De fleste patienter tåler godt behandlingen. Nogle oplever dog rødme eller kløe ved indstiksstedet. Det forsvinder efter 3-5 dage.
Den mest almindelige bivirkning (1 ud af 10 patienter) er tendens til øvre luftvejsinfektioner, men andre infektioner, hovedpine, svimmelhed, kvalme og mavesmerter kan også forekomme (1-10 ud af 100 patienter).
Hvis du har feber, skal du vente med at tage medicinen, indtil du er feberfri.
Hvis du har vedvarende hoste eller andre tegn på betændelse, skal du kontakte os for at få en vurdering af dine symptomer.