Højt stofskifte (hyperthyreoidisme)

Skjoldbruskkirtlen sidder på halsen under adamsæblet og kan hverken ses eller føles.

Skjoldbruskkirtlen danner to livsvigtige hormoner: tyroksin og trijodthyronin (T4 og T3). De dannes bl.a. udfra jod og aminosyrer, som vi får fra kosten. T4 og T3 regulerer og påvirker stofskiftet i hver eneste celle i kroppen (hjerne, nerve, hjerte, muskler m.m.).

Forhøjet stofskifte forekommer, når skjoldbruskkirtlen danner for meget af T4 og T3. Alle kroppens celler bliver overstimuleret.

Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve, hvor hormonerne, der regulerer stofskiftet, måles.

De fleste patienter med for højt stofskifte har samtidig struma (forstørret skjoldbruskkirtel), men for højt stofskifte kan også ses uden struma.

Årsagerne til højt stofskifte kendes ikke fuldt ud.

For højt stofskifte kan være arveligt og forekommer 5-10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Her i landet får omkring 3000 kvinder konstateret for højt stofskifte hvert år.

Andre sygdomme der kan give forhøjet stofskifte:

• Graves´sygdom er en autoimmun sygdom, hvor kroppen fejlagtigt danner antistoffer mod sit eget væv, i dette tilfælde mod skjoldbruskkirtlen. Dette fører til en overstimulering og ensartet forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (en diffus struma) og ofte kraftigt forhøjet stofskifte. Sygdommen rammer oftest yngre personer og typisk kvinder, men den kan også ses hos ældre.
• Knudestruma eller knoldestruma (struma nodosa toksika) er forstørret, uensartet og knudret skjoldbruskkirtel. Knuderne er helt godartede. Knuderne kan producere ektra stofskiftehormon, hvorved stofskifte øges.Sygdommen rammer primært ældre. Sygdommen er ikke autoimmun, men skyldes en række forskellige faktorer. Tilstanden ses hyppigere i områder med jodmangel, hvilket er en af hovedårsagerne til, at der i Danmark er tilsat jod i saltet. Tidligere havde vi nemlig jodmangel og mange tilfælde af knudestruma i Danmark.

• Betændelse i skjoldbrukskirtlen (subakut thyreoiditis) er en sjælden årsag til for højt stofskifte. Sygdommen er karakteriseret ved smerter på forsiden af halsen, feber, forhøjet sænkningsreaktion samt symptomer på for højt stofskifte. Sygdommen er formentlig fremkaldt af et virus. Varigheden er som regel nogle uger. Behandlingen er i lette tilfælde alene smertestillende medicin. I lidt sværere tilfælde gives der også binyrebarkhormon i en kortere periode. Patienten kan i de allerfleste tilfælde regne med fuldstændig helbredelse og normalt stofskifte.

For højt stofskifte kan begynde pludseligt eller gradvist med symptomer som uro, nervøsitet, rastløshed, rysten på hænderne, træthed, svedtendens og muskeltræthed. Andre typiske symptomer er hjertebanken og vægttab. Afføringen kan være løsere og hyppigere end normalt. Specielt hos ældre kan de eneste symptomer være hjerteproblemer eller psykiske problemer. Hos kvinder kan menstruationen blive sparsom eller uregelmæssig.

En del af disse symptomer ses også ved andre sygdomme end for højt stofskifte. Det kan derfor være nødvendigt at lave ekstra undersøgelser for at skelne symptomerne fra f.eks. stress eller symptomer på overgangsalder.

Patienter med Graves’ sygdom kan have gener fra øjnene. Op mod 1/3 af alle patienter med Graves’ sygdom kan have lette øjengener f.eks. svien, øget tåreflod, hævelse af øjenlågene, ofte tilbagetrækning af øverste øjenlåg, som giver et stirrende blik og i nogle tilfælde fremstående øjne (exophthalmus). Kun få patienter får de helt svære symptomer i form af påvirkning af øjenmusklerne med dobbeltsyn og i meget sjældne tilfælde synsnedsættelse.

