sygehus. 

Hvis du får medicin, skal du medbringe den i original emballage samt en opdateret medicinliste.

Du skal have hårene fjernet i operationsfeltet dvs. fra lidt over navlen og ned til godt midt på lårene. Hårene i lysken og det øverste af kønsbehåringen skal også fjernes.

Du må gerne selv fjerne hårene med elektrisk klipper, men vi hjælper dig også gerne. 

Du må ikke bruge en skraber, da det kan give små rifter og infektion.

Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:

• Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
• Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
• Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

• Du skal have din sædvanlige morgenmedicin. Narkoselægen kan dog have bestemt, at der er enkelte slags medicin, du ikke skal have på operationsdagen. Sygeplejersken taler med dig om, hvad du skal have og sørger for, at du får det. 
• Du  kan opbevare penge og smykker i et aflåst skab, mens du er væk fra Karkirurgisk Afsnit.
• Du bliver hentet af en portør og kørt til operation.
• I forbindelse med operationen får du væske gennem et drop i hånden.
• Du får lagt et blærekateter.
• Efter operationen bliver du kørt på Opvågningsafsnittet. Her vil personalet pleje dig, indtil du er helt vågen. Herefter kører en portør dig tilbage til Karkirurgisk Afsnit til fortsat observation, pleje og behandling.

Hos nogle mennesker nedbrydes de elastiske dele af pulsårens væg gradvist, og over en længere årrække kan pulsåren langsomt blive udvidet. Har du nære familiemedlemmer med samme sygdom, kan det være arveligt betinget, men det kan også skyldes tobaksrygning, lungesygdom og forhøjet blodtryk.

Hvis udposningen på bækkenets pulsåre er mere end 3,5 centimeter, drøfter vi behandlingsmulighederne med dig. Afhængig af dit almene helbred kan udposningen godt være større, inden vi anbefaler behandling. Behandlingen skal fjerne risikoen for, at udposningen kan briste.

Hvis bækkenpulsåren med aneurismet er egnet til det, kan aneurismet behandles med en stent - et rørformet stålgitter med en særlig ”stofdug” omkring - også kaldet en stent-graft.

Behandlingen foregår oftest i to ”dele”: Den ”indledende del”, hvor du får aflukket et blodkar (en stor sidegren) for at udelukke tilbageblødning og ”selve behandlingen” med indvendig foring af udposningen. De to indgreb udføres med varierende mellemrum som for eksempel kan være:

• Under samme procedure
• Med en dags mellemrum
• Op til 14 dages mellemrum.

Begge indgreb foretages af en røntgenlæge og en karkirurg assisteret af radiografer/sygeplejersker og tager hver cirka 2 timer.

I den indledende del af behandlingen - Aflukning af et blodkar, skal du have lukket en sidegren på pulsåren i bækkenet. Sidegrenen fører blod ind i det dybe bækken og kan undværes, da blodet ”finder andre veje”. Nogle kan dog opleve forbigående smerter i ballens muskulatur, når de går .

Gennem et kort plastikrør, som føres ind i pulsåren i den modsatte lyske, kan et længere og tyndt plastikrør føres over til bækkenpulsåren med aneurismet. Kateteret føres ud i den store sidegren, som skal aflukkes. Aflukningen foregår ved, at små dunede metal-”garnnøgler” indføres og pakkes, eller ved at der isættes en prop sådan, at blodgennemstrømningen i sidegrenen stoppes. Herefter kan pulsåre-blod med højt tryk ikke komme tilbage til udposningen, som senere skal behandles med den forede stent.

Efter behandlingen fjernes plastikrøret i lysken. Det lille hul i pulsåren lukkes ved, at personalet trykker over indstiksstedet i cirka 15 minutter.

Efter aflukning af blodkarret skal du ligge stille i sengen, fladt på ryggen, i to til seks timer afhængigt af, hvilken lukke-procedure vi har valgt i dit tilfælde. Herefter kontrollerer vi indstiksstedet i lysken, og hvis alt er i orden, må du stå op. Du skal være oppegående en time i afdelingen, inden du må tage hjem

Aflukningen foregår i lokalbedøvelse, og finder sted på afdelingen Røntgen og Skanning.

Ved selve behandlingen - indvendig foring af aneurismet indsætter karkirurgen/røntgenlægen den specialdesignede forede stent i bækkenpulsåren, hvor udposningen sidder. Blodgennemstrømningen vil herefter ske igennem stenten i stedet for at løbe ud i udposningen.

Indgrebet foregår via et kateter eller et lille snit i lysken, hvorefter den rørformede stent placeres. Huden lukkes derefter med metalclips (Agraffer). I enkelte tilfælde er det også nødvendigt at fore den nederste del af hovedpulsåren i maven og lidt i den modsatte bækkenpulsåre for at behandle udposningen. Hvis dette er tilfældet for dig, vil du blive informeret inden.

Den indvendige foring af aneurismet foregår i fuld bedøvelse med narkosepersonale til stede og foregår på afdelingen Røntgen og Scanning eller på Operationsafsnittet.

Du møder til indlæggelse mellem klokken 9 og 10.30 dagen inden operationen. Det præcise tidspunkt vil stå i indkaldelsesbrevet.

Her vil nedenstående foregå i lidt forskellig rækkefølge:

• Du taler med en sygeplejerske, som også vil vise til rette.
• Du får taget blodprøver, hjertediagram (EKG) og evt. røntgenbillede af lungerne.
• Du skal aflevere en urinprøve.
• Du kommer til at tale med en læge, som indhenter oplysninger til din journal.
• Du kommer til at tale med en karkirurg – hvis det er muligt; den karkirurg, der skal operere dig.
• Du kommer til at tale med en narkoselæge, der vil fortælle dig om de nærmere omstændigheder ved bedøvelsen.
• Du skal have en blodprop-forebyggende indsprøjtning i maveskindet om aftenen.
• Du skal faste fra midnat. Du bliver tilbudt 2 glas vand/saftevand kl. 06. 

