Allergisk betændelse i spiserøret kan ses, når man undersøger vævsprøver fra spiserøret under et mikroskop. Det er en kronisk sygdom, men den kan lindres ved behandling.
Der er ikke øget risiko for kræft, og tilstanden afkorter ikke ens levetid. Uden behandling kan der dog ske en forsnævring af spiserøret.
Årsagen til allergisk betændelse i spiserøret er endnu ikke kendt, men tilstanden ses oftere sammen med astma, høfeber, eksem og fødevareallergi.