Ved medicinsk behandling af højt stofskifte benyttes lægemidler, som hæmmer dannelsen af stofskiftehormoner i skjoldbruskkirtlen. De midler, vi bruger i Danmark, hedder Thycapzol/ Neo-Mercazole eller Propylthiouracil. 

Efter en måneds behandling er stofskiftet ofte normalt. Herefter skal du til kontrol med få måneders mellemrum. Efter knap to års behandling kan man forsøge at standse tablet-behandlingen. Du skal regne med fortsat kontrol, fordi en del patienter (næsten halvdelen) får tilbagefald af sygdommen inden for de første par år. Risikoen for tilbagefald er større, jo større skjoldbruskkirtlen er.

Medicinen kan i sjældne tilfælde give anledning til bivirkninger. Derfor skal du kontakte lægen, hvis du pludselig får kløende udslæt eller feber uden kendt årsag. Lægen kan så vurdere, om du skal skifte til et andet præparat. 

Medicinsk behandling af højt stofskifte ved Graves´sygdom og knudestruma

Medicinsk behandling er meget velegnet til Graves’ sygdom.  

Ved højt stofskifte med knudestruma kan du også vælge medicinsk behandling. Her må du dog i de fleste tilfælde regne med at fortsætte behandlingen hele livet, fordi sygdommen ikke går i ro af sig selv. Normalt anbefales patienter med knudestruma derfor operation eller behandling med radioaktivt jod.

Ved operation fjerner kirurgen en stor del af skjoldbruskkirtlen. Efter operationen bliver langt de fleste patienter raske. Den smule skjoldbruskkirtel, der er efterladt, kan ofte sørge for et normalt stofskifte. Der kan dog komme tilbagefald af struma og for højt stofskifte. Nogle fåudvikler lavt stofskifte.

I sjældne tilfælde kan man efter operationen se forstyrrelser i kalkstofskiftet med lavt kalk i blodet. Det skal behandles med tilskud af kalk og/eller D-vitamin. Da nerven til stemmelæberne ligger meget tæt ved skjoldbruskkirtlen, kan den beskadiges under en operation. Det sker hos mindre end 1%. 

For højt stofskifte kan også behandles med radioaktivt jod. Behandlingen kan gøre, at stofskiftet falder og kirtlen bliver mindre.

Stofskiftet bliver gradvist normalt i løbet af uger til måneder. Da behandlingen med radioaktivt jod virker langsomt, kan det være hensigtsmæssigt at bruge tabletter for at få stofskiftet normaliseret inden jodbehandlingen.

Radioaktivt jod gives som en kapsel og behandlingen foregår uden indlæggelse. Der er intet ubehag i forbindelse med indtagelsen af kapslen. Skjoldbruskkirtlen kan blive lidt øm, og der kan komme forbigående hjertebanken de følgende dage.

Radioaktiv jodbehandling af patienter med for højt stofskifte er ikke farligt, men der er en række forholdsregler bagefter. Vi råder til, at man ikke er i nærkontakt med spædbørn og gravide de første dage efter behandlingen.

Behandlingen må ikke gives til gravide eller ammende kvinder. Kvinder må ikke blive gravide, før der er gået mindst 4 måneder efter behandlingen med radioaktivt jod.

Mindst 20 procent af de patienter, der behandles med radioaktivt jod, får før eller senere for lavt stofskifte. Derfor skal radiojodbehandlede patienter have kontrolleret stofskiftet cirka 1 gang om året resten af livet. Hvis der findes lavt stofskifte, startes livslang behandling med stofskiftehormon i tabletform.

Det er af hensyn til fosterets normale udvikling meget vigtigt, at stofskiftet hos gravide patienter er normalt under hele graviditeten. Det indebærer hyppige kontroller og samarbejde mellem vores læger og fødeafdelingen.

Der er ikke fundet øget risiko for fostrene på grund af behandlingen. Det er meget vigtigt ikke at stoppe med igangværende behandling, selv om man bliver gravid.