Behandlingen er forbundet med en lille risiko for komplikationer

• Der kan optræde let hævelse og ømhed i lysken i nogle få dage.
• Meget sjældent kan der opstå en regulær blødning, der giver sig udtryk i spændt og smertende hævelse. 
• Der kan sive lymfevæske og komme blødning eller betændelse i såret. Dette kan give problemer med sårhelingen, og måske bliver det nødvendigt med endnu en operation.
• Du kan få problemer med hjertet. For eksempel uregelmæssig hjerterytme eller en blodprop, især hvis du har en hjertesygdom i forvejen.
• Du kan få problemer med lungerne, for eksempel lungebetændelse.
• Meget sjældent kan blodforsyningen til benet blive påvirket, hvilket kan nødvendiggøre endnu et indgreb afhængigt af forholdene.
• I yderst sjældne tilfælde, kan det blive nødvendigt med amputation.

• Du skal op at gå omkring i afsnittet. Plejepersonalet vil hjælpe dig. Hvis du har brug for det, kan du få instruktion af en fysioterapeut.
• Så længe du er indlagt, vil du hver dag få en indsprøjtning i maveskindet, der forebygger blodpropper.
• Der er stuegang alle hverdage om formiddagen, og i weekenderne efter behov. Hvis du har spørgsmål, er det en god ide at stille dem til lægen ved stuegang.
• Hvis vi vurderer, det er nødvendigt, får du målt blodtrykket på ankler og tæer. 
• Du bliver løbende informeret, og din udskrivelse planlægges i samarbejde med hjemmeplejen, hvis der er behov for det.

Der er ikke nogen speciel genoptræning efter operationen, men det er vigtigt, at du træner ved at gå ture.

Vi anbefaler 2-3 daglige spadsereture. Gå så langt som muligt og i mindst 10 minutter per tur.

Lette til moderate smerter er normalt i helingsperioden. Vi anbefaler, at du fortsætter med smertestillende tabletter 7-10 dage efter udskrivelsen, så du kan opretholde samme fysiske aktivitetsniveau, som før operationen. 

Der anbefales følgende: 

1. Pinex/Pamol/Panodil (Paracetamol) 1 g x 4
2. Ipren/Ibumetin (Ibuprofen) 400 mg x 3

Hvis der er behov for stærkere smertestillende, vil der blive udarbejdet en smertebehandlingsplan for dig ved udskrivelsen. 

Vi sørger for, at der bliver lavet recepter på udskrivelsesdagen. 

Hvis du får blødning, feber eller stærke smerter, skal du kontakte Karkirurgisk Afsnit indenfor det første døgn efter udskrivelsen på tlf. 78 44 56 40. Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Kontakt også din egen læge eller vagtlæge ved tegn til betændelse i dit operationssår – rødme, hævelse, sivning af væske samt feber.

Agraffer (metalklips i huden) fjernes 10-14 dage efter operationen. Du bedes selv aftale tid hos egen læge til dette. Vi udleverer en tang, som du skal have med til lægen.

Du må ikke tage karbad og gå i svømmehal, før klipsene/trådene er fjernet, og såret er helet, fordi det giver stor risiko for infektion i sårene.

Du må gerne gå i brusebad allerede efter det første døgn efter operationen.

For at forebygge dannelse af blodpropper i hjerne og hjerte skal du resten af livet tage Hjertemagnyl eller Clopidogrel. Hjertemagnyl og Clopidogrel nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sig sammen.

Du skal regne med at tage kolesterolsænkende medicin resten af livet. Vi anbefaler, at du jævnligt får kontrolleret dit kolesteroltal hos din egen læge, for eksempel hvert halve år. Dit LDL kolesteroltal må ikke være over 1,4 mmol/l. Kolesterolsænkende medicin bremser udvikling af åreforkalkning samt forebygger dannelse af blodpropper.

Hvis du har forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at disse sygdomme er velregulerede. Begge sygdomme forværrer åreforkalkningen. Blodtrykket og blodets sukkerindhold skal kontrolleres af din egen læge eller eventuelt af en anden hospitalsafdeling med speciel viden om disse sygdomme.

Du bliver indkaldt til kontrol i Karkirurgisk Klinik efter cirka halvanden måned. I den forbindelse
vil du få målt blodtrykket på anklerne. Hvis der ikke er mærkbar fodpuls, får du også målt blodtryk på tæerne. 

Du bliver indkaldt til CT-scanning efter tre, seks og tolv måneder. Den røntgenlæge, som har
udført behandlingen, ser CT-scanningen, få dage efter den er foretaget, og du vil få besked om
resultatet enten via mail/brev eller telefonopringning.

Efter de 12 måneder bliver du indkaldt til CT-scanning en gang om året

Pårørende eller ledsagere kan ikke være med til bedøvelse, operation og opvågning. Det gælder dog ikke ledsagere til børn og personer med handicap. De kan være med under opvågningen.

Dine pårørende eller ledsagere kan i stedet opholde sig i afdelingen, hvor du bliver kørt tilbage til, når du er vågen og klar.

Kost

En sund kost er med til at forebygge sygdomme. Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Ethvert cigaretforbrug er skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selvom du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Et stort alkoholforbrug er også skadeligt for både din sundhed og dit helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred end inaktive personer. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at voksne er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen, og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter 2 gange om ugen.

Moderat fysisk aktivitet kan blandt andet være at cykle på arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.